Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ætna - Ætol - Ætolien - Ätran - Ætrioskop - Ætsbejdse - Ætsefigurer - Ætseprøver - Ætsgrund - Ætskali - Ætskifte - Ætsnatron - Ætsning - Ætsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Observatorium, indtil han styrtede sig i
Krateret.
Æ.’s Udbrud har været meget hyppige; man
regner i Gennemsnit 10 i hvert Aarhundrede.
Større Udbrud i Oldtiden vides med Sikkerhed
at have fundet Sted i Aarene 396 og 122 f. Kr.
Af Udbruddene i Middelalderen var det
betydeligste det i 1169; af dem i den nyere Tid maa
særlig fremhæves det i 1669, det voldsomste af
dem alle. Ved dette, som indlededes med stærke
Jordskælv, dannedes den 11. Marts den ovenfor
nævnte Spalte, hvorfra Lavaen udbredte sig
over store Strækninger paa Bjergets Sydside,
ja en Arm af Lavastrømmen flød helt ud i
Havet ved Catania og ødelagde en Del af denne
By; i alt blev 12 Stæder og Landsbyer helt
eller delvis ødelagte af Lavaen. Af senere
Udbrud skete de betydeligste i Aarene 1763, 1787,
1792, 1809, 1819, 1852, 1865, 1874, 1879, 1886,
1892, 1910, 1911, 1923. (Litt.: Ferrara,
Descrizione dell’ Etna [Palermo 1818]; Smyth,
Descriptive Memoir of Sicily [London 1824];
Sartorius v. Waltershausen, »Atlas
des Ätna« [Göttingen 1848—50] og samme,
»Der Ätna. Nach den Manuskripten des
Verstorbenen herausgegeben von A. v. Lasaulx«,
2 Bd [Leipzig 1880]; E. Chaix, Carta
volcanologica e topografica dell’ Etna [Geneve 1892]).
(N. V. U.). O. B. B.
Ætol, se Cetylalkohol.
Ætolien, se Aitolia.
Ätran [’æ.tran], et af de betydeligste
Vandløb i det sydlige Sverige, Landskaberne
Västergötland og Halland, udspringer 322 m o. H. i
en Mose i Redvägs Herred i førstnævnte
Landskab, løber først i nordlig og derpaa i sydlig
Retning, men vender efter at have dannet Søen
Asunden mod SV. og træder med et temmelig
stridt Løb ind i Halland, danner her en Række
Vandfald, Bällforsen 3,5 m, Yngeredsfors 10 m,
og Räfvigefors 15 m, hvorefter den udmunder
i Kattegat neden for Falkenberg, hvorfor den
ogsaa undertiden benævnes efter denne By. Ä.
er 243 km lang og har betydeligt Laksefiskeri.
(H. P. S.). M. H-n.
Ætrioskop [ræ-], et Redskab til at studere
Udstraalingen til Verdensrummet. Æ. kan
dannes af et følsomt Lufttermometer med to
Beholdere, som forbindes med hinanden ved et
snævert Rør, hvori der findes en Vædske
(Differentialtermometer). Forandres Beholderens
Temperatur ulige meget, flytter Vædsken sig i
Røret. De moderne Æ. bestaar af to tynde
Manganinstrimler, af hvilke den ene er sværtet,
den anden blank; de kan begge opvarmes med
elektriske Strømme, og Temperaturforskellen
mellem dem kan maales ved et Termoelement.
Om Natten vil den sværtede Strimmel
udstraale mere Varme til Verdensrummet end den
blanke, og den maa derfor gennemløbes af
stærkere Strøm for at faa samme Temperatur
som den blanke, og derved faas et Maal for
Udstraalingen. Æ. kaldes ogsaa
Pyrgeometer.
A. W. M.
Ætsbejdse kaldes i Farveriet de Bejdser,
sædvanlig Syrer eller iltende Stoffer, der
benyttes til at borttage Farven paa enkelte
bestemte Steder, saaledes at der fremkommer
hvide Mønstre paa farvet Grund.
K. M.
Ætsefigurer kaldes i Krystallografien de
smaa regelmæssig formede (kantede) Gruber,
som opstaar paa Fladerne af Krystaller, naar
disse ætses ved ikke for langvarig Behandling
med en Vædske, der angriber dem. I Æ.’s Form
afspejler sig Krystallens Symmetriforhold, og
de kan derfor benyttes til at udfinde
Symmetrigraden i saadanne Tilfælde, hvor denne ikke
utvetydig fremgaar af den foreliggende
Krystalform.
(N. V. U.). O. B. B.
Ætseprøver anvendes over for Jern og
andre Metaller til Paavisning af ellers skjulte
Strukturejendommeligheder som
sammenvalsede Blærer, Svejsesteder, Slagge, Udseigringer
m. m., idet Ætsemidlet angriber de forskellige
Stoffer i forskellig Grad. Man ætser en slebet
eller poleret Flade, og Ætsemidlet vælges med
Henblik paa, hvad det skal afsløre. Til
Svejsejern og blødt Staal bruges ofte
Kobberammoniumklorid, der farver kul- eller fosforrige
Steder mørke; til haardt, uhærdet Staal
bruges Pikrinsyre; Saltsyre opløst i Alkohol kan
bruges til alle Jernsorter. Æ. viser ogsaa, om
Metallet er koldstrakt, idet en uens
Strækningsgrad medfører en uens Opløselighed; ved at
ætse afslidte Mønter kan man saaledes
fremkalde et Billede af Præget. Svejste Rør kendes
fra sømløse Rør, naar man ætser Tværsnittet.
E. Su.
Ætsgrund, se Radering og Ætsning.
Ætskali, d. s. s. Kaliumhydroxyd.
Ætskifte, se Generationsskifte.
Ætsnatron. d. s. s. Natriumhydroxyd.
Ætsning kaldes i Teknikken en saadan
kemisk Behandling af et Stof, at kun dettes
Overflade til en ringe Dybde bliver angrebet, f. Eks.
Bortætsning af gammel Maling. Et typisk
Eksempel paa Æ. haves i Radering (s. d.), og
det er den herved benyttede Fremgangsmaade,
Genstandens Overdækning med en Ætsgrund,
dennes Fjernelse efter bestemte Mønstre og den
derved ubeskyttede Del af Genstandens
Behandling med et Ætsmiddel, som benyttes ved
enhver Æ. i Mønstre. Foruden til Fremstilling
af Raderplader anvendes Æ. ogsaa til
Udsmykning af Metalvarer, navnlig fine Staalvarer, f.
Eks. Knivklinger o. l. Til Æ. af Glas benyttes
Fluorbrinte, der giver blank, og
Ammoniumfluorid, som giver en mat Æ. Ved den
saakaldte Tekstur-Æ. bliver hele Overfladen
behandlet uden Anvendelse af Ætsgrund, idet
Dekoreringen i saa Fald fremkommer paa
Grund af Materialets uensartede Beskaffenhed,
hvilket f. Eks. benyttes ved Fremstillingen af
Damascenerstaal.
K. M.
Ætsning betegner i Lægekunsten den
kemiske Paavirkning og dermed, følgende
Forandringer, der opstaar ved de Stoffer — stærke
Syrer og Alkalier er de vigtigste —, som
gaar under Navnet Ætsmidler. Æ. svarer
for en Del til Forbrænding ved Hede (smlg.
Kauterisation og Forbrænding),
men der er dog en Del Forskel, medens ogsaa
selve Æ. er forskellig efter de forskellige
Stoffer, der virker. Æ.’s Virkning paa Vævene er
dels en Sugning af Vand fra Vævene, dels en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
