Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nabolande. Om Udvidelse af Riget var der ikke
Tale. Kun over Sinai-Halvøens vigtige Metal-
og Mineralminer havde Æ. for længst udstrakt
sin Magt.
Om den indre Tilstand og Udvikling under
det 6. Dynasti vides kun lidt. Under Pepi II’s
90-aarige Regering er Landets Forvaltning gaaet
fra Centralisation til Decentralisation.
Stormændenes Grave findes i deres Hjemby, ikke
omkring Kongens Pyramide i Residensstaden.
Med Pepi II’s Død indtræder Rigets Forfald,
der sikkert er forberedt under hans lange
Regering. Efter Pepi II herskede Merenre II kort
Tid; i de ægyptiske Kongelister fulgte efter ham
Nitokret, det historiske Forbillede for
Herodot’s og Manetho’s Dronning Nitokris, der
hævnede sin Broders Mord (Herodot II, 100).
Fortællingen om Nitokris er historisk Sagn, hvis
Spor kan følges op til Slutningen af det
mellemste Rige. Navnet — Nitokret er et
Kvindenavn — er dannet over Fornavnet af en Kong
Netsherkare, der ifølge en Kongeliste herskede
efter Merenre II.
De historiske Problemer, som Opløsningen af
det gamle Rige stiller, kan ikke løses fuldt.
Under en indre Opløsningsproces brød det
absolutte Monarki sammen; svækket af Revolution
opløstes Æ. i en Række Fyrstendømmer og
Smaastater. Det er hævdet, at Sammenbruddet
skete, fordi Krongodset, der med Æ.’s
natural-økonomiske Samfundsordning var Grundlaget
for Kongemagten, gled bort fra Farao. Det blev
givet som Len til Stormænd, baandlagt, saa at
Indtægterne deraf skulde anvendes til
Faraoners og Stormænds Dødekult. Derved er
Statens Indtægter formindsket og Magten gledet
bort fra Kongen over til Fyrsterne, der nu var
Besiddere af Jorden. Kongedømmet er ikke
faldet, fordi Provinsialfyrsterne har tilrevet sig
Magten, den tilfaldt dem, fordi Monarkiet var
for svagt til at løse de Opgaver, der stilledes
det. Med Udgangen af det 6. Dynasti kastedes
Æ. ind i det frygteligste Anarki, som medførte
store Omvæltninger i Landets Samfundsforhold.
Manetho’s 7. Dynasti, der omfattede 70 Konger
med en samlet Regeringstid paa 70 Dage, er
blot et Sagn, men det afspejler Tilstandene og
Kampene om Magten i Landet. Samtidig med
Monarkiets Fald brød der blandt den af
Fyrster og Stormænd trykkede Underklasse en
Revolution ud. Et Papyrus i Leiden skildrer de
frygtelige Tilstande, som da herskede i Æ.:
»Nilen flyder, men ingen pløjer for den, thi
enhver siger: Vi ved jo ikke, hvad der endnu
vil ske i Landet; den ringe Mand besidder nu
Rigdomme, og den, der ikke kunde skaffe sig
et Par Sandaler, besidder nu Skatte. De
Fornemme veklager, og de Ringe er fulde af
Glæde«. Den første historisk kendte Revolution
byder talrige Lighedspunkter med den russiske
i Aarene efter 1917. Til den indre Opløsning
kommer Indfald af Fremmede i det
forsvarsløse Land. Asiatiske Stammer hærgede Deltaet
og drog plyndrende ind i Nil-Dalen.
Under denne Revolutions første Tid herskede
Manetho’s 8. Dynasti i Memfis, det betragtede
sig som en Arvtager af det 6. Dynasti. En
Række (16) Navne paa dets magtesløse Konger
kendes fra de ægyptiske Kongelister, et Par af
dem har efterladt sig deres Navne indhugget
i Hammamats Stenbrud. Under deres
»Regering« opløses Æ. i Smaastater, der grupperer
sig om Provinsialfyrsternes Residens. Fyrsterne
tager intet Hensyn til Centralregeringen, en
enkelt af dem bekæmper endogsaa denne,
Dokumenter og Indskrifter dateres ikke mere
efter Farao’s Regering, men efter de lokale
Fyrsters; thi Farao er nu blot Lokalfyrste i
Memfis, Æ.’s Enhed er opløst.
Baade i S. og N. søgte Smaafyrster at stræbe
frem mod Eneherredømmet over hele Landet.
Ved c. Aar 2200 var Æ. samlet om to Riger;
et sydligt, hvis Hovedstad først var
Hermonthis, senere Theben, havde Magten i
Øvreægypten; om dettes Historie vides næsten
intet, da Kilder i Form af Monumenter og
Indskrifter mangler; et Nordrige, hvis Centrum
var i Herakleopolis (det nuværende
Annas), og som omfattede Mellemægypten og
Deltaet. I Herakleopolis blomstrede Litteratur og
Kunst, og flere af den ægyptiske Litteraturs
klassiske Værker er blevet til her; kulturelt er
Herakleopolitertiden en Forløber for det senere
store Opsving under det mellemste Rige.
Nordriget førte en stadig Kamp mod Libyere og
Asiatere, som søgte at sætte sig fast i Deltaets
rige Græsgange. Om dets urolige indre Tilstand
giver Merikara’s Lære, som er forfattet af en
af Rigets Konger, et skarpt tegnet Billede:
opildnet af veltalende Førere kæmpede politiske
Partier om Magien, og kun ved at spille det
ene Parti ud mod det andet lykkedes det ofte
Kongen at hævde sin Stilling.
Forholdet mellem de to Riger, som begge
stræbte efter Eneherredømmet i Nil-Dalen,
kunde ikke være fredeligt; ved Kampen
mellem dem spillede Greverne i Siut en
stor Rolle og synes længe at have været den
afgørende Faktor; om deres Magt og Rigdom
vidner de udhugne Klippegrave i deres
Hjemby og de i dem værende Indskrifter. Længe
stod de paa Herakleopoliternes Side, men
svingede siden, efter lange og omskiftelige Krige,
over paa Thebanernes, antagelig fordi
Nordriget var ved at faa Overtaget, og det for
Herrerne i Siut gjaldt om at bevare
Ligevægten mellem de to stridende Magter og drage
de deraf flydende Fordele. Alliancen med
Herskerne i Siut skaffede Sydrigets Fyrster Sejr
over Herakleopolitterne, og med denne fulgte
senere Herredømmet over hele Æ. Thebanerne
grundlagde det 11. Dynasti og indledede
hermed det mellemste Rige (den ældre
Thebentid), der omfatter det 11.—17.
Dynasti, Tiden fra c. 2100—1600 f. Kr.
Det 11. Dynastis Konger fører alle
afvekslende Navnene Mentuhotep og Entef (Intef).
Dynastiets indre Forhold er uklare, i Kongerne
med Navnet Entef har man villet se
Underkonger, hjemmehørende i Syd; meget tyder paa,
at Assuan var deres Hjemby. I Kongelisterne
forekommer som Dynastiets første Konger en
Entef og en Mentuhotep, efter dem følger
Kongerne Entef, derpaa Mentuhotep’erne. De
forskellige Tronskifter synes ikke at have
medført nogen Strid. De Monumenter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
