Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskab (Formueforholdet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Raadighedsdel (Bodel eller Særeje), eller omvendt,
at Bestyrelsen i vidt Omfang sker efter fælles
Aftale, eller endog at Manden afleverer hele
sin Gage eller Arbejdsindtægt til Hustruen, der
deraf giver ham passende Lommepenge.
Lovens Regler om hver Ægtefælles
Særraaden gør intet Skaar i den ofte vidtstrakte rent
faktiske Samraaden, som er Skik og Brug. Det
sidste medfører, at Brugen af Ægtefællernes
faste Ejendomme og Løsøre er retmæssig for
dem begge, om end den raadende Ægtefælle i
et vist Omfang maatte kunne forbyde en
saadan Brug. Vor Teori og Praksis gaar dog
vistnok for vidt, naar den antager, at man aldrig
kan straffe en Ægtefælle for en
Berigelsesforbrydelse (Tyveri), begaaet mod den anden, og
dette selv om Ægtefællerne levede faktisk
adskilte.
Visse Rettigheder, der hører til Fællesejet,
men som er uoverdragelige eller i øvrigt af
personlig Art, er dog undergivet særlige
Regler, og Ægteskabsloven siger kort, at saadanne
skal respekteres. Dette gælder saaledes
Livsforsikringer eller Livrenter, som alene den ene
Ægtefælle kan udøve, eller Forfatterrettigheder,
Kunstnerrettigheder o. l. Hvis f. Eks. en
Forfatter bliver skilt eller hans Ægtefælle dør,
og hans Forfatterret ikke ved at være solgt
til en Forlægger er blevet en ren Formueret,
maa han bevare den for sig alene uden paa
Skiftet at skulle yde noget for den
Formueværdi, den maatte have, ved at Værket bliver
udgivet eller genudgivet. Men hvis Forfatteren
dør, maa Forfatterrettighederne skiftes som
andet Fælleseje mellem hans efterlevende
Ægtefælle og Arvingerne.
E. Hæftelsen.
Lovens nye Regel er her meget simpel: hver
Ægtefælle hæfter til enhver Tid personlig, d.
v. s. med alt, hvad den da raader over, være
sig Særeje, Bodel i Fællesejet eller hvad den
fik paa Skiftet (dens Boslod), og Ægtefællen
hæfter saavel for sin Kontraktsgæld som for sit
Erstatningsansvar og andre Forpligtelser,
saasom Skat eller Underholdsbidrag. Paa den
anden Side har man ophævet tidligere Rets
Regler om Mandens Ansvar for Hustruens Gæld
fra før Vielsen og for hendes senere opstaaede
Erstatningspligt. Endelig har Loven ophævet
de tidligere særlige Begrænsninger i Hustruens
Adgang til at kautionere for Mandens Gæld.
Hver Ægtefælles Ansvar er herefter omtrent
ligesom en ugift Persons. Raadigheden til at
afhænde og pantsætte sit Særeje eller sin
Bodel omfatter i øvrigt ogsaa naturligt Adgangen
til at forpligte sig gennem Kontrakter.
Det sker ofte, at begge Ægtefællerne hæfter
for samme Skyld; de har f. Eks. enten
paadraget sig Erstatningspligt for samme Skade,
eller de har begge kautioneret for samme Gæld,
eller de har oprettet et Interessentskab, for hvis
Gæld de hæfter. Men navnlig har dog en
saadan Samhæften praktisk Betydning for
Husholdningsgæld:
I vor hidtidige — ligesom i fremmed —
Ret har Hustruen haft Lovens Beføjelse til at
forpligte Manden i Husholdningsanliggender.
Christian den V’s Lov siger: »til fælles Nytte
og uomgængelig Fornødenhed« eller med hans
»Villie og Videnskab«. Tysk Ret taler om
Hustruens »Schlüsselgewalt«, fordi hun bærer
Nøglerne. Ægteskabsloven giver hver Ægtefælle
Beføjelse til at forpligte den anden sammen
med sig selv ved, hvad der sædvanlig
foretages til den daglige Husholdning, og Børnenes
Fornødenheder. Reglen omfatter tillige
Hustruens særlige Behov. En saadan Tagen paa
Kredit vil vel ogsaa fremtidig hyppigst blive
foretaget af Hustruen. Hun kan endog forpligte
sig og Manden, selv om hun endnu ikke maatte
være fyldt 21 Aar. De mange Domme, der i
Tidens Løb er afsagte om, hvad der saaledes
gaar ind under Husholdningsgælden, vil ogsaa
i Fremtiden være vejledende. Mere omfattende
Kreditkøb, f. Eks. mange Dusin Skjorter eller
kostbart Pelsværk, er ikke »sædvanlige
Retshandler«, ej heller den aftalte Betaling for et
langvarigt Klinikophold. Sælgeren bliver
overhovedet aldrig berettiget, naar Handelen laa
uden for det efter Forholdene rimelige.
Pengelaan gaar ikke ind under Reglen.
Den ene Ægtefælle beskyttes til nogen Grad
mod den andens Misbrug af Reglen ved dette,
at denne maa forpligte sig selv. Den gamle
Regel om, at Manden med nogen Virkning
kunde avertere, at »ingen maa betro min Kone
noget«, er afløst af en Bestemmelse om, at
Øvrigheden kan forbyde en Ægtefælle at bruge
Beføjelsen. Forbudet indtegnes i
Ægtepagtsbogen. I øvrigt er Reglen om, at Hustruen
medforpligter sig, noget haard i alle saadanne
Tilfælde, hvor hun intet kan tjene udadtil eller
gør sin fulde Pligt ved at passe Hjemmet og
Børnene. Loven har derfor beskyttet hende ved
at lade Kravene forældes hurtigt (1 Aar).
Norsk og navnlig svensk Ret giver en
videregaaende Forældelse, men har i øvrigt saa godt
som de samme Regler som vi. Naar
Husholdningen, f. Eks. en Landhusholdning, omfatter
baade Hjemmet og Bedriften, kan kun en Del
af det anskaffede henføres til Lovens
Husholdningsgæld. Fra gammel Tid har Manden
undertiden maattet betale, hvor hjemmeværende
Børn havde optraadt ved Indkøbene, men
Hjemmelen hertil maatte og maa altid søges
i de almindelige Regler om Fuldmagt. I
saadanne Tilfælde forpligtes Børnene ikke selv.
Det samme gælder, hvor det er Ægtefællen,
der, medens Samlivet bestaar, og hvor den
anden er forhindret i at varetage sine
Anliggender, fordi han er syg eller fraværende, maa
gribe ind for at skaffe Familien det
nødvendige. Disse sidste Forhold ordner
Ægteskabsloven nærmere.
F. Aftaler mellem Ægtefæller.
En Følge af den indførte delte Raaden drager
Loven ved at hjemle Ægtefællerne Ret til at
sælge, pantsætte, bortleje og stifte Gæld
indbyrdes, som var de ugifte Personer. Dette
gælder ogsaa, hvor Overdragelsen o. s. v.
foregaar fra Bodel til Bodel, endskønt man her
kan sige, at det ikke er nogen rigtig
Overdragelse, da den fælles Formue, som engang
kommer til Deling, bliver uberørt. Har en Mand
f. Eks. solgt sit Skib til Hustruen og af hende
faaet det fuldt vederlagt gennem Overdragelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
