Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æbeltoft - Æbeltoft Vig - Æbelø - Æble - Æblebjergene - Æblekvæde - Æblerose - Æblerust - Æblesyre - Æbletræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremgang ved at lette Forbindelsen med
Oplandet. Ogsaa i Krigen 1807—14 var den besat
af Fjenden. (Litt: L. J. Bøttiger, »Æ. og
Omegn« [Aarhus 1893]; C. Lundberg,
»Ebeltoft By« [Jyske Byer og deres Mænd, XI,
Kbhvn 1918]; Trap, »Beskrivelse af Danmark«,
4. Udg., VI)
(H. W.). M. S.
Æbeltoft Vig, den østligste Indskæring i
Halvøen Djursland paa Jyllands Østkyst. Den
skærer sig c. 12 km N. paa mellem Æbeltoft
Halvø, hvis Sydpynt er Hasenøre, og den
egentlige Mols Halvø, der fortsættes af Halvøen
Helgenæs, hvis Sydpynt er den lave Sletterhage.
Æ. V. har en Bredde mellem 4 og 8 km. Fra
Æbeltoft Halvø strækker Alhage, fortsat under
Vandet af Sandhage med mindre end 1 m
Vand, sig mod V. ud i Vigen. I dennes østlige
Del inden for Hagen ligger flere smaa Grunde,
medens der i den vestlige Del er c. 10 m
Dybde. S. f. Æ. V. ligger flere Grunde,
adskilte ved dybe Løb; de vigtigste er Øreringene,
Øreflak, Øreflippen og Skade Grund, paa hvilken
sidste der kun er 1—2 m Vand. Dybderne
mellem Grundene og i den ydre Del af Vigen er
meget jævne, omkring 15 m. I den østlige Del
af Vigens indre Afsnit ligger Æbeltoft Havn,
der kan søges af Skibe med et Dybtgaaende
af indtil 5,6 m, den gamle Havn dog kun med
c. 4 m. Da Holdebunden er god, kan der ankres i
overalt i Vigen. Farvandet er godt afmærket
og belyst for Sejlads om Natten.
G. F. H. I
Æbelø, lille Ø ved Fyns Nordkyst (Klinte
Sogn, Skam Herred, Odense Amt), 9 km NØ.
f. Bogense og 4 km fra nærmeste Punkt paa
Fyns Kyst. Øen er 207 ha, og 1925 var der
29 Indb. (1921: 20); den er efter sin Størrelse
ret højtliggende (højeste Punkt 24 m), og da
den overvejende er skovbevokset og har stejle
Klinter langs Kysten, meget fremtrædende. Den
hørte indtil 1920 til Grevskabet Roepstorff og
benyttedes som Dyrehave for Daavildt. I det
hele er der i flere Henseender et
ejendommeligt Dyre- og Planteliv, bl. a. mange Eghjorte,
og her findes Landets største Kristtorn. Ved
Nordspidsen er 1893 rejst et Fyrtaarn. Over
de smaa Holme Lindø og Æbelholm kan man
ved Lavvande ad Rev køre over til Øen; ved i
Højvande er Kørslen ikke uden Fare, da
Revene, navnlig »Braadet« mellem Æbelholm og
M., har bratte Sider.
(H. W.). M. S.
Æble, se Æbletræ.
Æblebjergene, se Jablonoi-Bjergene.
Æblekvæde, se Kvædetræ.
Æblerose, se Rosa.
Æblerust (Gymnosporángium tremelloides
Braun) optræder i Skaalruststadiet (ogsaa
kaldet Roestelia penicillata [O. Fr. M.]) paa
Bladene af Æbletræ og Skov-Abild;
Basidiefrugterne findes paa Stammer og Grene af Ene
(Juniperus communis); se i øvrigt
Bævrerust.
(F. K. R.). C. F.
