Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hænger sammen med den tørre Forvitring,
der faar Saltene til at træde frem paa
Overfladen. Mest almindelig er en brun Skorpe, der
i Hovedsagen sammensættes af Jern- og
Manganforbindelser.
Mellem de to Ørkenplateauers bratte
Skrænter strækker den nedre Nildal sig som en
gennemsnitlig 25 km bred grøn Stribe fra
Assuan til Kairo, hvor Skrænterne viger til Side
for at give Plads for det brede Nildelta.
Nilens Fald inden for Æ. beløber sig fra
Assuan til Kairo til 80 m, og paa Grund af dette
ret ringe Fald dannes hyppig
Strømforandringer, og der opstaar Sandbanker i Løbet. I
Nærheden af Siut afgiver Nilen V. paa en
temmelig betydelig Arm, Bahr Jussuf, der i den
brede Dal strømmer parallelt med Hovedfloden.
Efter et Løb paa 334 km (uden Vindinger 260
km) forlader Bahr Jussuf Nil-Dalen og træder
ned i Fajûm-Sænkningen gennem en Sluse
ved El Lahun, hvorved Vandstanden
reguleres. I Fajûm deler den sig ved Hovedstaden
Medinet el Fajûm straaleformet i et Antal
større og mindre Arme, der dels anvendes til
Overrisling af Landet, dels udmunder i
Birket-el-Karun (Oldtidens Møris-Sø), der har en
Størrelse som Boden-Søen, men kun en Dybde af
4 m. Søen er uden Afløb, men dog saa lidet
saltholdig, at Vandet kan drikkes, hvorfor man
har antaget, at store Vandmasser siver i
Jorden. De forskellige Vandstrømme i Fajûm har
et livligt, rislende Løb paa Grund af det stærke
Fald, der fra El Lahun til Birket-et-Karun er
70 m, og de danner herved en behagelig
Modsætning til Nil-Dalens stillestaaende
Vandingskanaler. Nilens Hovedstrøm deler sig neden
for Kairo i et Antal Arme af meget forskellig
Størrelse. I Tidens Løb har Flodløbene i
Deltaet været underkastet store Forandringer.
Medens man i Oldtiden sondrede imellem 7 større
Mundingsarme, er der i Nutiden afgjort kun
de to ved Rosette og Damiette. Til begge Sider
og mellem Hovedarmene findes et Maskenet af
mindre Flodarme, som gentagne Gange grener
sig og atter løber sammen. Ved Kysten
begrænses Deltaet af en Sandtange, der ved
Hovedmundingerne svinger udad som Følge af den
stærke udgaaende Strøm. Gennem de to
Hovedarme løber Vandet direkte ud i Havet; dette
er kun Tilfældet ved nogle faa af de mindre
Arme. De fleste af dem udmunder i de fire
Laguner Mariut Søen, Edku Søen,
Burlos Søen og Mensaleh Søen, som
endnu ikke er bleven udfyldt af Deltaets
Aflejringer. De to førstnævnte har ikke Afløb til
Havet. Mariut Søens Vandspejl ligger endog
3 m lavere end Middelhavets Overflade. N. f.
de to sidste er Sandtangen derimod
gennembrudt, saaledes at Vandet fra Strandsøerne
kan strømme ud i Havet. Alle fire er
fladvandede, rige paa Øer og Børsumpe. Der er
en kolossal Rigdom paa Fisk, som jages af
talløse Sværme af Svømme- og Vadefugle.
Gennem Vadi Tumilat fører en Kanal fra Nilen
Ø. paa og forsyner Ferskvandskanalen langs
Sues-Kanalen med Vand.
Nilens Vandmasser tager stærkt af, jo
længere N. paa man kommer i Æ. Medens Floden
ved Optagelsen af Atbara ved middelstort
Højvande fører 11000 m3 i Sekundet, fører den
ved Assuan kun 9170 og ved Kairo endogsaa
kun 7200 m3. Grundene hertil er, at den ingen
Tilløb modtager, men stadig maa afgive Vand
ved Fordampning og Nedsivning samt til
kunstig Vanding. Af største Vigtighed for Æ. er
den vekslende Vandstand og Oversvømmelsen
om Sommeren. Dette Højvande foraarsages
ikke af Bahr-el-Abiad, hvis store sommerlige
Vandmasser kun langsomt flyder af, men
derimod af Bahr-el-Asrak og til Dels Atbara, der
hurtig svulmer op paa Grund af Abessiniens
Sommerregn. Midt i Juni begynder Vandet
langsomt at stige, i Juli og Aug. stiger det
stærkere og i Septbr atter langsommere, indtil
det naar sin højeste Stand i Begyndelsen af
Oktbr, hvorpaa det atter falder. Lavest er
Vandstanden i Slutningen af Maj og
Begyndelsen af Juni. Gennemsnitlig er Forskellen ved
Kairo mellem højeste og laveste Vandstand
8,28 m, og Vandføringen beløber sig i Maj til
c. 3000 m3 pr. Sekund, medens den i Septbr er
c. 20000 m3. Den Libyske Ørken er vandløs
med Undtagelse af Oaserne og Vadi Natrun,
der ligger i den nordlige Del og har en hel
Bække natronholdige Søer. Den mere
bjergfulde Arabiske Ørken mangler ligeledes
fuldstændig Floder og Bække, men den er i sin
nordlige Del rigere paa saakaldte »Kilder« (ɔ:
Fordybninger ved Foden af skyggefulde
Klippevægge), der kan holde sig nogenlunde fugtige
Sommeren over. Paa Sues-Tangen ligger
Ballah-, Timsah- og de saakaldte Bittersøer, der,
før Sues-Kanalen satte dem i Forbindelse med
Havet, var stærkere indtørrede og derfor mere
saltholdige end nu.
Æ.’s Klima kan rent skematisk
karakteriseres ved følgende Hovedtræk. Landet ligger
inden for Passatens Omraade, hvilken Vind
blæser fra nordlige og mere kolde til sydligere
og mere varme Egne og derfor er tør.
Herpaa beror Regnløsheden og Ørkennaturen. Kun
det nordlige Deltaomraade ligger om Vinteren,
da alle Klimazoner forrykkes mod S., inden for
Zonen med vekslende, om end fremherskende
vestlige Vinde, der giver det en Del Regn. I
en mere indgaaende Fremstilling maa dette
Skema dog modificeres paa mange Punkter.
Om Sommeren ophedes Nordafrikas og
Forasiens udstrakte Landmasser stærkt, og der
danner sig et Minimum, der især er udpræget
over Arabien. Derfor har hele Æ. om
Sommeren nordlige Vinde; i Nedreægypten er de rent
nordlige, medens de i Øvreægypten er mere
nordvestlige. Hyppig forekommer dog ogsaa
Vindstille. Om Vinteren begynder de nordlige
Vindes Herredømme først S. f. Kairo,
hvorimod det nordlige Delta faar nordvestlige
Vinde. I Overgangsaarstiderne er Vindforholdene
mindre regelmæssige. Om Foraaret blæser ofte
den hede Ørkenvind Chamsin, der i betydelig
Grad forhøjer Temperaturen. Om Efteraaret
blæser N. paa lejlighedsvis sydlige og
sydøstlige Vinde, der kommer fra den varme Ørken
og forsinker Temperaturens Aftagen. Paa Grund
af Nordenvindenes Tørhed er Luftfugtighed,
Skybedækning og Nedbør ringe og aftagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
