Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev reduceret. I Nedreægypten har der
oprindelig været to Riger, et mindre, vestligt, der
til Slut blev underlagt det større østlige, forenet
udgjorde de Nordens Rige. Navnene paa flere
af Nedreægyptens Konger opføres paa
Palermostenen, om deres Regeringer berettes intet. Det
østlige Deltarige formaaede at udbrede sin
Magt gennem Nil-Dalen. Den sidste
forhistoriske Samling af Æ. til eet Rige er udgaaet fra
dette; dets Hovedstad var Heliopolis,
allerede en ældgammel og hellig By i de ældste
religiøse Tekster, som saadan rager den frem
foran de gamle ægyptiske Byer. Deltariget,
hvis Hovedgud var Horus fra
Damanhur, en Folkegud, bragte Dyrkelsen af denne
Gud til Syden, hvor han fandt Hjemsted i flere
Byer, navnlig i Hierakleopolis og Edfu.
Hvor længe det forenede ægyptiske Rige
bestod, vides ikke, Æ. blev atter delt i to Lande,
Syden og Norden, Horusdyrkernes Riger, der
omtales i den mytiske ægyptiske Historie.
Det yngre øvreægyptiske Rige er rigt paa
arkæologiske Mindesmærker. Man har villet
sætte forskellige Monumenter i Forbindelse med
nogle kendte Herskernavne, men om »Kong
Skorpion« og andre hører hjemme i Tiden før
den endelige Samling af Æ., er tvivlsomt.
Øvreægyptens Herskere har kæmpet mod
Nubierne og antagelig underlagt sig Dele af
deres Land; Nubien spiller en Rolle i de
ældste religiøse Tekster, der bl. a. omtaler den
nubiske Gud Dedwer. Deltaet var stadig
udsat for Indfald, mod Ø. af asiatiske
Beduinstammer, med V. af Libyere.
Den ægyptiske Tradition har udpeget Menes
(ægyptisk Meni) fra Thinis som den Hersker,
der samlede Æ. og fuldbyrdede den endelige
Forening af de to ægyptiske Riger. Hans Navn
staar i Spidsen af alle Kongelister. Muligt var
Menes blot et legendarisk Navn, hvortil
Beretningen om Landets Forening til eet Rige er
knyttet; er han historisk, maa han
identificeres med en Konge, der fører Fornavnet Aha,
og i saa Fald er han ikke den, der har »forenet
de to Lande«. Kong Narmer’s store
Sminkepalet er tydelig et Monument over
Øvreægyptens Erobring af Deltaet; Narmer var Aha’s
Fergænger. Den anden Samling af Æ. var
udgaaet fra Syden, talrige Reminiscenser i det
ægyptiske Statsliv vidner om Sydens Prioritet
fremfor Norden.
De tre første Dynastier residerede i Thinis,
tæt ved Abydos, hvor de største Kongegrave
findes. Om de to første Dynastier vides saa
godt som intet. Deres Konger er for os kun
Navne. Hvad der skiller de to Slægter, er
ukendt; begge støtter de deres Magt paa
Øvreægypten. De faa Efterretninger, der haves om
de to første Dynastiers Konger, grunder sig
hyppigt paa senere Folkeeventyr. Stærkt har Sagnet
arbejdet med Menes; han bliver
Grundlæggeren af den senere Rigshovedstad Memfis,
efter at han gennem mægtige Anlæg af
Dæmninger og Kanaler havde skabt Agerland om
Byen. Han døde efter et Bid af en Flodhest.
Kong Kenken er den første ægyptiske Konge,
der har kæmpet mod Beduinerne paa Sinai, og
fra Kong Semempses haves et af de ældste
Sejrsmonumenter paa Wadi Magharas
Klipper (Sinaihalvøen). Fra de fleste af det 2.
Dynastis Konger haves ingen Monumenter.
Kong Khasekem, en af de faa, der har
efterladt sig saadanne, besejrede et Oprør i det
nordlige Æ. I Stedet for det almindelige
»Horus« betegner Kong Perjebsen sig som »Seth«.
Den ældste Stenbygning i Æ. hidrører fra Kong
Usafais, Kammeret i hans af Tegl opførte Grav.
Efterhaanden gled Æ.’s politiske og
kulturelle Tyngdepunkt mod N., hvorfra det var
udgaaet. Memfis og Heliopolis (med det
ældgamle Tempel) blev de betydeligste Steder i
Landet. Under det 4. og 5. Dynasti udfoldede
den ægyptiske Kultur sig efter Overgangstiden
under det 3. Dynasti fra den kraftige, men raa
øvreægyptiske Kultur, der var Forløberen. Det
mellemste og det nye Rige overtraf i deres
Kultur paa mange Punkter det gamle Riges, mest
i yderligere Forfinelse; men ingen senere
Perioder fik det gamle Riges Kraft.
Overgangstiden er dunkel. Med Zoser kom
det 3. Dynasti til Magten. Mellem det 2. og 3.
Dynasti, af Manetho betegnet som memfitisk,
er der intet Brud. Khasekhemui’s (den sidste
Konge af det 2. Dynasti) Gemalinde nævnes
som Zoser’s Moder. Han kæmpede paa Sinai og
oprejste et Sejrsmonument her. De mange
Kampe paa Sinai var mod asiatiske Beduiner,
der ved deres Indfald hindrede Ægypterne i
Udnyttelsen af de rige Metal- og Mineralminer
paa Halvøen. Fra meget sen Tid haves en
Indskrift, der beretter om en 7-aarig Hungersnød
i Æ. under Zoser’s Regering, den skyldtes
svigtende Oversvømmelser af Nilen; ved Ofringer til
Guden Khuum, Kataraktens Herre, bragtes
Hungersnøden til Ophør. Zoser indrettede ikke sin
Grav, som de andre Konger af det forudgaaende
Dynasti, i Abydos, men noget nordligere ved
Girgeh. En anden Grav indrettere han sig i
den 58 m høje Trinpyramide ved Sakkara,
tæt ved Memfis. Under Zoser levede den berømte
Arkitekt og Vismand (Forfatter af medicinske
Værker) Imhotep. Han blev senere dyrket som
Heros og under Ptolemæertiden som Ptah’s
Søn optaget i den memfitiske Gudekreds. (K.
Sethe, »Imhotep« [Leipzig 1902]). Om Zoser’s
3 Efterfølgere er kun sparsomme
Efterretninger. Den sidste Konge, Huni, byggede den store
»Knækpyramide« ved Dashur, en
Overgangsform fra Trinpyramide til de ægte Pyramider.
Til det 4. Dynastis Historie, 2930—2750 f. Kr.,
der omfatter de store Pyramidebyggere, flyder
Kilderne kun sparsomt. Den første Konge,
Snofru, regerede i 24 Aar. I Begyndelsen af sin
Regering kæmpede han i Nubien, ødelagde
Landet og hjembragte talrige Fanger tillige
med et stort Bytte af Okser og Faar. Under
hans Regering hentede Ægypterne Cedertræ
paa Libanon, og engang kom ikke mindre end
40 Skibe lastede med Cedertræ til Æ. Paa
Sinai kæmpede han med Beduinerne og oprejste
sit Sejrsmonument ved Siden af de tidligere
Kongers. I Æ. anlagde han Refæstningsanlæg, vel i
Nærheden af den »store Vaabenplads« paa den
højre Nilbred S. f. Memfis. Snofru har efterladt
sig to Grave: Trinpyramiden ved Meidûm og en
ægte Pyramide — den største i Ægyptens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
