Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. paa. Den relative Luftfugtighed har sit
Maksimum i de koldeste Maaneder; dens
Minimum falder imidlertid ikke i Højsommeren,
men i Maj og Juni, da den stigende Nil senere
lader store Vandmasser fordampe. Kairo har
størst Skybedækning i Jan. og Febr og mindst
i Juni. Ørkenhimlen er kun om Vinteren klar
blaa, om Sommeren har den hyppigst en
blændende blaalighvid Tone, uden at det dog
kommer til Skydannelse. Morgentaager optræder
ikke sjælden i den nedre Nil-Dal samt Fajûm.
De Dele af Æ., der har konstante
Nordenvinde, er regnløse og rent Ørkenland. Kun meget
sjælden, omtrent een Gang hvert 10. Aar,
indtræffer et heftigt Tordenvejr, hvis Regnskyl dog
hurtig fordamper og siver bort. Fra
Begyndelsen af 1891 til Septbr 1895 blev der saaledes i
Stationerne Assuan og Vadi Halfa ikke noteret
en Draabe Regn. Nordægypten er ligeledes
regnløs, saa længe Nordenvinden blæser om
Sommeren; men med Vinterens vestlige
Luftstrømninger indtræder Nedbør, hvis Mængde
dog aftager stærkt fra V. mod Ø. samt ind i
Landet. Den aarlige Nedbør, hvoraf den
største Del falder i Decbr og Jan., er i Alexandria
22, i Port Said 8,2, i Ismailia 5,2, i Sues 2,6 og
i Kairo 3,2 cm. Undtagelsesvis kan der ogsaa
i Ørkenen optræde en enkelt Vinter regnbyge. I
Ørkenbjergene falder der Regn noget
hyppigere, og man har endog her iagttaget Snefald.
Temperaturen er gennemgaaende høj og
tiltagende mod S. De daglige og aarlige
Svingninger er store som Følge af Klimaets hele
kontinentale Karakter. Kun i Alexandria
afdæmpes de noget paa Grund af Havets
Nærhed. I Alexandria er Middeltemperaturen for
Aaret 20,6°, for Juli 26° og for Jan. 14,1°; i
Kairo er de tilsvarende Temperaturer 21,3°,
26,8° og 12,4°, i Assuan 26,9°, 33,0° og 15,1° og
i Vadi Halfa 26,4°, 35,2° og 16,0°. Hertil føjes
de gennemsnitlige aarlige Maksima og Minima
for Aaret i Alexandria 37,4° og 7,3°, og i Kairo
42,9° og 1,9°, i Assuan 46,5° og 3,8° og i Vadi
Halfa 47,1° og 5,3°. Disse Lokaliteter ligger i
Nil-Dalen; men i Ørkenen uden for denne er
Svingningerne endnu større. Dette hidrører
dels fra den højere Beliggenhed, dels maa det
føres tilbage til Nilens afdæmpende
Indflydelse. I Randen af Ørkenen ikke langt fra Kairo
har man maalt Temperaturekstremer fra ÷
2° til 47,3°. I den Libyske Ørken har man set
Morgenen med Rimfrost og Eftermiddagen med
en Temperatur paa over 30°, og i den Arabiske
Ørken har man NØ. f. Keneh 750 m o. H.
iagttaget, at Termometret 10 Junidage igennem
ikke viste under 45° Varme, medens den
samme Egn i Jan. havde Snefald. Luftklarheden,
der navnlig er udpræget om Vinteren, er det,
som det ægyptiske Landskab skylder sine
herlige Farvestemninger; Dagens stærke Solskin
forstærker Modsætningerne og giver
Landskabet en vis Haardhed. Nil-Dalens mørke Palmer
og Ørkenens lyst gullige Klippevægge, der hist
og her fremhæves ved en sort Slagskygge,
hæver sig over det flade Land op imod den
blaa Himmelhvælving. Saa kommer
Aftendæmringen, som overgyder Landskabet med
vidunderlige Farver, der, efter at Solen er
sunken, en Stund staar som rosenrød Glans over
de belyste Klippevægge og som en violet
Mørkning over de beskyggede. Ved Spejling i Nilens
blanke Vandspejl fordobles dette Farvespil. Og
efter den stjerneklare Nat kommer Morgenen
med en Gentagelse. Endelig har den ægyptiske
Luft i Luftspejlingerne endnu et
ejendommeligt Fænomen at opvise.
