Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zimmern, Helen - Zimmerwald-Bevægelsen - Zimnicea - Zincgref, Julius Wilhelm - Zinck, August Georg Ludvig - Zinck, Hartnack Otto Conrad - Zinck, Johan Georg Christoffer - Zinck, Johan Vilhelm Ludvig - Zinck, Josefine Amalie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
the Waves (1874), Tales from the Edda (1882);
dels har hun bidraget til at udbrede
Kendskabet til tysk Litteratur ved Arbejder som:
Schopenhauer, his Life and Philosophy (1876),
Gotthold Ephraim Lessing, his Life and his
Works (1878) samt en Oversættelse af Lessing’s
»Hamburgische Dramaturgie« (1879). Af andre
Arbejder kan nævnes: The Epic of Kings (1882),
en Parafrase af den persiske Digter Firdusi,
samt Life of Maria Edgeworth (1883), The
Hansa Towns (1889), The Italy of the Italians
(1906) og New Italy (1918).
(T. L.). I. O.
Zimmerwald-Bevægelsen [’tsemərvalt-],
se Socialdemokratiet, S. 862,
Zimnicea [zim’nit∫a], Simnitza, By i
rumænsk Judet (Dept) Teleorman, ligger 41 km
ØSØ. f. Turnu-Magurele i en sumpet Egn paa
venstre Bred af Donau. 8000 Indb. Z., der
ligger lige over for den bulgarske By Sistova,
har en Havn med betydelig Skibsfart paa
Donau. Kornhandel. Mellem 1792 og 1828 fandt
der flere blodige Kampe Sted ved Z., og 1877
gik den russiske Hovedhær over Donau paa
dette Sted.
(H. P. S.). N. H. J.
Zincgref [’tseŋkgre.f], Julius Wilhelm,
tysk Forfatter, f. i Heidelberg 3. Juni 1591, d.
af Pest i St. Goar 1. Novbr 1635. Han
studerede Jura i sin Fødeby, foretog længere
Udenlandsrejser, hvorefter han promoverede i
Heidelberg. I 30-Aarskrigen tabte han alt, hvad
han ejede og havde, førte senere et meget
omskiftende Liv, var en Tid Sekretær hos den
franske Gesandt i Strassburg, mistede denne
Stilling paa Grund af Sygdom, blev derpaa
Herredsskriver i Kreuznach og Alzei, men
efter Slaget ved Nördlingen blev han atter revet
ud af sin Virksomhed og maatte flygte. I sine
Digte er han paavirket af Opitz, hvem han
havde lært at kende i Heidelberg; —
betydeligst er »Soldatenlob« (1622). Fremdeles har
han skrevet Skolefarcen: Facetiæ Pennalium
(1618), »Fahnenlieder« (1619) og »Der
Teutschen scharfsinnige kluge Sprüch« (1626).
(Litt.: Franz Schnorr v. Carolsfeld,
»J. W. Z.’s Leben und Schriften« i »Archiv für
Literaturgeschichte« [1878]).
C. B-s.
Zinck [seia’k], August Georg Ludvig,
dansk Operasanger, f. i Kbhvn 8. Marts 1831,
d. smst. 31. Oktbr 1885, debuterede 1859 som
Belmonte i »Bortførelsen fra Seraillet«; han var
i Besiddelse af en udmærket Tenorstemme,
men hans dramatiske Evner var forsvindende,
og efter nogle faa Aars Virksomhed overtog
han Pladsen som Syngesufflør. 1862 ægtede Z.
Sangerinden Josefine Amalie Lund (s. d.).
(S. L.). W. B.
