Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zinck, Josefine Amalie - Zinck, Ludvig Henrik Olaus - Zinck, Maria Elisabeth - Zinck, Otto Christian - Zincke, Hans Friedrich - Zinckenit - Zinder - Zingarelli, Nicolà Antonio - zingaresco - Zingaro - Zingerle, Ignaz Vinzenz - Zingg, Adrian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optraadte hun nogle Gange i
Gewandhauskoncerterne i Leipzig og paa Operaen i Braunschweig.
Fru Z. var gift med Tenorsangeren A. G. L. Z.
(s. d.).
(S. L.). W. B.
Zinck [seu’k], Ludvig Henrik Olaus,
f. i Kbhvn 1833, d. smst. 1902. Han var Broder
til nedennævnte Otto Z., blev teologisk
Kandidat 1859 og virkede derefter til sin Død som
Lærer ved Efterslægtsselskabets Skole. I sine
senere Aar havde han en aarlig
Statsunderstøttede til videnskabelig Forskning. Til hans
Lærervirksomhed knytter sig Skriftet
»Congreve, Vanbrugh og Sheridan« (1859). Han
havde megen arkæologisk-etnografisk Interesse
og Kundskab og gjorde sig fortjent ved
Udgivelsen af Maanedsskriftet »Fra alle Lande«
(1870—83). Af refererende Art, men i øvrigt et
nyttigt Arbejde, var: »Oldsagfundene i de
gamle Flodgruslag«, i Aarbøger for nordisk
Oldkyndighed (1867). Han var selv Samler af
Oldsager og foretog nogle Udgravninger,
publicerede i Aarbøger 1871. I sine senere Aar kom
han med »Nordisk Arkæologi«,
Stenalderstudier I—II, 1890 og 1901, ind paa en Polemik
mod de herskende Retninger i Arkæologien.
Hans vel ordnede og oplysende Oldsagssamling
overgik ved testamentarisk Bestemmelse for et
Beløb af 6000 Kr. til de offentlige Museer,
saaledes at der for dette Beløb oprettedes et
Legat til Fremme af Kundskab om Danmarks
Kulturliv i Oldtiden og den ældre Middelalder.
H. A. K.
Zinck [senŋ’k], Maria Elisabeth, f.
Thomsen, dansk Skuespillerinde, f. 1. Juni
1789 i Kbhvn, d. 6. Apr. 1823 smst. Z. begyndte
sin Bane som Balletelev ved det kgl. Teater,
hvor hun 1808 debuterede i Skuespillet og fik
Betydning i Syngestykket, skønt hendes
Sangstemme ikke var omfattende. Men til Gengæld
harmonerede hendes indtagende Ydre,
skælmske Lune og musikalske Sans med Partier som
Askepot i Isouard’s »Cendrillon« og Fanchon
i Himmel’s Sangspil af samme Navn, to af
Datidens mest tiltrækkende Forestillinger. Z.
var Publikums Yndling, da Oehlenschläger
tilskyndede hende til at paatage sig Valborg og
Signe, men i disse Roller viste det sig, at
hendes Evne udelukkende var af musik-dramatisk
Art, og en Fremstillerinde af sine nordiske
Ungmøer fandt Oehlenschläger ikke i Z.
Alligevel hædrede han hende med et Forspil
»Maria Zincks Minde«, som blev opført i
Anledning af hendes tidlige Bortgang. 1813 havde
hun ægtet Tenorsangeren J. G. C. Z.
(1788—1828), en Farbroder til Otto Z.
