Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æbletræ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1886) henholdsvis 1850 og 905 Sorter. Til
Oplysning om det i Danmark dyrkede Antal
foreligger der intet udtømmende Materiale, men
det er meget stort. I det store gaar imidlertid
Bestræbelserne ud paa at reducere Sortantallet
i betydelig Grad, navnlig fordi faa, gode Sorter
i stor Mængde langt lettere finder Marked end
smaa Mængder af mange forskellige Sorter.
Æ. blomstrer sildigere om Foraaret end
Pæretræet, og medens de forskellige Pæresorter,
paa ganske enkelte Undtagelser nær, blomstrer
samtidig, er der hos Æ. i saa Henseende
nogen Forskel, ligesom ogsaa Varigheden af
Blomstringen er forskellig hos forskellige
Sorter. Gravensten (Graastener)
blomstrer saaledes førend f. Eks. Ribston, der
igen blomstrer tidligere end f. Eks.
Hawthornden. Rød Kortstilk blomstrer
først, naar alle andre Sorter har afblomstret.
(Denne Egenskab har foranlediget, at den
nævnte Sort i Tyskland benyttes en Del til
Efterplantning ved Landevej o. l. paa Steder, hvor
det har vist sig, at Majfrosten i særlig Grad
ødelægger Blomsterne paa de tidligere
blomstrende Frugttræer). Æ. er i Almindelighed
taget ret haardført, om der end er nogen
Forskel; af egentlig svage eller mod Danmarks
Vejrlig mindre modstandsdygtige Sorter findes
dog kun faa. Som Eksempler paa haardføre og
desuden med Hensyn til Jordbunden ret
fordringsløse Sorter kan anføres Boiken,
Charlamowsky og
Maglemer-Æblet. Af ikke ringe Betydning er Vindførheden,
navnlig i Retning af Frugtens større eller
mindre Evne til at sidde fast; her er ligeledes en
Del Forskel. Frugten hos f. Eks. Ribston
sidder saaledes langt bedre fast end f. Eks.
Langelandsæblet. Endelig frembyder Æ.
ligesom i øvrigt de andre Frugtarter en stor
Forskel paa Tiden for Frugtbarhedens
Indtræden samt dens Regelmæssighed.
Æ. formeres ved Okulation med sovende Øje
paa Stammer, der opelskes af Frø fra
normanniske Mostæbler. Til Dværgtræer anvendes
som Grundstamme Doucin, en Form af
Paradisæblet (P. M. paradisiaca L.), paa
hvilken alle Æblesorter villig lader sig
forædle og trives godt. Disse Grundstammer
kaldes henholdsvis Vildstammer og
Dværgstammer.
Almindelig Markjord med et Underlag af ikke
for tæt Ler vil være tjenligst for Æ. Jo højere
Kalken ligger, des sundere synes Træerne at
holde sig. I øvrigt vil der kunne findes Sorter
til enhver Jordbund, der ikke bestaar af tørt
Sand eller lider af staaende Grundvand. Hvor
Muldlaget er meget tyndt, og Undergrunden er
tæt Ler, kan der dyrkes Dværgtræer.
Æ. dyrkes almindeligst som halvstammet
Krontræ, d. v. s. med en Stamme af c. 1 m’s
Højde og med Kronen i den Hovedform, som
den af Naturen antager. (Den tidligere
anvendte Kedelform, hvor Hovedaksen fra
Stammen ikke fortsættes, saaledes at Kronen blev
aaben i Midten, er nu helt forladt). Til
Plantning i særlige Øjemed og paa passende Steder
benyttes undertiden Krontræer med 2 m høj
Stamme. I forholdsvis stor Udstrækning dyrkes
dernæst Træer i Kron- eller Buskform med 1/3
m høje Stammer, de saakaldte Dværgtræer,
der ligesom de fleste Espalierformer forædles
paa Doucin.
Den bedste Plantningstid er for Æ., som for
alle løvfældende Træer, Efteraaret — fra
Midten af Oktober til Slutningen af November; jo
tidligere inden for dette Tidsrum, des bedre.
Da Træerne paa det for Plantningen heldigste
Tidspunkt ikke har kastet Bladene, bør disse
afskæres, forinden Træerne flyttes. Træer,
forædlede paa Vildstamme, plantes netop saa dybt,
som de før har staaet; Dværgtræer derimod
saa dybt, at Forædlingsstedet naar ned til
Jordfladen. Afstanden mellem Træerne maa —
foruden efter Formen — rette sig efter
Sorterne, idet der jo er nogen Forskel paa den
Størrelse, de forskellige Sorters Krone
efterhaanden vil naa. I Almindelighed vil følgende
Afstande være passende: Stammede Træer
6—8 m, almindelige Dværgtræer 4—4 1/2 m,
Vifteformer paa Vildstamme 6—7 m,
Espalierformer paa Dværgstamme 4—5 m, vandrette,
toarmede Snortræer 3—4 m, enarmede c. 2 m,
skæve Snortræer c. 1/2 m, lodrette 1/3 m.
Det første Foraar efter Plantningen skæres
kun de overflødige af Kronens Kviste bort;
passende Indstudsning af dem af de øvrige
Hovedkviste, som er for kraftige i Forhold til andre,
samt af mulig umodne Spidser; kraftige
Sidekviste studses ligeledes, svage røres ikke.
Altsaa foretages der ingen egentlig Tilbageskæring
af Kronens Hovedkviste — Ledekvistene.
Andet Foraar efter Plantningen skæres de nu 2
Aar gamle Ledegrene tilbage til 2/3 à 1/3 af
deres oprindelige Længde; der skæres mest af
de længste og af de øverste, mindst (eller
undertiden slet intet) af de korteste og af de
nederste. Hos Dværgtræer vil ofte en stærkere
første Tilbageskæring være nødvendig, nemlig
naar der kun findes Bladknopper paa det
nederste, forholdsvis korte Stykke af Grenen,
medens alle de andre Knopper er
Blomsterknopper. Dværgtræer, som med gode
Rødder er plantede tidlig i Oktober under
gode Voksevilkaar, kan og bør i øvrigt
skæres tilbage allerede første Foraar efter
Plantningen; de vil da i Løbet af Sommeren
udvikle tilstrækkelig kraftige Skud. Paa den
Maade vindes altsaa et Aar. Hos Træer, der
skal udvikle deres Krone i naturlig Størrelse og
Form, bestaar Beskæringen fremtidig blot i
hvert Foraar at skære Ledegrenenes
Endekviste tilbage, som omtalt, samt fjerne overflødige
eller forkert siddende Grene og Kviste. Den
Hovedform, Træerne af Naturen vil indtage,
bibeholdes; i Træer, der har en lukket,
pyramidal Krone, skæres saaledes ikke den
øverste, lodret gaaende Kvist stærkt tilbage, men
studses blot saa meget, at der i en passende
Afstand fra forrige Aars Grensæt kan
fremkomme et nyt. I Kroner, som af Naturen er
flade, udbredte, fjernes derimod ved første
Beskæring den mulig lodret gaaende øverste Kvist
tæt over den næstøverstes Udspring. Efter 5—6
Aar kan Beskæringen indskrænkes til
Fjernelse af overflødige og krydsende Grene; dette
kaldes Udtynding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
