Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremgangsmaade, der har været anvendt til alle Tider for at
lade Kongernes Navne »leve til evige Tider«.
Stor Betydning for den ægyptiske Økonomi
havde Seti I og Rameses IPs energiske
Bestræbelser for at skaffe rigeligt Vand til de nubiske
Guldminer, som laa midt ude i Ørkenen, og
hvis Bearbejdelse, der udførtes af
Straffefanger og Krigsfanger, var meget besværlig paa
Grund af Vandmangel, men som nu ved Anlæg
af Cisterner ved Minerne og langs
Karavanvejen kunde udnyttes mere effektivt end forhen.
Under Rameses II’s 67-aarige Regering var
Æ. blevet stærkt svækket, og under hans
Efterfølger Merenptah (græsk Meneftha) berettes
der om fjendtlige Indfald i Landet af Libyere
og fremmede Stammer, der over Havet var
kommet til Æ. Det lykkedes Farao at
overvinde de Fremmede og drive dem bort,
ligesom han foretog en Ekspedition til det sydlige
Palæstina, der i Forgængerens sidste Aar var
faldet fra Æ.; om nogen Erobring er der ikke
Tale. Hyppigt henlægges Israelitternes
Udvandring af Æ. til Kong Merenptah’s Regering,
dog næppe med Rette. Hans Sejrsindskrift over
hans syriske Krig — den saakaldte Israelsstele,
fremdraget i Theben 1898, den eneste
ægyptiske Tekst, som nævner Israel — omtaler
dette Folk som fast bosiddende i Kanaan
og viser, at Udvandringen maa have fundet
Sted før Merenptah’s Regering, rimeligvis, som
fornylig (1926) foreslaaet, under Amenhotep II.
(Jack, The date of the Exodus [London 1926];
Spiegelberg, »Aufenthalt Israels im Ä. im
Lichte der ägyptischen Monumente«, 2. Udgave
[Strasbourg 1904]).
Det 19. Dynastis sidste Aartier er paa ny en
urolig Periode i Æ.’s Historie; hen mod Aar
1200 herskede der et fuldstændigt Anarki. En
kort Tid havde en syrisk Høvding
Magten i Æ. Under disse opløste Forhold tilrev
det 20. Dynasti sig Herredømmet. Voldsomme
etniske Forstyrrelser i Forasien bragte et nyt
Fremstød af vandrende Stammer, der hørte
hjemme i Europa og Lilleasien, men som nu
under Tryk fra andre Folk var brudt op for
at søge nye Hjem. Vest fra truede Libyerne med
Indfald samtidig med, at asiatiske og europæiske
Folkeslag drog frem mod Æ. Den kraftige
Rameses III afværgede Angrebet gennem en
langvarig Krig. To Gange blev Libyerne
slaaet, de asiatiske og europæiske Folk
mødte Farao i det sydlige Palæstina, og
i et Slag, som udkæmpedes baade til Lands
og til Vands (Historiens første Søslag) blev
Invasionen i Nil-Dalen forhindret. I alle
Forhold søgte Rameses III at efterligne
Rameses II og kom i sine Bestræbelser derved i
det ægyptiske Præsteskabs Magt, der svækkede
hans egen. Templernes Tab under Opløsningens
Tid erstattedes i rigt Maal. 15 % af Æ.’s Jord
var under den døde Haand, 2/3 heraf tilhørte
Amon, næst efter ham kom i Rigdom Ra i
Heliopolis og Ptah i Memfis. Trods Æ.’s
tilsyneladende Blomstring var Forholdene dog
vedblivende opløste. Sammensværgelser og
Hofintriger vidner om stadig Uro, og mod
Slutningen af Rameses II’s Regering udbrød
alvorlige Arbejdsruroligheder i Theben.
Efter Rameses III fulgte 9 Konger, der alle
førte Navnet Rameses og alle var magtesløse
Regenter i Amonspræsteskabets Haand. Under
det 20. Dynasti havde de tilrevet sig større
Magt end nogen Sinde, og da den syriske
Politik og senere de urolige Forhold paa
Grænserne tvang Kongerne til at forlægge
Residensen fra Theben til Deltaet, blev Amons
Ypperstepræst efterhaanden en Art Statholder i
Syden og Amonstemplet i Karnak en Stat i
Staten med egen Hær og egen Administration.
Under de svage Herskere af det 20. Dynasti søgte
Amonspræsterne at omdanne Forfatningen i
teokratisk Retning, hvad der med Støtte af
Amonsoraklet i Theben ogsaa synes at være
lykkedes.
C. 1000 rev Nordægypten sig løs under en
selvstændig Kongeslægt (det 21. Dynasti) af
libysk Oprindelse; den residerede i Tanis. Da
den sidste Rameses, den 12. i Rækken, døde
eller blev afsat, besteg Amons Ypperstepræst Æ.’s
Trone og herskede over Landets sydlige Del.
Gennem Ægteskab’ mellem de to
Herskerslægter blev Æ.’s to Riger senere forenet under
Taniterne.
Under det 20. Dynastis svage Konger
blev de fremmede Lejetropper en Fare for
Æ., deres Førere kappedes med Amons
Præsteskab om at indskrænke Farao’s Magt og vinde
Indflydelse i Staten. I Aarhundrederne efter
det 21. Dynasti frembyder Æ.’s Historie et
Billede, som ganske svarer til Roms under den
senere Kejsertid, med sine talrige
Militærrevolutioner, korte Regeringer og hurtige Vekslen
af Dynastier. Riget opløses, og rundt om i
Landet rejser Smaafyrsterne sig og søger at
udvide deres Magtomraader for, støttet paa
disse, at naa frem til Eneherredømmet over Æ.
C. 950 styrtede Sheshonk (Biblens Sisak)
fra Bubastis det 21. Dynasti ved en
Militærrejsning og overførte Magten til sin Slægt, der var
af libysk Oprindelse og hjemmehørende i
Mellemægypten. Den legitime Succession for det
22. Dynasti bragtes til Veje derved, at
Sheshonk’s Søn ægtede en Prinsesse af det
tanitiske Hus. Magten over Theben sikredes ved,
at en anden Søn blev Ypperstepræst i Landets
religiøse Centrum.
Sheshonk’s Forsøg paa at genoptage den
syriske Politik stødte i hans første Aar paa
Vanskeligheder, der var beredt af det israelitiske
Rige under Salomon, med hvem Farao
forhandlede paa lige Fod. Delingen af Palæstina
efter dennes Død var kærkomment for Æ., som
støttede det partikularistiske Parti i Israel. I
Rehabeam’s 9. Aar foretog Sheshonk et heldigt
Tog til Juda og Israel, hvorunder Jerusalem
blev plyndret og Tempelskatten bortført til Æ.
Efter Osorkon I’s Regering er Æ. atter paa
Vej til at blive opløst i Smaastater. De senere
Konger af det 22. Dynasti har haft Møje med
at bevare Herredømmet, og deres Magt
indskrænkedes mere og mere. Hen imod 750
lykkedes det Petubastis at opkaste sig som
Hersker, men hans Slægt, det 23. Dynasti,
bevarede kun Magten kort og har næppe haft noget
Herredømme uden for sin Hjemby, Bubastis.
I ægyptisk Litteratur er Petubastis Helten i to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
