Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Amon; den førtes under de første Aar af
hans Regering videre ad de samme Baner som
under Forgængeren, dog med stadig stigende
Bitterhed; ogsaa i Theben opførtes et
Aton-Tempel. Men fra hans 5.-6. Aar antog hans
Færd en fanatisk Form, og det politiske
Moment, der havde været det overvejende under
Amenhotep III, træder nu stærkt tilbage for
et religiøst. Amon-Templerne blev lukkede,
deres Ejendomme konfiskerede. Gudens
Billedstøtte knust og hans Navn borthugget, hvor
det var at se. Under Revolutionens Forløb
ramte mange af Kongens Bestemmelser over
for Amon ogsaa andre Guder, ene Solkulten og
dens Guder blev undtagne. I sit 6. Aar forlod
han Theben og grundede i Mellem-Æ. ved det
nuværende el-Amarna en ny Hovedstad, der
fik Navn efter Aton, Khut-Aton ɔ: »Atons
Horisont«; samtidig ændrede han sit Navn, der
indeholdt Amon, til Ikhnaton ɔ: »den, som
behager Aton«. Omtrent samtidig blev Aton
ophøjet til Rigsgud, og rundt om i Riget
rejstes der Templer til Aton, i Nubien
og Syrien (Jerusalem?). Som den gamle
Solkult var Aton-Kulten billedløs, og
Ofringerne til ham bragtes under aaben Himmel,
ligesom hans Templer var bygget efter gamle
Mønstre. I Kunsten fremstilles Guden som
Solskiven, hvis Straaler endte i Hænder, der
hyppigt holder »Hankekorset«, Livets Symbol. Den
eneste Kilde til Forstaaelsen af Aton-Religionen
er de 12 bevarede Hymner, der antagelig kun
er Udvalg af een oprindelig Aton-Hymne.
Amenhotep IV’s religiøse Politik havde ingen
Basis i det ægyptiske Folk, og der var ingen
Mulighed for dens Bestaaen i Fremtiden, kun
Kongens Magt opretholdt den. Den haarde
Kamp medførte en Opløsning af Æ.’s indre
Forhold, hvilket bidrog til Tabet af de asiatiske
Provinser (se ovf.). I det Indre som i det Ydre
var Amenhotep IV’s Regering en Svækkelse af
Æ.’s Magt. Hans Person har været forskellig
bedømt, snart som en Fanatiker uden
Forstaaelse af politiske Realiteter, snart som et
religiøst Geni og »Verdenshistoriens første
Individ« (jfr. A. Weigall, The Life and Times
of Ikhnaton, 6. Udg. [London 1923]; Otto
Koefoed Petersen, »Amenhotep IV og
hans religiøse Revolution« [Kbhvn 1923]).
Da Amenhotep IV døde uden at efterlade sig
Sønner, fulgtes han paa Tronen af to
Svigersønner efter hinanden, den sidste var
Tuiankhamen (oprindelig Tutankhaton). Hans
Berømmelse er ufortjent. Under ham fuldbyrdedes
Reaktionen mod Aton. En Revolution tvang
ham til at forlade Khut-Aton og vende tilbage
til Theben. Amonskulten blev genoprettet, og
Kongeparret forandrede -Aton i deres Navn til
-Amon. Ved Tutankhamen’s Død fulgte det
vildeste Anarki. En Hofmand tog Tronen i
Besiddelse, og hans Enke intrigerede mod denne
og søgte at faa en hetittisk Fyrste til at ægte
sig, saa at han derigennem kunde opnaa det
legitime Krav paa Tronen, og Magten bevares
for Dynastiet. (Af den næsten uoverskuelige
Tutankhamen-Litt. skal anføres Carter &
Mace, The Tomb of Tutankhamen, I—II
[London 1924-27];; E. A. Wallis Budge,
Tutankhamen; Amenism, Atonism and Egyptian
Monotheism [London 1923]).
Med Hjælp fra Amon’s Præsteskab og
Hæren lykkedes det Haremhab (græsk Armais),
en tidligere General, at styrte Ahmessiderne og
slaa Anarkiet ned. Sit Herredømme synes han
at have legitimeret gennem Ægteskab med en
Prinsesse af Kongehuset. Haremhab’s kraftige
Regering var et Militærdiktatur. Ved flere
Edikter søgte han at raade Bod paa Æ.’s
fortvivlede Tilstand; de opløste Forhold har
Amenhotep IV’s Modstandere skildret i saa mørke
Farver som muligt. Hans Virksomhed var
helliget Æ.’s indre Forhold, over for Udlandet
iagttog han passiv Politik. Hans Tog op i
Syrien var foretaget for at forsvare Æ.’s
Grænser.
Efter Haremhab følger Rameses I, Stifteren
af det 19. Dynasti, der efter faa Aars
Regering afløstes af Sønnen Seti I (græsk Sethos
[1313—1292]). Efter Manetho hører Dynastiet
hjemme i Theben, men dets Hjemstavn er
Deltaet, for hvilken Landsdel, der indtil nu var
blevet noget forsømt, Dynastiets Konger viste stor
Interesse; de opslog (ogsaa af politiske Grunde
a. H. t. Syrien) deres Residens i Tanis.
Haremhab’s Reformer havde styrket Æ.
saaledes, at Seti I ved at foretage Tog til Syrien
kunde genoptage det 18. Dynastis syriske
Politik. Farao trængte frem til Libanon og
modtog fra de nordsyriske Fyrster Tribut af
Cedertræer. I Syrien stødte Æ. sammen med
Hetitterne (ægyptisk Kheta), der havde udviklet
sig til en Stormagt, og deres Konger
beherskede foruden store Dele af Lilleasien ogsaa
Nordsyrien. Med Hetitternes Konge Mutallu
(Muwatalish) sluttede Seti I en Traktat, der
bestemte forskellige Forhold vedrørende de to
Herskeres Magtomraader i Syrien. Under
Sønnen Rameses II brød Krigen ud paa ny, men
den bragte ingen Afgørelse mellem de to
Magter, og endnu mindre nogen Sejr for Æ.,
saaledes som Rameses II’s Indskrifter giver det
Udseendet af. Slaget ved Kadesh (1288) blev
vel vundet af Ægypterne, men de havde ikke
Kræfter til at udnytte Sejren. I Rameses II’s
21. Regeringsaar (1272) sluttede Farao og
Hetitterkongen Khattushil Fred, og ved
Traktaten, der beseglede denne, gjordes Ende paa
Æ.’s Krav om Verdensherredømmet, idet
Hetitterne anerkendtes som ligeberettiget med Æ.
Syrien deltes mellem de Kæmpende, og der
afsluttedes en defensiv Alliance mellem dem,
samtidig med, at der blev truffet Aftale om en
Række handelspolitiske Spørgsmaal. Traktaten
er kendt baade i hetittisk og ægyptisk
Redaktion. Et Pant paa Freden var Ægteskabet
mellem Farao og Hetitterkongens Datter. (G.
Roeder, »Ägypten und Hetiter« [Leipzig,
»Der alte Orient«, XX]).
Rameses II er med sin Herskervillie og Kraft
en fremragende Skikkelse i Æ.’s Historie, men
han er Epigonen i Forhold til det 18.
Dynastis Herskere. Kun faa Ruiner bærer ikke
Rameses II’s Navn; hyppigt har ældre
Monumenter maattet levere Materialer til hans, eller
han har usurperet dem ved blot at lade sit
Navn indhugge paa dem, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