Zinck [seŋ’k], 1) Hartnack Otto
Conrad, dansk Musiker, f. 2. Juli 1746 i Husum
i Sønderjylland, d. 15. Febr 1832 i Kbhvn. Han
var Elev af sin Fader, der var Domorganist i
Slesvig, og af Ph. E. Bach i Hamburg, og fik
1777 Ansættelse som første Flautist i det
schwerinske Hofkapel. Til Kbhvn kom han 1787, blev
Syngemester ved det kgl. Teater, 1789-1801
Organist ved Vor Frelsers Kirke, senere
Musiklærer ved Blaagaards Seminarium. For
Kirke- og Folkesangens Opkomst og Musikkens
Popularisering arbejdede han ivrig, udgav en
skattet Koralbog, oprettede Sangforeninger og
musikalske Selskaber og forfattede forskellige
Afhandlinger og mindre Skrifter til Fremme for
Musiklivet, deriblandt »Die nördliche Harfe«,
»Ledetraad til Forelæsninger« og »Nytaarsgave
for Musikkens og Harmoniens Dyrkere«. Paa
Teatret opførtes 1790 hans Syngestykke »Selim
og Mirza« (Tekst af P. A. Heiberg), som dog
ikke slog an. - Af hans Kompositioner er
udkomne forskellige Duetter og Sonater for
Fløjte, Sonater og Variationer for Piano, en
Symfoni samt tre Samlinger Sange.
A. H.
Zinck [seŋ’k], Johan Georg
Christoffer, dansk Operasanger (1788—1828),
ovennævnte H. O. C. Z.’s Søn, var Kantor ved
Citadelskirken, men førtes efterhaanden ved
sin høje, ægte Tenorstemme og sin gode
musikalske Uddannelse over i Operaen, debuterede
1812 som Rose i »Ungdom og Galskab« og blev,
trods sin dramatiske Ubehjælpsomhed, en
meget anvendt Sanger (Tamino i »Tryllefløjten«,
Ottavio i »Don Juan«, Belmonte i
»Bortførelsen«, Max i »Jægerbruden«, Aimar i
»Røverborger« o. s. v.), 1813 ægtede Z.
Skuespillerinden Maria Elisabeth Thomsen
(1789—1823), der var en yndet
Operasangerinde ved det kgl. Teater (særlig Mozart).
(S. L.). W. B.
Zinck [seŋk], Johan Vilhelm Ludvig,
dansk Musiker, f. 21. Septbr 1776 i Hamburg, d.
11. Maj 1851 i Kbhvn, Elev af sin Fader, H.
O. C. Z., blev dennes Medhjælper ved det
kgl. Teaters Syngeskole, 1802 Syngesufflør og
Hoforganist, 1819—42 første Syngemester ved
Teatret. Desuden deltog han meget i
Hovedstadens Musikliv, optraadte som Pianist og
Komponist (deriblandt Tonemaleriet »Dagen«),
var Koncertmester i »Det harmoniske Selskab«
og dirigerede i en Aarrække Kongens Regiments
Koncerter paa Gjethuset. Som Teaterkomponist
gjorde han sig gentagende bemærket, saaledes
med Syngestykket »Soliman den anden« (1812)
og Musik til Rahbek’s »Tordenskjold i
Marstrand«, Heiberg’s »Prinsesse Isabella«,
»Alferne«, »Fata Morgana« m. fl.
A. H.
Zinck [seŋ’k], Josefine Amalie, f.
Lund, dansk Opera- og Koncertsangerinde
(1833—1919), Elev af P. Schram og C. Helsted,
senere af Garcia i London, vakte oprindelig
Opmærksomhed i »Musikforeningen« som
Koncertsangerinde og debuterede 1858 paa det kgl.
Teater som Benjamin i »Josef og hans Brødre«;
hun hørte derefter indtil 1873 til Operaens
bærende Kræfter. Hendes udprægede
Altstemme, velklingende, omfangsrig og ypperlig
skolet, i Forbindelse med et musikalsk sikkert
Instinkt og dramatisk Udtryksfuldhed, mere i
Sangforedraget end i den sceniske
Fremtræden, var af stor Virkning i Roller som
Klytemnestra, Azucena. Ortrud, Martha i »Faust«,
Nancy i »Martha«, Orsini i »Lucrezia« o. fl.
— For »Musikforeningen« var Fru Z. i Aarene
1856—71 af overordentlig Betydning; som
Gluck-Sangerinde ydede hun noget fortræffeligt, hun
kreerede Moderen i Gade’s »Elverskud«, som
Romancesangerinde (Schubert, Schumann, Rob.
Franz, Heise) indførte hun mange af
Sanglitteraturens her tidligere ukendte Ting. 1869
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
