Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æg (dyriske) - Æg (botanik) - Æg (Fugles)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at den i sig har aflejret, til Brug ved
Fosterets Dannelse, store Mængder af faste eller
flydende Næringsstoffer, som ses i Skikkelse af
Korn eller Draaber. Disse Stoffer, der ofte i
Modsætning til den egentlige Cellesubstans,
Protoplasmaet eller Dannelsesblommen,
betegnes som Deutoplasmaet eller Næringsblommen,
kan i visse Tilfælde ligge nogenlunde
regelmæssigt fordelt i hele Æ.; hyppigst findes de dog
i størst Mængde enten ved Æ.’s ene »Pol« eller
som en central Masse. I nogle Tilfælde er selv
det fuldvoksne Æ. nøgent, altsaa kun forsynet
med et lidt fastere, protoplasmatisk Væglag; i
andre Tilfælde findes en ægte Cellehinde, som
Æ. selv har udskilt; almindeligst er dog, at
Æ. er omgivet af en mere eller mindre solid
Skal, som kan være dannet enten allerede i
Æggestokken eller senere under Æ.’s Vandring
gennem Æggelederen. Hvor indviklede
Forholdene kan være, ses f. Eks. af Fuglenes »Æg«;
kun Blommen, paa hvis Overflade en lysere
Plet af Dannelsesblomme ses, svarer her til
Ægcellen, medens den tynde »Blommehinde«
er dannet om Ægcellen i Æggestokken, og alt
det, som i øvrigt findes, nemlig Hviden med
de ejendommelige Snore, som fastholder
Blommen, den dobbelte Hinde, som ved Æ.’s brede
Ende indeslutter Luftkammeret, og endelig den
af talrige Porer gennemborede Kalkskal, er
udskilt af Kirtler i Æggelederens Væg.
Fugleæggets Skal dannes først efter Befrugtningen,
som finder Sted i Æggelederens øvre Del; i
mange andre Tilfælde, f. Eks. hos Insekter og
Fisk, dannes Skallen derimod før
Befrugtningen og er da forsynet med en eller flere fine
Kanaler eller »Mikropyler«, ad hvilke
Spermatozoerne kan trænge ind. — Naar Ægcellen
har naaet sin fulde Størrelse, er det som
bekendt dens Bestemmelse ved den saakaldte
Befrugtning at forene sig med et Spermatozo for
derefter sammen med dette at danne
Grundlaget for et nyt Individ; før dette kan ske, maa
Ægcellen dog først undergaa den saakaldte
Modningsproces. Denne bestaar i, at Kernen 2
Gange efter hinanden deler sig ved Mitose, og
endvidere at hver af disse Kernedelinger følges
af en Celledeling; Processen ser dog meget
ejendommelig ud, idet ved begge Delinger de
to Søskendeceller er af højst ulige Størrelse;
tidligere talte man derfor ogsaa stadig om
Æ.’s »Udstødning« af de 2 Polceller eller
»Retningslegemer«. Ved Modningsprocessen er
der endelig et Forhold, som stærkt maa
fremhæves; ved den ene af de 2 Kernedelinger,
oftest vistnok ved den første, er den mitotiske
Deling ejendommeligt ændret, saaledes at
Døtrekernerne hver kun faar det halve
Kromosometal. Det modne Æ. faar følgelig ogsaa det halve
Tal og er altsaa med Hensyn til Kernen at
betragte som en halveret Celle, et Forhold, der
dog staar i bedste Samklang med, at
Spermatozoerne som Følge af en ganske lignende
Proces ogsaa er at betragte som halverede Celler.
R. H. S.
Æg (bot.) betegner i Plantelæren dels den
Celle, der skal befrugtes (ovum), altsaa
ligesom i Zoologien den hunlige Kønscelle, dels
Frøanlægget i Blomsten (ovulum); hos de højere
Planter er Ordet altsaa dobbelttydigt.
Blomsterplanternes Frøanlæg er Emergenser (s. d.)
paa Frugtbladenes Rande; det er i Reglen
smaa, aflange, hvidlige Legemer, der allerede
tidlig danner sig paa Æggestokkene inden i de
unge Frugtknuder; hos nogle Rakletræer og
hos Gøgeurterne anlægges de dog meget sent,
først længe efter Bestøvningen. Æ. bestaar af
Ægstrengen (funiculus), der senere bliver
til Frøstrengen, og det egentlige
Æglegeme, som atter dannes af Ægkernen
(nucellus), der svarer til Karsporeplanternes
Sporehus, specielt til det saakaldte
Makrosporangium, og Hinden (integumentum) eller
Hinderne, nemlig ydre og indre Æghinde.
Hinden eller Hinderne udgaar fra Kernefoden
(chalaza) og slutter sammen omkring Kernens
Spids, efterladende et lille Hul eller en kort,
ofte temmelig sammenklemt Kanal,
Ægmunden (mikropylen), hvorigennem Støvrøret (s.
d.) baner sig Vej til Kimsækken, en større
Celle i Kernens Indre, hvori den hunlige
Kønscelle uddannes (se Befrugtning). Dersom
Ægkernens og Ægstrengens Akse falder i
hinandens Forlængelse, kaldes Æ. ret; er de
jævnløbende, saa at Ægstrengen er
sammenvokset med Æglegemets Side, kaldes det
omvendt; endelig kaldes Æ. krumt, naar
Kernens Akse er buet. Æ.’s Antal varierer hos
de forskellige Slægter fra eet (f. Eks. hos
Nælde, Skedeknæ, Gaasefod, alle Græsser, Peber
o. m. a.) til mange (f. Eks. hos Perikum,
Gøgeurt, Kaktusser). Naar Æ. er befrugtet, bliver
det til et Frø; Hinderne eller i det mindste
Dele af dem danner Frøskallen; Ægkernen
fortrænges som oftest af den tilvoksende
Kimsæk; undertiden vedbliver den dog at bestaa
og fyldes med Oplagsnæring; den udgør da som
den saakaldte Perisperm en Del af Frøets
Kerne (f. Eks. hos Peber, Krydderurter,
Krumkimede, Aakander). (Se i øvrigt Støvvej,
Befrugtning, Frø, Frugtblad).
(V. A. P.). A. M.
Æg (se farvetrykt Tavle »Reder og Æg«).
Fuglenes Æ. adskiller sig væsentlig fra
de øvrige æglæggende Dyreklassers, ved at de
er omgivne af en fast Kalkskal, der afsættes
paa Æ.’s Vej gennem Æggelederen. Kun den
venstre Æggestok er udviklet hos Fuglene, og
i dens Bindevæv findes Æ. indlejrede i stor
Mængde, hos kønsmodne Fugle svulmende op
i Parringstiden og, dækkede af en Kapsel af
Æggestokkens Væv, skydende sig frem, saa at
de sidder »som Druer i en Klase«. Et Æ. ad
Gangen modnes, den omgivende Kapsel brister,
og Æ. (som danner Blommen i det Æ., Fuglen
lægger) optages af Æggelederens stærkt
udvidede øverste Del, der lægger sig tæt op til
Æggestokken.
I Æ. ligger Kimblæren tæt op til Overfladen
paa et fladtrykt Parti (discus proligerus)
omgivet af den hvide Dannelsesblomme,
der strengformet strækker sig ind til Æ.’s
Centrum, her udvidende sig lidt; i koncentriske
Lag udenom ligger den gule
Næringsblomme, det hele omsluttet af en ganske
tynd Blommehinde. Ned gennem den
stærkt bugtede Æggeleders forskellige Afsnit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
