Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - ægyptisk Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa forskellige Steder i Ægypten; i deres
Hjemby betragtedes de som Verdens Herre,
Universets og Menneskets Skaber. Herved
opstod talrige, hinanden til Dels modstridende
Skabelsesmyter; Solgudens overvældende
Indflydelse i Nildalen bevirkede, at Flertallet af
disse Myter knyttedes til denne.
Af Sol og Maane udspaltedes en Række
selvstændige Guddomme, hver som Hovedgud i en
Lokalitet. I historisk Tid gik Udviklingen den
modsatte Vej. De forskellige Former blev
identificerede, overalt søgte Teologien at
udjævne Modsætningerne mellem de oprindelige
Lokalkulter, de blev samlede i mytologiske
Systemer, Kosmogonier og Teogonier. De
treledede ægyptiske Gudefamilier er Resultatet af
udlignende Bestræbelser, en Forening af Nabokulter.
Hyppigst bestaar disse »Treheder« af Fader,
Moder og Søn; i Elefantine er den dog
sammensat af 1 Gud og 2 Gudinder.
Solen blev dyrket under Navn af Ra, Atum,
Kheper, Horus, Harakhte, Himmelen som Nut,
Hathor, Bast, Sekhmet, Neith. Maanen
dyrkedes i Mellem- og Nedre-Ægypten under Navn
af Thoth; i Theben som Khonsu, der ofte
identificeredes med den første. Thoth spillede en
stor Rolle i den ægyptiske Mytologi. Han er den
store Mager, Visdommens Gud, Skriftens
Opfinder, derfor er han Gudernes Skriver og sine
jordiske Kollegers særlige Gud. Om hans Plads
i Osirismyten se nedenfor. Gudinden Mat,
Sandhedens og Retfærdighedens Gudinde,
bringes ofte i Forbindelse med Thoth. Hun var en
Abstraktion uden egentlig Kultus.
Horus (s. d.) er en af det ægyptiske Panteons
vigtigste Guder og under det gamle Riges
første Periode Ægyptens Rigsgud. Konger fra
Syden havde samlet Ægypten. Horus var
Lokalgud i Sydrigets Hovedstad Nekhen,
Herakleopolis, hvor han blev dyrket som en
Falk. Han var Kongernes personlige Skytsgud.
I historisk Tid identificeredes Horus med
Lokalguden i Edfu, han kaldes ofte Horus fra
Edfu eller blot den edfu’ske
(Behudeti). En hyppig Form af Horus er Harakhte,
græsk Harmachis ɔ: Horus i de 2 Horisonter.
Sfinksen ved Giseh er et Billede af denne Gud.
I denne Form er Horus Solen i de 2
Horisonter ɔ: dragende fra den østlige til den vestlige
Himmel. Mange Steder i Ægypten
identificereres Horus med den oprindelige Lokalgud. Om
Horus i Osirismyten se nedenfor. Hvor Ra
(Re) oprindelig hørte hjemme, er usikkert.
Nogen egentlig Lokalkult har han vist aldrig haft.
Tidligt vandt han Indpas i Heliopolis,
Biblens On, hvor han fortrængte den gamle
Lokalgud Atum (Tum), der kun er meget lidt
kendt. I On dyrkedes ogsaa Harakhte; Ra
identificeredes med dem begge, Re-Atum og
Re-Harakhte. I Heliopolis sammenknyttedes
Dyrkelsen af Ra med en urgammel Fetisch, en
hellig Sten af pyramidalsk Form benben,
Forbilledet for Obeliskerne, der i historisk Tid
prydede de ægyptiske Templers Façader. Om Ra
opstod der en rig Sagnkreds, hvoraf en Del
Brudstykker er bevaret. Under det 4. Dynasti
tiltog Gudens Popularitet. Det 5. Dynasti vandt
den politiske Magt ved Hjælp fra Præsteskabet
i Heliopolis, dettes Konger har været
virksomme for at skabe en Rakultus, der maaske bør
opfattes som et første Forsøg paa at
gennemføre en ægyptisk Rigsreligion. Medens
denne Kultus kun havde ringe Varighed, var
Solteologien i Heliopolis en betydelig
Magtfaktor i Ægyptens aandelige og religiøse Liv, der
inddrog de allerfleste af Ægyptens Guder i sit
System og identificerede dem med Ra.
Flere kosmiske Guder som Geb (Jorden), Nut
(Himmelen), Schu (Luften) og Tefnut (Schu’s
kvindelige Dublet) besad ingen Lokalkultus.
Geb optræder i Urtiden som Dødegud.
Gudinden Nut udvikler sig tidligt fra
Himmelgudinde til Dødsgudinde. Hathor var en af
Ægyptens populæreste Gudinder, hun nævnes ofte
sammen med Neith (se ndf.). I hende er
øjensynlig flere Guder smeltet sammen. Ægypterne
tyder hendes Navn som Horus’ Hus Hat-Hor,
og i den heliopolitanske Teologi optages hun
som Horus’ Hustru. Hathor’s bekendteste
Kultsted var Dendera (s. d.), hvor hun dyrkedes
som en Ko; ogsaa i Heliopolis og Theben fandt
hun Dyrkelse. Hathor var Kvindernes særlige
Guddom, i den historiske Tid blev hun anset
for Kærlighedens Gudinde, til hvis Ære der
afholdtes store Glædesfester ledsaget af Dans. Et
7-Tal af Hathorer opfattedes som
Skæbnegudinder. Neith havde sit Hjemsted i Sais og blev
dyrket i Deltaets vestlige Egne. Anskuelserne
om hendes Natur er delte, hun anses dels for
en libysk Krigsgudinde (hendes Symbol, der
kan føres tilbage til den forhistoriske Tid, er
et Skjold med to korslagte Pile), dels for en
Dødsgudinde. Under det gamle Rige var
hendes Kultus betydelig, den genoplevede under
det 26 saïtiske Dynasti en Renæssance. Den
frugtbarhedsbringende Kraft i Naturen
dyrkedes i Øvre-Ægypten og personificeredes som en
ityfallisk Gud med en lav hjelmformig
Hovedbeklædning. I Koptos (og Panopolis) dyrkedes
han under Navnet Min, i Theben som Amon,
der sikkert blot var en Lokalform af den
første. Paa Grund af Thebens Betydning i den
politiske ægyptiske Historie fik Amon den største
Betydning i den historiske Udvikling af æ. R.
Min’s Kult er kun lidet kendt. Af hans
Tilnavn »Kvindernes Skræk« har man villet
sidestille ham i Natur med de græske Satyrer.
Handelen mellem det røde Hav og Nildalen gik
over Koptos, der hurtig blev en stor
Handelsplads, hvad der skaffede dens Lokalgud
Tilnavnet »Herren over de østlige Ørkener« og
bragte ham Dyrkelse som en af de første
ægyptiske Guder uden for Ægypten. Da det 12.
Dynasti fik Magten i Ægypten, blev den hidtil
ukendte Provinsby Theben Landets Hovedstad
og dens Lokalgud Amon, der manifesterede sig
som en Væder, dets Rigsgud. Allerede under
det mellemste Rige havde Solteologien
identificeret Amon med Ra og deraf skabt Guden
Amon-Ra. Hans oprindelige Natur svækkedes
stærkt, og i den nye Form stilledes Thebens
Gud parallelt med de andre Solguder. Det blev
saaledes ikke den oprindelige Lokalgud —
Amon —, men hans solare Form, der kom til
at høste Fordelen af de thebanske Fyrsters
Magt i Ægypten gennem de kommende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>