Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ækvatorialstrøm - Ækvatorialzone - Ækvatorprovins - Ækver - Ækvilibrist - Ækvinoktialaar - Ækvinoktialpunkter - Ækvinoktialregn - Ækvinoktialstorme - Ækvinoktialzone - Ækvinoktium - Ækvitas - Ækvivalent - ækvivok - Æl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sugning ved Oceanernes Østsider og deres
Opslemning af Vandet ved Oceanernes Vestsider.
I Kalmebæltet, hvor der ingen konstant Vind
findes, som kan holde den ulige Vandstand
vedlige, strømmer Vandet tilbage fra V. til Ø.
Der findes tre ækvatoriale Modstrømme: i det
Stille Ocean, i Atlanterhavet
(Guinea-Strømmen) og i det Indiske Ocean. Deres
Beliggenhed rykkes efter Aarstiderne mod N. og S.,
følgende Kalmebæltets Vandringer. I det Indiske
Ocean vandrer Æ. om Sommeren mod N. og
forener sig med Monsundriften.
M. V.
Ækvatorialzone [-’so.-], den af de to
Vendekredse begrænsede Del af Jorden, altsaa
det samme som den hede eller tropiske Zone.
Æ. benævnes ogsaa Ækvinoktialzone, fordi Dag
og Nat hele Aaret igennem har meget nær den
samme Længde. Selv ved Vendekredsene er
den længste Dag ikke mere end 13,8 Time, og
den korteste Dag 10,9 Time.
(J. Fr. S.). J. M. V. H.
Ækvatorprovins, Ækvatoria, arabisk
Hat-el-estiva, den sydligste Provins i
det tidligere ægyptiske Sudan, omfattende
Egnene paa begge Sider af Nilen fra Albert-Søen
til Faschoda. Den blev bragt under ægyptisk
Herredømme af Gordon Pasha i Aarene
1874—76 og er bleven særlig bekendt for det
heltemodige Forsvar, den senere Guvernør Emin
Pasha (s. d.) her førte mod Mahdisterne. Nu
er Provinsen delt mellem Uganda
Protektoratet, Anglo-ægyptisk Sudan og Belgisk Kongo.
C. A.
Ækver [’æ’-] (Æqui), Oldtidsfolk i
Mellemitalien, boede S. f. Sabinerne og Ø. f. den
nordlige Del af Latium, delvis ogsaa i Latium, hvor
Byerne Tibur og Præneste oprindelig tilhørte
dem. De blev allerede i 4. Aarhundrede f. Kr.
afhængige af Rom.
H. H. R.
Ækvilibrist (lat.), Ligevægtskunstner,
gymnastisk Kunstner, hvis Behændighedsforce er
at holde sit eget Legeme og de Ting, han
opererer med, i Ligevægt trods de mest vovede
Stillinger og Bevægelser.
Ækvinoktialaar [’æ-], d. s. s. tropisk Aar,
se Aar.
Ækvinoktialpunkter [’æ-], se Ekliptika.
Ækvinoktialregn [’æ-]
(Jævndøgnsregn), de voldsomme Regnskyl, der plejer at
falde i de tropiske Egne paa de Tider af Aaret,
da Dag og Nat er lige lange, altsaa omkring
21. Marts og 23. Septbr. Æ. er ofte ledsaget af
Tordenvejr og Storm.
(W. J-n.). H-P.
Ækvinoktialstorme [’æ-]
(Jævndøgnsstorme), de heftige Storme, der indtræffer
samtidig med Ækvinoktialregn (s. d.).
(W. J-n.). H-P.
Ækvinoktialzone, d. s. s.
Ækvatorialzone.
Ækvinoktium, d. s. s. Jævndøgn (s. d.).
Se for øvrigt Ekliptika og Præcession.
Ækvitas [’æ’-], se Æquitas.
Ækvivalent (lat.), se Valens,
Gramækvivalent, Opløsninger og Syrer.
ækvivok (lat.), tvetydig, særlig i Retning af
det slibrige og uanstændige.