Med Hensyn til Planteverdenen
skelner man mellem tre Vegetationsomraader,
nemlig det mediterrane Omraade, Nil-Dalens
Kulturomraade og Ørkenen. Paa Nil-Deltaets
Strandsøtanger har Vinterregnen og
Beliggenheden ved Middelhavet muliggjort Udbredelsen
af mediterrane Planter, og man træffer her en
ret stor Mangfoldighed af Arter, for største
Delen Urter og Halvbuske, der i Æ. er
indskrænkede til denne smalle Kyststrimmel, men
som er almindelige paa saa godt som alle
Middelhavskyster. I Nil-Dalen bestemmes
Vegetationskarakteren overalt af Kulturplanterne, og
man ser ikke meget til den naturlige
Planteverden. Træer vokser der kun paa Steder, hvor
Jorden er mindre værdifuld, saaledes paa
højere Punkter og inden for Landsbyerne. Det
almindeligste Træ i Æ. er Daddelpalmen (Phoenix
dactylifera), hvis slanke Stamme, der dækkes
af Resterne af de affaldne Blade, bærer de
lange graagrønne fjerformede Blade, i en
kugleformig Krone. Den er det eneste Træ, der
optræder i større Bestande og hist og her
danner lyse Palmelunde. Skov i mellemeuropæisk
Forstand er der ikke Spor af. Ved Siden af
Daddelpalmen optræder i Øvreægypten en
Dumpalme (Hyphæne thebaica), der har
vifteformede Blade og særlig er ejendommelig ved sin
gaffelformede Forgrening af Stammen. Af
hyppigere forekommende Træer nævnes yderligere
Nil-Akacien (Acacia nilotica), Sykomoren
(Ficus Sycomorus) samt Zizyphus og Tamarix. I
Fajûm vokser der desuden nogle store
forvildede Oliventræer som en Rest af urgamle
Plantninger. I Nedreægypten og i Særdeleshed
ved Kairo danner Lebbachtræet (Albizzia
Lebbach) skyggefulde Alleer. For vildtvoksende
Planter er der med den intensive Jorddyrkning
ikke megen Plads. Ved mange Kanaler og
Grave, fremfor alt i Deltaegnene, ser man
Bevoksninger med Tagrør og Siv. Derimod
træffer man ikke mere i Æ. den fra saa mange
gamle Afbildninger kendte Papyrus, der fyldte
Kanalerne og i Oldtiden var af stor Vigtighed
for Fremstillingen af Papir. I Fajûm har den
naturlige Planteverden holdt sig bedre end i
selve Nil-Dalen. Paa Bredderne af de muntert
rislende Bække vokser Siv og Rør samt
forskellige Slags Buske, i hvilke der rører sig et
livligt Fugleliv. Bredderne af Kerun-Søen er
særlig mod S. dækkede af meterhøje Tamarix-
og Erica-Buske, der staar i Vand ved Søens
højeste Stand. Af lignende Karakter er
Kratvegetationen i Sumpene langs Sydsiden af de
store Laguner i Deltaet. Ørkenen er for største
Delen ganske plantetom. Imidlertid muliggør
de sjældne Regnskyl, at der paa visse
gunstigere Steder, som paa Bunden af Vadierne,
opstaar en Vegetation, der selvfølgelig maa være
tilpasset til den yderste Grad af Tørhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
