Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Perserherredømmet, men hverken Amyrtaios
eller Inaros, der havde athensk Hjælp, fik mere
end forbigaaende Fremgang. Men c. 400
lykkedes det, takket være Perserrigets Svaghed
under Darius II, at genvinde Uafhængigheden,
som en kort Tid bevaredes under det 28.—30.
Dynasti. Trods heldige Kampe formaaede Æ.
ikke at hævde sig over for Perserne. Indre
Stridigheder mellem Ægypterne og deres
græske Lejetroppers Fører, Kong Agisilaos af
Sparta, var medvirkende til Nederlaget. 344
genoprettede Perserne deres Herredømme i Æ.
Den kortvarige nationale Restauration naaede
sit Højdepunkt under Kongerne Nektanebos
I—II af det 29. Dynasti (fra Mendes). I
Persertidens sidste Aar kuedes Æ. under et haardt
og vilkaarligt Styre, som stod i et stærkt
Modsætningsforhold til de første Perserkongers.
Faa Aar efter Genoprettelsen af Herredømmet
i Æ. brød den persiske Stormagt sammen ved
Alexander den Store’s Tog, og Ægypterne
hilste de indtrængende Makedonere som Befriere.
(A. Wiedemann, »Geschichte Ägyptens von
Psammetik bis auf Alexander den Grossen«
[Leipzig 1880]).
Blandt de mange forskellige Nationaliteter,
der som Lejetropper var kommet ind i Æ.
under Sentiden, træffes ogsaa Jøder. 5. Mos. 17
lader forstaa, at de jødiske Konger
tilfredsstillede deres Begær efter ægyptiske Heste ved
hos Farao at bytte disse for Soldater.
Psametik II anvendte jødiske Hjælpetropper i sin
Krig mod Æthiopien. Under det 26. Dynasti er
der uafbrudt draget Jøder til Æ. Jerusalems
Ødelæggelse har formeret deres Tal. Blandt
de jødiske Flygtninge i Æ. mærkes Profeten
Jeremias. Saaledes var der i 7.-6. Aarh. f. Kr.
en stærk jødisk Diaspora i Æ.
Gennem et enestaaende Fund i Elefantine,
der omfatter en større Mængde aramæiske
Aktstykker hidrørende fra Privat- og
Forretningslivet, skrevne paa Papyrus, er de
jødisk-ægyptiske Lejetroppers Forhold under Persertiden
blevet klart belyste. Interessant er deres
religiøse Stilling. Til Elefantine har de medbragt
Dyrkelsen af Jahve og opnaaet Tilladelse til at
bygge et Tempel for ham i deres Garnisonsby
og oprette en Menighed efter jødisk Mønster,
i Spidsen for hvilken der stod en
Ypperstepræst. Den omfattede c. 1000 Personer.
Antagelig paa Grund af Propaganda kom Menigheden
i Strid med Præsterne ved Khnumtemplet i
Elefantine, hvilket endte med, at disse rev
Jahvetemplet ned, hvad der naturligvis medførte
endeløse Klager fra Jødemenigheden. (E.
Meyer, »Papyrusfund von Elefantine«, [2.
Udgave, Leipzig 1912]).
Med Alexander kom Æ. (333—32) under
makedonisk Herredømme. Intet Sted i Æ. synes
der at være blevet beredt Makedonerne nogen
Modstand, den persiske Statholder var uden
Magt. Alexander besøgte Memfis, og i det
vidtberømte Amonsorakel hilste Præsterne ham
som Amon’s Søn, ɔ: anerkendte ham som Æ.’s
retmæssige Konge. Alexander’s blivende
Fortjeneste for Æ. var Grundlæggelsen af
Alexandria, der blev anlagt ved den ægyptiske
By Rakote, og som var af ikke ringe militær
Betydning; dens gunstige Beliggenhed gjorde
den til Midtpunkt for Verdenshandelen,
henvist som den var til at søge oversøiske
Forbindelser. Det afgørende for Byen var, at
Ptolemaios opslog sin Residens her, og den blev,
trods det, at den laa i Landets Periferi. Æ.’s
Centrum og snart efter et Hjemsted for græsk
Aand og græsk Foretagsomhed. For at vinde
Ægypterne, Æ.’s Rigdom og Landets aarlige
Tribut, hvilket var af afgørende Betydning for
Gennemførelsen af det store Tog mod
Perserriget, viste Kongen den største Ærbødighed
over for den ægyptiske Religion og de
ægyptiske Templer. 331 forlod Alexander Æ., der i
de første Aar efter den makedonske Erobring
var blevet styret af 2 Statholdere, hvoraf den
ene, som var Ægypter, snart efter trak sig
tilbage. (W. Ehrenberg, »Alexander und
Ägypten« [Leipzig 1926]).
Da de makedonske Hærførere efter
Alexander’s Død (323) delte hans mægtige Rige,
forstod Makedoneren Ptolemaios Lagos’ Søn at
tilrive sig det ægyptiske Satrapi, og det
lykkedes ham at hævde sine Krav over for
Rigsforstanderen Perdikkas. Ptolemaios forvaltede
Æ. reelt selvstændigt, men formelt i Navn af
Alexander’s Arvinger, først Fillippos Arrhidaios,
dernæst den lille Alexander. 304 tog han
Kongenavn og herskede til 285/4 f. Kr. I
Kongekulten har han senere faaet Navnet Sotér (ɔ:
Frelseren). Ptolemaios var ikke nogen
Feltherre jævnbyrdig med de andre store Diadoker;
han hævdede sig i deres indbyrdes
Stridigheder ved at vise sig som en yderst behændig
Politiker, i det Indre som i det Ydre. Han har
lagt Grunden til den Politik, som blev fulgt af
hans Slægt saa lang Tid, som Æ. formaaede
at føre nogen selvstændig Politik. Ptolemaios’
Stræben gik ud paa at sikre Æ. den første
Plads blandt de talrige Stater, som var
opstaaet paa det makedonske Verdensriges
Ruiner. For at gennemføre den ptolemaiske
Politik blev den rige Nildal hensynsløst udnyttet,
Rigets finansielle Kraft var betydelig, og for
at øge denne (og Skatterne, som fulgte
dermed) viste Ptolemaierne Æ. en ikke ringe
Interesse. En naturlig Konsekvens af Alexandria
som Æ.’s Hovedstad og dens Betydning som
det østlige Middelhavs Emporium var det at
hævde Kykladerne og Kypros som ægyptiske
Besiddelser og over for Karthago at sikre sig
Kyrene. I denne ekspansive Politik mod
Kyrene og Kypros genoptog Ptolemaios Tanker,
der allerede havde været fremme under
Saïtertiden, dikteret nu som da af handelspolitiske
Hensyn. Betydningen af den gamle faraonske
Politik i Syrien, gennem ægyptiske Besiddelser
her at danne et Bolværk mod en asiatisk
Erobring, forstod ogsaa de græske Herskere;
under dem traadte et nyt Moment til: for at
bevare Herredømmet over Kypros var
Herredømmet over de syriske Havnestæder et
Spørgsmaal af stor Betydning. Den kraftige ægyptiske
Udenrigspolitik, som Ptolemaios I indledede,
støttede sig paa en velorganiseret Hær og
(navnlig) Flaade. Flaaden havde som Basis de
ægyptiske Besiddelser i Kypros og Fønikien
med deres sødygtige Befolkning og fortrinlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
