Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zodiakallyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opmærksomheden herpaa og fundet, at
Gegenschein om Foraaret i Maanederne Februar til
April tiltager saavel i Lysstyrke som i
Udstrækning, medens det om Efteraaret i
Maanederne September til November ikke er saa
fremtrædende. Senere Undersøgelser af Barnard
har derimod vist, at Gegenschein altid er
synligt undtagen i Juni og December, fordi det
diametrale Punkt af Solen da ligger der, hvor
Mælkevejen og Ekliptika skærer hinanden,
henholdsvis i Skorpionen—Skytten og i
Tyren-Tvillingerne. Barnard finder, at naar
Gegenschein i Juli er kommet ud af Mælkevejen, har
det en rund Form af Diameter 20°, og det
centrale Parti er stærkere lysende; samme
Form og Udseende viser det ogsaa i August,
medens det i September og Oktober bliver
mere elliptisk, til det endelig ved et 4° bredt
Zodiakalbaand kommer i direkte Forbindelse
med Z.; dette Baand ser man blive bredere og
lysstærkere, og saadan viser det sig til
henimod April, da Gegenschein igen optræder som
en lille, rund Plet af 10° Diameter.
Længere sammenhængende Baand er set af flere,
saaledes Schiaparelli, der 3. Maj 1862 Midnat
kunde følge et 15° bredt Baand gennem
Stjernebillederne Tvillingerne, Løven, Jomfruen,
Vægten og Skorpionen. Searle har paavist 3
Lysbaand. Det første begynder i Ørnen, gaar
derpaa gennem Vandmanden, Fiskene til hen
imod Pleiaderne. Farven er mere hvid, end
hvad han ellers ser i Z. Det andet Baand
forbinder Berenice’s Hovedhaar gennem Løven og
Krebsen med Mælkevejen. Det tredie Baand
ligger i Jomfruen. Searle finder, at disse
Baand kan forklare enkelte
Ejendommeligheder, man har bemærket ved Z. og
Gegenschein. Paa Grund af det første Baand forstaas
lettere, at Z.’s Spids saa længe bliver staaende
ved Pleiaderne, ligeledes at Gegenschein i
Oktober tiltager saavel i Udstrækning som i
Lysstyrke, medens det tredie Baand bidrager til
Forstærkelse af Lysstyrken hos Gegenschein i
Februar og Marts. Midtpunktet af Gegenschein
fandt Heis var beliggende nogle Grader fra det
diametrale Punkt af Solen, Lewis fandt, det
laa N. f. Ekliptika, og snart Ø. f., snart V. f.
Solens Oppositionspunkt. Barnard finder af
sine Iagttagelser fra 8. Oktbr 1883 til 10. Febr
1899 — i denne Tid har han observeret
Gegenschein paa 74 Dage — at Midtpunktet har en
Længde, der er 179,55° større end Solens og
en Bredde af + 0,62°. 1893 er der samtidig
med Barnard’s Iagttagelser paa Lick
observeret i Arequipa i Peru, og af disse
Observationer har man ikke kunnet finde nogen
Parallakse for Gegenschein. I Troperne kan Z.
og Gegenschein, forbundet med et lysende
Baand, ses langs hele Himmelen.
Spektret af Z. er gentagne Gange blevet
undersøgt, uden at man er kommet til
overensstemmende Resultater. Ångström saa kun en
eneste gul-grøn Linie (den lyse Nordlyslinie),
hvilket skulde tyde paa en glødende Gas.
Vogel fandt foruden et kontinuert Spektrum ogsaa
Nordlyslinien. Wright har paavist, at Spektret
er kontinuert og strækker sig fra D til G
aftagende i Styrke mod begge Ender, og at
Nordlyslinien antagelig ikke skriver sig fra Z., men
fra svage Nordlys, som man ellers ikke kan
se. Ikke saa sjælden hænder det nemlig, at
man kan iagttage Nordlyslinien i saa godt som
alle Egne af Himmelen, uden at noget
Nordlys kan øjnes. De paalideligste Undersøgelser,
man for Tiden har af Spektret for Z.,
stammer fra Fath, der paa Lick- og Mt.
Wilson-Observatorierne har søgt at fotografere det
med en dertil særlig egnet Spektrograf.
Spektret viste den største Lighed med Solspektret,
de Fraunhoferske Linier G, H og K paavistes
med Sikkerhed; derimod fandtes ingen lyse
Linier, og det kunde fastslaas, som Wright
forud havde ment, at Nordlyslinien var
Zodiakallysets Spektrum uvedkommende.
For at forklare Z. er der fremsat flere
Teorier, der kan deles i 2 Hovedgrupper, den
kosmiske og den atmosfæriske. Den første Gruppe
kan igen deles i 2 Afdelinger, som man kunde
kalde den heliocentriske og den geocentriske,
alt efter som man mener, at Fænomenet er
fremkaldt ved Stof, som bevæger sig rundt om
Solen eller tilhører Jorden, men befinder sig
uden for dens Atmosfære. Cassini holdt Z. for
at være en Slags meget fladtrykt Solatmosfære,
dette blev ogsaa antaget af Euler, men Laplace
har vist, at en saadan, som skulde rotere
sammen med Solen, ikke kunde strække sig saa
langt som til Merkurs Bane, medens Z.
strækker sig længere end til Venus, da nemlig
Spidsens Elongation fra Solen altid er større end
Venus’ største Elongation. Jones og Heis har
udtalt, at Z. maa være at betragte som en
Taagering, der svæver inden for Maanens Bane
omkring Jorden. Swend har imidlertid
matematisk bevist, at i saa Fald maatte
Lysfordelingen i Z. være en anden. Bigelow er mere
tilbøjelig til at antage, at Z. hidrører fra
Partikler, der er elektrisk kastet ud fra Solens
magnetiske Poler og har kondenseret sig langs
Solens Ækvatorplan. Evershed har givet en
lignende Forklaring for Gegenschein, som han
holder for en Slags Hale til Jorden, dannet af
Brint og Heliummolekyler, som er kastet ud
fra Jorden i den stik modsatte Retning af
Solen. Men alle disse Teorier samt de, der vil
forklare Z. som et tellurisk Fænomen i Lighed
med Nordlys, som Serpieri bl. a. har taget
Ordet for, træder mere og mere tilbage for den
af Fatio 1684 udtalte Anskuelse, at Z. er
fremkaldt ved Refleksion af Sollys fra Samlinger af
Smaalegemer (kosmisk Støvsky) i Nærheden
af Solen. Seeliger har senere udviklet denne
Teori videre ud fra den Hypotese, at
Rummet i Solsystemet i Nærheden af Solen og
til Egne, som Jordbanen endnu omslutter, er
opfyldt af Partikler af kosmisk Støv, hvorved
menes Samlinger af Masser, hvis indbyrdes
Afstande er meget store, sammenlignet med
Massernes Dimensioner; dette Støv reflekterer
Sollyset, og med denne Anskuelse stemmer ogsaa
de tidligere nævnte Undersøgelser af Spektret
for Z. Denne Støvsky vil nu ordne sig i et Plan,
hvori Z.’s Akse ligger, saa Skyen vil have en
relativ liden Udstrækning i den paa Planet
lodrette Retning. Støvskyen vil saaledes faa
Form af en Rotationsskive, hvis Centrum ligger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
