Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zodiakallyset - Zodiakus - Zoe - Zoëa - Zoëga, Georg (Jørgen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Solen; den strækker sig ud over Jordbanen.
Tætheden af Massefordelingen vil sandsynligvis
aftage fra Solen udover. Ved nu at gaa ud fra
denne Hypotese og ved at benytte
Lommel-Seeliger’s Lov om Lysets Refleksion finder
Swend, at de iagttagne Uligheder i Z.’s
Lysstyrke er i Overensstemmelse med Seeliger’s
Hypotese, og at Gegenschein bliver et
Fænomen, som finder sin naturlige Forklaring ved
denne, især hvis Zodiakalskiven strækkes ud
til 1 à 2 Jordbaneradier og dens Tæthed
aftager med Afstanden fra Solen. Ogsaa van
Rhijn har anvendt Seeliger’s Teori paa sine
Observationer af Z. og fundet, at disse
stemmer godt med Lommel-Seeliger’s Lov, men at
denne ikke synes at passe saa godt paa
Observationer af Gegenschein, idet ved smaa
Fasevinkler (ved Fasevinklen forstaas Vinklen ved
Partiklen mellem Retningerne til Solen og
Observatøren) Intensiteten af det reflekterede Lys
aftager hurtigere med voksende Fasevinkel,
end den ifølge Lommel-Seeliger’s Lov skulde
gøre. Blandt de øvrige, som har udtalt sig for,
at Z. var reflekteret Sollys fra Smaalegemer i
Solens Nærhed — Wright har vist, at Z. var
polariseret i et Plan gennem Solen — nævnes
Geelmuyden, som 1878 og 1882 har hævdet, at
Z. er fremkaldt af Meteoritter, der lyser med
reflekteret Lys og bevæger sig i korte Baner
med liden Inklination om Solen. Paa
Grundlag af Lambert’s Lov beregner han den
Lysmængde, de udsender, under den
Forudsætning, at Perihelerne er jævnt fordelte fra
Solens Overflade til Afstande, hvor de ophører
at være Perihel. Searle har ogsaa søgt
Forklaringen af Z. gennem en Meteorithypotese.
Og Moulton har ud fra denne vist, ligesom
tidligere Gyldén, at Tiltrækningen af Solen og
Jorden vil fremkalde en Ophobning af
Meteoritter i det Punkt, som er i Opposition med
Solen. For Tiden ser det ud til, at
Meteorithypotesen er den sandsynligste baade for Z.
og for Gegenschein, og Z. skyldes altsaa ifølge
denne en Sky af kosmisk Støv, der ligger
i Ekliptika, og som har Form af en tynd
Skive eller af en meget fladtrykt
Rotationsellipsoide, der strækker sig lidt ud over
Jordbanen, og hvis Smaadele reflekterer Sollyset;
men Spørgsmaalet kan endnu ikke siges at
have fundet sin endelige Løsning, og man maa
i saa Henseende se hen til fremtidige
Observationer af dette svage Lysfænomen, der
imidlertid frembyder store Vanskeligheder for
Observation dels paa Grund af sin ringe
Lysstyrke og sine utydelige Konturer og dels, fordi
dets underste Rand paa vore Breddegrader
lider en ret betydelig Forskydning paa Grund
af den tættere Atmosfære dér, og Z. derfor ses
nordligere, end det i Virkeligheden er.
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Zodiakus, se Dyrekredsen.
Zoe, byzantinske Kejserinder.
1) Kejser Leo VI’s Mætresse, Moder til
Konstantin VII, efter hvis Tronbestigelse (912) hun
regerede en Tid i hans Navn.
2) Datter af Konstantin VIII og gift med
dennes Efterfølger Romanos III, efter hvis Død
(1034) hun fik stor Indflydelse paa Rigets
Styrelse. Hun hævede sin Elsker Michael IV paa
Kejsertronen og senere Michael V, som dog
frigjorde sig for hendes Indflydelse og satte
hende i Fængsel tillige med hendes Søster
Theodora. Men efter at være kommen fri igen
udnævntes Søstrene til regerende Kejserinder
(1042); dog blev Theodora snart skubbet til
Side, og Z., som ægtede Kejser Konstantin IX,
regerede sammen med ham til sin Død (1050).
H. H. R.
Zoëa, se Dekapoder og
Krebsdyrene, S. 627.
Zoëga [so’e.ga], Georg (Jørgen),
danskromersk Oldgransker og Numismatiker, f. 20.
Decbr 1755 i Daler i Ribe Stift, d. i Rom 10.
Febr 1809. Z., hvis Fader var Præst, først i
Daler, siden i
Møgeltønder,
men stammede
fra en italiensk
Slægt fra
Egnen ved
Verona, kom 1772
til Gymnasiet i
Altona og 1773
til Universitetet
i Göttingen,
hvor han
studerede Filosofi,
klassiske Sprog
og
Oldtidsvidenskab. I
Sommeren 1776
besøgte Z.
Italien, bl. a.
Venedig og Rom,
studerede derpaa i Leipzig og kom 1777
tilbage til Danmark. 1779 fik han her det Hverv
at ledsage den unge Kammerjunker v. Heinen
paa en Udenlandsrejse til Göttingen, Wien,
Venedig, Rom og Neapel, paa hvilken Rejse han
i øvrigt fortsatte sine arkæologiske Studier.
Hjemkommen 1781 henvendte han sig til
Guldberg, der tog sig af ham; efter en ny
Studierejse paa 2 Aar skulde han ansættes ved det
1779 indrettede kgl. Møntkabinet. Z. studerede
i Wien under Eckhel og kom 1783 til Rom,
anbefalet til den senere Kardinal Stefano
Borgia. Denne opfordrede ham til, paa Grundlag
af Borgia’s egen Samling, at forfatte en
Beskrivelse af de romerske Kejsermønter fra
Ægypten. Dette Værk (Numi Aegyptii
imperatorii), blev en Sammenfatning af hans Studier og
indeholder en Mængde selvstændige, værdifulde
Undersøgelser (udkom i Rom 1787). I Rom
giftede han sig allerede 7. Aug. 1783 hemmelig
med Maleren Pietruccioli’s skønne Datter Maria
og gik over til den katolske Tro. Han begav sig
dog efter Bestemmelsen hjemad 1784 og
naaede Paris; men da han her erfarede Guldberg’s
Fald, vendte han tilbage til Rom, hvor man
havde lovet ham Understøttelse. Han forblev
nu i denne By, stadig optagen dels af Studier
af Oldtidens Skulpturværker, særlig af
Reliefferne, dels af den koptiske Litteratur til hvis
Studium Kardinal Borgia’s enestaaende
Samling af koptiske Haandskriftfragmenter
indeholdt et uovertruffent Materiale. Paa begge
 |
| G. Zoëga. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
