Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dets antropologiske Forhold er kun de
allergroveste Hovedtræk sikre. Ægypterne har, som
deres libyske Naboer, tilhørt den
nordafrikanske Gren af Middelhavsracen; de er stærkt
blandede med et afrikansk Folk, der antagelig
har været bosiddende i Æ. under den
palæolitiske Tid. Allerede i forhistorisk Tid spores
Indvandring fra Asien, denne vedbliver gennem
den historiske Tid og præger da navnlig
Deltaet. (Stahr, »Die Rassenfrage des antiken
Ägypten« [Berlin 1912]; Elliot Smith, The
ancient Egyptians, 2. Udg. 1923).
Kronologi. Det ægyptiske Aar var et
Solaar, inddelt i 12 Maaneder à 30 Dage. Aaret
afsluttedes med 5 Dage, der ikke indgik i
nogen Maaned. Undertiden betegnedes det som
»det korte Aar«. Aaret deltes i 3 Aarstider med
hver 4 Maaneder: Sommer, Vinter og Foraar.
Aarets Begyndelse sattes til
Nil-Oversvømmelsens første Dag (medio Juli); da denne ofte
regelmæssigt falder sammen med den
heliakiske Opgang af Sirius (ægyptisk Sothis), havde
Ægypterne et konkret Udgangspunkt for deres
Beregning af Aaret. Det ægyptiske Aar afviger
fra det sande Solaar med 1/4 Dag, efter 121
ægyptiske Aar er Uoverensstemmelsen 1
Maaned, og efter 1461 ægyptiske Aar er der tabt
et Aar. Korrespondancen af 1461 ægyptiske Aar
= 1460 julianske Aar betegner en
»Sothis-periode«.
Datoen for Sirius’ heliakiske Opgang og
dennes Sammenfald med Nil-Oversvømmelsens
Begyndelse viser, at den ægyptiske Kalender er
blevet til i Nedreægypten, omkring Memfis.
Den er blevet bragt i praktisk Anvendelse ved
en Sothisperiodes Begyndelse. Et Sammentræf
af julianske og ægyptiske Aar fandt Sted 139
e. Kr. og altsaa 1321, 2781 og 4241 f. Kr.,
altsaa den 19. Juli i Memfis. At den ægyptiske
Kalender skulde være indført den 19. Juli
4241, er hævdet af Ed. Meyer (1904). I den
senere Tid er der Tendens til at reducere dette
høje Tal og anse 19. Juli 2781—76 som den
rette Dato; den falder sammen med det 3.
Dynastis Tronbestigelse, og før dette spores
ikke nogen Solkalender i Æ. En Fastsættelse af
Kalenderens Indførelse, som fornylig
(1925—27 af Weigall) foreslaaet, til 3400, hviler ikke
paa sikker Basis.
En Æra har Ægypterne aldrig kendt. Der
dateredes ved Kongernes Regeringsaar.
Oprindelig ikke ved et Tal inden for en Periode,
men efter en bemærkelsesværdig Begivenhed
inden for Aaret. Under det gamle Rige var
der hvert andet Aar Skatteligning, og denne
i Forbindelse med Kongernes Regeringsaar
anvendes til Datering, f. Eks. Aaret efter den 1.
Skatteligning under Kong N. N. Senere blev
Skatteligningen aarlig og stemte overens med
Kongens Regeringsaar. Regeringsaaret regnedes
enten fra Aarsdagen fra Tronbestigelsen eller
med Begyndelsen af det Kalenderaar, i hvilket
Successionen fandt Sted. (K. Genzel,
»Handbuch der math. und techn. Chronologie«, I
[Leipzig 1906]).
Kilder til Æ.’s Historie er ethvert
Monument, der stammer fra den ægyptiske Oldtid.
Til den politiske Historie er Kildematerialet
sparsomt og fuldt af Huller. Først fra den
græske Tid findes en samlet Fremstilling af Æ.’s
Historie, hvis faa overleverede Rester er af
Betydning for Udforskningen af denne. Under
Kong Ptolemaios Filadelfos (c. 280 f. Kr.) og
vistnok paa Opfordring af ham skrev den
ægyptiske Præst Manetho fra Sebennytos paa
Græsk en Æ.’s Historie, fra de ældste Tider
til de senere Perserkongers Herredømme. De
bevarede Fragmenter viser, at Manetho har
givet en Kongeliste, anført Kongernes
Regeringstider og samlet dem i Dynastier. Omkring
dette kronologiske Skelet har han føjet sin
Skildring af de mærkelige Tildragelser i Æ.
under disse Konger. Manetho’s Inddeling af de
ægyptiske Konger i 30 Dynastier er, som et
praktisk Orienteringsmiddel i Æ.’s Historie,
blevet bibeholdt af Ægyptologien.
Almindeligvis samles Æ.’s Historie i Oldtiden om flere
Hovedperioder adskilte ved Tider, fra hvilke
det historiske Kildemateriale kun er bevaret i
ringe Grad; det gamle Rige omfatter 1.—8.
Dynasti, det mellemste Rige 11.—17, det nye
Rige 18.—21. og Sentiden 22.—30. Manetho’s
Materiale har været ægyptiske Kongelister og
Annaler, og nogle faa Rester af saadanne er
bevaret. Af en ældgammel Annalindskrift
(Palermostenen), der indeholder de ægyptiske
Kongers Historie, særlig de nedreægyptiske og til
4. Dynasti, er et Par Fragmenter bevaret. En
Papyrus i Turin (Turinerpapyrus), afskrevet c.
1300 f. Kr., indeholder en Kongeliste med
Angivelse af Regeringslængder op til c. 1500; dets
daarlige Bevaringstilstand har stærkt reduceret
Betydningen af denne vigtige Kilde. Fra det
nye Rige er et Par Kongelister, der dog kun
indeholder et Udvalg af Kongenavne, bevaret.
Forskellige astronomiske Angivelser tjener
til at fastlægge den ægyptiske Historie; saaledes
meddeler en Indskrift, at der fandt en
heliakisk Opgang af Sirius Sted den 16. Farmuthi i
Sesostris III’s 7. Regeringsaar, hvorved dette
fastlægges til 1882—1879 f. Kr., hele Dynastiet
kan, da dets Data er bekendte, sættes til
2000/1997—1788/85 f. Kr. En lignende Angivelse
haves fra Thotmes III’s Regeringstid. For det
gamle Rige findes ingen faste kronologiske
Holdepunkter, der regnes her med Minimal- og
Maksimaldatoer, beregnet efter biografiske
Oplysninger i Indskrifterne. Ved den
kronologiske Fastlæggelse af den dunkle Tid mellem det
mellemste og det nye Rige har ægyptiske
Oldsager i kretiske Fund og omvendt spillet en
stor Rolle og vist, at denne Periode kun har
omfattet et relativt kort Tidsrum (se
nedenfor). Amarnabrevene oplyser om de med
Amenhotep III og IV samtidige Konger etc. (R.
Weill, Bases et méthodes de la chronologie
égyptienne [Paris 1926]; Ed. Meyer, »Ägypt.
Chronologie« [Berlin 1904]).
Om Æ.’s forhistoriske Kulturer, se
ægyptisk Arkæologi.
Æ.’s politiske Enhed er først opstaaet paa
Overgangen til den historiske Tid. Oprindelig
har Landet været delt i en Række Smaastater,
grupperende sig om en By, der var dens
politiske og religiøse Centrum. Stadige Kampe
mellem Smaastaterne har ført til, at deres Antal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
