Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Efteraaret, men falder først i Løbet af Vinteren
ud af Koglen. Naar Træet afhugges tæt ved
Jord-en, er Rødæl meget villig til at give
Stødskud, som kan afsnøre sig fra den gamle Stub
og skyde ny Rødder, saa de bliver til
selvstændige Træer; derimod giver Rødællen ikke
Rodskud. Den fremspirende Plante har to ovale,
afrundede Kimblade; de første Stængelblade er
spidse og savtakkede. Frøplanterne og end
mere Stødskuddene vokser særdeles hurtigt i
den tidlige Ungdom, men Højdevæksten
aftager snart, især hos Stødskuddene, saaledes
at Rødællen almindeligvis kun bliver et
middelstort Træ, 20—25 m højt.
Hvidæl har ægformede, spidse Blade, som
hverken er glinsende eller klæbrige, men
derimod hvidfiltede paa Undersiden; Frugten er
lidt lysere brun, lidt større og har en lidt
bredere Vinge end Rødællens; 1 kg indeholder c.
700000 Korn. Knopperne og de helt unge Skud
er graadunede; Barken holder sig lyst graa og
nogenlunde glat. Grenenes Vinkel med
Stammen er noget mindre end hos Rødæl; Stammen
er ofte noget kantet af nedløbende Kamme;
Veddet lysere end Rødællens og har færre
Marvpletter. Hos Hvidæl kommer Blomstring
og Frugtmodning tidligere, men Løvspringet
senere end hos Rødæl. Roden er mere
fladtstrygende og har stor Tilbøjelighed til at danne
Rodskud; disse synes at svække Stødskuddene
og maaske Moderindividet. For øvrigt ligner
de to Ællearter meget hinanden, kun bliver
Hvidællen maaske knap saa stor som Rødællen.
— De to Ællearter har ikke særlig mange
Fjender, men nogle af disse er dog optraadte
stærkt hærgende. Hjortevildtet fejer meget
gerne paa de unge Planter og afbider dem
undertiden. Af Insekterne kan Snudebillen
Cryptorhyncus lapathi og Sommerfuglen Sesia
spheciformis gøre en Del Skade, idet deres Larver
lever i unge Stammer og Grene af Æ., medens
Larven af Træhvepsen Xiphydria camelus lever
i de tykkere Stammer. Af Snyltesvampene
angriber de to almindelige, Honningsvampen,
Armillaria mellea, og den røde Kræftsvamp,
Nectria cinnabarina, ogsaa Æ.; langt værre er dog
Polyporus radiatus, som paa sine Steder har
dræbt næsten alle Træerne; og dog betyder
den forholdsvis lidt i Sammenligning med
Kernesvampen Cryptospora suffusa, der fremkalder
»Grentørre« hos Æ. i næsten alle Aldere og er
optraadt saa hærgende, at man i hele Egne
har fundet det rettest at ophøre med Dyrkning
af Æ.
I dansk Skovbrug indtager Æ. for saa
vidt en Særstilling, som den næsten
udelukkende dyrkes paa vaad Jord, de mere eller
mindre moseagtige Lavninger i Skoven. Dens
oprindelige Omraade er dog vist de flade, lave
Strækninger med kæragtig Jord i
Strandskovene, hvor de største sammenhængende
Bevoksninger endnu findes, især langs
Nordjyllands Østkyst. En anden Ejendommelighed er,
at Æ. næsten altid dyrkes i Lavskov med
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