Æl, norsk Or, (Alnus Tourn.), Slægt af
Birkefamilien, Træer og Buske med almindeligvis
tandede og savtakkede Blade, ret store og som
Regel stilkede Knopper med 2 eller 3
læderagtige, tykke Knopskæl. Hanraklen (Fig. 1)
ligner i sin Bygning meget Birkens; Hunraklen
(Fig. 2) har tykhudede, kortstilkede Skæl (Fig.
3), hvert dannet af et Hovedblad med 4 smaa
Tilhængsler og bærende 2 nøgne Frugtknuder,
hver med 2 Grifler (Fig. 4); af Frugtknudens 2
Æg kommer kun 1 til Udvikling; Frugten (Fig.
5) er en lille fladtrykt Nød, uvinget eller med
smal Vinge; Hunraklen bliver ægformet (Fig.
6), har vedblivende, træagtige Skæl, som
aabner sig ved Modningen, saa Frøet kan falde ud
(Fig. 7); de kogleagtige Rakler kan længe efter
blive siddende paa Træet.
Af Slægtens 14 Arter forekommer 7 i Europa,
medens de fleste andre hører hjemme i
Troperne; kun Rødællen, norsk Svartor,
(A. glutinosa Gärtn.) er vildtvoksende i
Danmark, hvor dog ogsaa Hvidællen, norsk
Graaor (A. incana Willd.), dyrkes
nogenlunde almindelig, efter at den er bleven indført i
Slutn. af 18. Aarhundrede, vistnok fra Norge.
I Norge vokser Svartor kun i Lavlandet, i
det sydlige til 450—480 m o. H. og især langs
Kysten til Værdalen i Trondhjems Stift.
Graaoren er meget mere haardfør og forekommer
helt til 70° 30′ n. Br. og fra Havet helt op til
Birkegrænsen, i det sydlige til c. 1100 m o. H.
Rødæl har omvendt ægformede, rundagtige
Blade, stumpe eller endog indbuede i Spidsen,
kileformede og helrandede ved Grunden (Fig.
1), glinsende, noget klæbrige paa begge Sider
og paa Undersiden haarede i Nervevinklerne.
Efter Blomstringen vokser Hunrakleskællenes
4 Biskæl stærkt, saa det endelige Skæl bliver
5-fliget; den fladtrykte Nød er mørkt gulbrun
og har paa hver Side en smal Rand af
luftførende Væv, saa den kan flyde paa Vand i
lang Tid; Spireevnen er stor og kan holde sig
i et Par Aar; 1 kg indeholder c. 930000 Korn.
Løvspringet kommer omkring 1. Maj, og Løvet
holder sig grønt, lige til det, ofte sent paa
Efteraaret, falder til Jorden, Barken paa de
unge Skud (Fig. 8) er glinsende, grønligbrun
og har stærkt fremtrædende, lyst graa
Lenticeller; senere bliver Barken mørkt graa og paa
Stammen dybt furet, især paa langs. Vinkelen
mellem Grene og Stamme er stor, næsten ret,
og de nedre Grene falder tidlig af, selv om
Træet staar frit. Stammen er rank og gaar
ofte udelt helt op gennem Kronen. Veddet er
blødt, i det levende Træ hvidt, men efter
Fældningen brunrødt og har mange mørkebrune
Marvpletter; Karrene er smaa og jævnt
fordelte, Marvstraalerne meget fine; de med blotte
Øje synlige Marvstraaler er »falske« ɔ:
dannede af tætstillede fine Marvstraaler uden Kar
imellem; ved disse store Marvstraaler er
Aarringsgrænsen buet lidt indad. Roden har paa
gode Voksesteder en fremtrædende Centraldel,
og Siderødderne gaar ret dybt; men Formen
kan variere stærkt; hyppig forekommer
rundagtige, korallignende Knuder, dannede af tætte
korte Forgreninger og hidrørende fra Samliv
med en Svamp, Frankia Alni. Rødæl blomstrer
i fri Stand ofte før det 15. Aar, i sluttet
Samfund kendelig senere; baade Han- og
Hunrakler udvikles før Efteraaret (se Fig. 1) og
blomstrer i Marts—April; Frugten modnes om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