Æblesyre, COOH . CH2 . CH2OH . COOH,
er Oxyravsyre, en treatomig, tobasisk organisk
Syre, som findes meget udbredt i Planteriget,
særlig hos Æblefamilien. Man fremstiller den
bedst af umodne Rønnebær, hvis Saft
udpresses, koges, filtreres og derpaa koges med
Kalkmælk saaledes, at Reaktionen holdes svagt sur;
det herved udskilte Kalciumsalt opløses i varm,
fortyndet Salpetersyre. Ved Afkøling
udkrystalliserer det sure Salt, som opløses i Vand og
fældes med Blyacetat som Blymalat, der
sønderdeles med Svovlbrinte. Æ. krystalliserer i
blomkaalslignende Masser eller i fine,
farveløse Naale, som er letopløselige i Vand og
Alkohol, men tungtopløselige i Æter. Den flyder
hen i fugtig Luft. Den fortyndede vandige
Opløsning drejer Lysets Polarisationsplan til
venstre. I øvrigt eksisterer Æ. i tre optisk isomere
Modifikationer. Ved Reduktion med Jodbrinte
giver Æ. Ravsyre; samme Reduktion indtræder
ved Gæring af æblesur Kalk med Ølgær. Ved
hurtig Destillation spaltes Æ. i
Maleïnsyreanhydrid og Vand: C4H6O5=C4H2O3+2H2O, men
dette Syreanhydrid forener sig straks igen med
Vand til Maleïnsyre, C4H4O4, som ved
Opvarmning med Vand giver den dermed isomere
Fumarsyre; derfor opstaar næsten
udelukkende den sidstnævnte Syre, naar man
opvarmer Æ. vedholdende til 150°.
Æ.’s Salte kaldes Malater; Blymalat
smelter under Vand til en harpiksagtig Masse.
Kalciummalat, C4H4O5Ca, giver ved
Omkrystallisation af fortyndet Salpetersyre surt
Kalciummalat, (C4H4O5)2H2Ca + 6H2O,
som krystalliserer i rombiske Oktaedre.
(O. C.). S. P.
Æbletræ (Pyrus malus L.) adskilles fra
Pæretræet (begge af Slægten Pyrus) derved,
at Griflerne er forenede ved Grunden, og
Støvknapperne er gule. Kulturen af Æ. er
ældgammel, og dets Oprindelse derfor højst
usikker. Den i Skove og Krat i Danmark og Norge
(til Ytterøen) vildtvoksende Skov-Abild
eller Skovavl er i hvert Fald næppe andet
end en forvildet Form, hvis Frugter er smaa
og har en mere eller mindre sammensnerpende
Smag. Allerede i Pælebygningstiden benyttede
man ej alene det »vilde« Æ.’s Frugter, men
havde ogsaa nogle til en vis Grad forædlede
Former, hvis Frugter dog næppe var mere
end c. 3 cm i Tværmaal. Oldtidens Grækere og
Romere havde virkelige Kulturformer; saaledes
inddeler Hippokrates Æblerne i søde og sure
Sorter og Plinius skelner mellem en Mængde
Sorter. I vore Dage er Æ. langt det vigtigste
Frugttræ i koldere tempererede Egne af den
gamle og den ny Verden. Benyttelsen af
Æbler er meget stor, og det saa meget mere,
som mange Sorter Æbler er særdeles holdbare.
Modne Æbler kan indeholde 83,58 % Vand,
7,73 % Sukker, 0,84 % Syre og 0,39 %
kvælstofholdige Stoffer, men i øvrigt er der, hvad
det kemiske Indhold angaar, stor Forskel fra
Sort til Sort. Æbler spiller en betydelig Rolle
i Husholdningen, mindre til Fremstilling af
Vin (Æblevin). Ogsaa Veddet af Æ. bruges.
A. M.
Æbledyrkningen er ældgammel i
Danmark som i det øvrige Europa. Medens i
Frankrig og Belgien Pæredyrkningen har været og
er overvejende, dyrkes i England, Tyskland og
Danmark mange flere Æ. og en hel Del flere
Æblesorter end Pærer. Den tyske Pomolog E.
Lucas omtaler (1879) 839 Sorter Æbler og 912
Sorter Pærer; Amerikaneren Downing omtaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