R. N.
Zinck [seŋ’k], Otto Christian, dansk
Skuespiller og Teaterhistoriker, f. 25. Decbr
1824 i Kbhvn, d. 17. Febr 1908 smst. — Z., Søn
af J. V. Ludvig Z., var Lærer og kendt som
Studenterkomedieskuespiller, inden han 30 Aar
gammel 11. Febr 1855 debuterede i Arv’s Rolle
i »Henrik og Pernille« paa det kgl. Teater,
hvor han, skønt Phister støttede ham, ikke
vandt en sikker Plads, men da han fra 1868
lod sig knytte til Folketeatret, fik han et stort
Repertoire og blev en af dets Hovedstøtter,
ogsaa som Instruktør og Oversætter. Z. var
ingen betydelig Kunstner, men en snurrig
Skuespiller med et pudsigt Lune og en skolet,
naturlig Replik, der ogsaa slog til, naar han
gik i Lag med klassiske Komedietyper som
Titelrollerne i »Jeppe paa Bjerget« og »Den
indbildt Syge«. Han syslede ogsaa en Del med
Teaterhistorie, baade vedrørende Opførelser af
Holberg’s og Oehlenschläger’s Værker, og skrev
en Bog om J. L. Phister (1896) samt udgav
1906 sine Erindringer »Fra mit Studenter- og
Teaterliv«, der ikke giver Efterverdenen noget
Begreb om hans maliciøse Vid, som trods
Aarene altid bevarede et vist studentikost Præg.
Z. viste sig sidste Gang paa Scenen som Jokum
i »Brogede Minder« ved Folketeatrets 50-Aars
Jubilæumsforestillinger i Septbr 1907. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Folketeatrets
Historie 1857-1908« [Kbhvn 1919]).
R. N.
Zincke [’tseŋkə], Hans Friedrich, se
Sommer, Hans.
Zinckenit [seŋ-] (Blyantimonglans),
et mørkt, staalgraat Mineral af rhombisk
Krystalform (hexagonallignende Trillinger),
bestaar af Bly, Antimon og Svovl (PbS. Sb2S3)
og findes paa Gange sammen med andre
Antimonmineraler ved Wolfsberg i Harz.
(N. V. U.). O. B. B.
Zinder se Sinder.
Zingarelli [tsiŋga’ræl.i], Nicolà
Antonio, italiensk Komponist (1752—1837), skrev
allerede som Elev i Konservatoriet i Napoli
sin første Opera, men blev først almindelig
kendt, da hans »Alsinda« gjorde Lykke i
Milano (1785). Z. komponerede derefter en lang
Række Operaer, hvori Samtidens berømte
Sangere og Sangerinder optraadte, og som ikke
mindst derved vandt stor Yndest, navnlig i
Paris, hvor Napoleon protegerede Z.; han, der
1804—11 var Kapelmester ved Peters-Kirken i
Rom, har endvidere komponeret en stor
Mængde kirkelige Værker.
W. B.
zingaresco [tsiŋga’resko], alla zingara,
zingarese, zigeuneragtig, i Stil med
Zigeunermusik, lidenskabelig.
Zingaro [’tsiŋgaro], Lo, Tilnavn til
Solario (s. d.).
Zingerle [’tseŋərlə], Ignaz Vinzenz,
tysk Forfatter, f. i Meran 6. Juni 1825, d. i
Innsbruck 17. Septbr 1892. Z. studerede
Filosofi og Teologi i Innsbruck, tænkte en Tid paa
at blive Benediktinermunk, men Litteraturen
sejrede. Han foretog i Revolutionsaaret 1848
en længere Rejse til Tyskland og blev derpaa
som Lærer knyttet til Gymnasiet i Innsbruck.
Senere blev han Professor i Germanistik ved
Universitetet smst. Ved sin Afskedigelse 1890
adledes han som Edler von Summersberg. Z.
vandt Navn som tyrolsk Sagn- og
Sprogforsker, udgav f. Eks. sammen med sin Broder
Joseph Z. »Kinder- und Hausmärchen in Tirol«
(1852), fremdeles »Sagen aus Tirol« og »Tirol.
Natur. Geschichte und Sage im Spiegel
deutscher Dichtung«. Hans Fortællinger og Digte
er prægede af Tiden og Folkelivet — f. Eks.
Tidsdigtene »Frühlingszeitlosen« (1848) og »Von
den Alpen« (1850). Fremdeles har Z. udgivet et
Bind »Gedichte« og Fortællingerne »Die
Müllerin« og »Der Bauer von Longvall«.
C. B-s.
Zingg [tseŋ(g)?], Adrian, schweizisk
Tegner og Kobberstikker, f. 1734 i St. Gallen, d.
i Leipzig 1816, var Elev i sit Hjemland af J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
