Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ætsning - Ætsningsmidler - Ætsstifter - Ætssublimat - Ætsvand - Ættebod - Ætyl - Ætylacetat - Ætylalkohol - Ætylanisol - Ætylbrinte - Ætylbromid - Ætylen - Ætylenalkohol - Ætylenblaat - Ætylenbromid - Ætylendiamin - Ætylenglykol - Ætylenjodid - Ætylenklorid - Ætylformiat - Ætylhydrat - Ætylidenklorid - Ætylilte - Ætyljodid - Ætylklorid - Ætylnitrat - Ætylnitrit - Ætyloxalat - Ætyloxalsyre - Ætylsulfhydrat - Ætylsvovlsyre - Ætylviolet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbindelse af Ætsmidlet med Vævenes
Æggehvidestoffer. Ved Æ. gaar Vævet til Grunde,
idet Blodkar i en vis Udstrækning tilstoppes,
og Vævet dør hen ved Ernæringsmangel; der
opstaar saaledes en Koldbrand, svarende til den
ved Hede eller Kulde frembragte. Æ.
forekommer som en ved Ulykkestilfælde opstaaet Skade
paa Huden eller Slimhinderne (Kalk i Øje,
Natronlud, Potaskelud i Spiserør og Mave). Ved
dybt gaaende Æ., f. Eks. ved Synkning af
Potaske- eller Natronlud, kan der opstaa store
Ulykker, ved at f. Eks. hele Slimhinden af
Spiserøret gaar til Grunde og afstødes, saa der
dannes stort Saar i Spiserøret, dez senere
forsnævres ved Ardannelsen. Ogsaa de dybere Æ.
paa Huden kan føre til store og alvorlige
Ødelæggelser med paafølgende Sammentrækninger
af Lemmer i Lighed med det, der ses ved
Forbrændinger. Ved nogle af de indre Æ. kan
Døden indtræde. Æ. har tidligere været meget
anvendt i Lægekunsten, navnlig til Fjernelse af
Svulster, men ogsaa til andre operative
Indgreb. I vore Dage anvendes Æ. kun meget lidt.
(E. A. T.). V. Sch.
Ætsningsmidler (Caustica), se
Kauterisation og Ætsning.
Ætsstifter, stiftformede Stykker af de til
Ætsning brugte Stoffer som Helvedessten, Kali,
IQorzink m. m.
(E. A. T.). V. Sch.
Ætssublimat, d. s. s. Kvægsølvklorid.
Ætsvand, den til Ætsning af Raderplader
benyttede Vædske, tidligere Salpetersyre, nu
Ferriklorid.
K. M.
Ættebod kaldtes i den gamle danske og
svenske Ret den Del af Mandeboden, som det
paahvilede Drabsmandens Frænder at udrede,
se Mandebod.
P. J. J.
Ætyl, C2H5, Radikalet i almindelig Alkohol,
Ætylalkohol, og i alle Ætylforbindelser.
Ætylacetat, se Eddikeæter.
Ætylalkohol, d. s. s. Alkohol (s. d.).
Ætylanisol, se Fenetol.
Ætylbrinte, d. s. s. Ætan.
Ætylbromid, Bromætyl, C2H5Br, faas
ved Indvirkning af Brom paa Fosfor og
Alkohol og er en farveløs Vædske, der koger ved
38,5°, har Vægtfylde 1,47 og kan anvendes som
Anæstetikum.
(O. C.). S. P.
Ætylen, tung Kulbrinte,
oliedannende Gas, C2H4, er den første Kulbrinte i
Olefinernes Række; den opstaar ved tør
Destillation af mangfoldige organiske Stoffer og
findes derfor i Belysningsgas. Lettest fremstilles
den ved Indvirkning af 6 Dele koncentreret
Svovlsyre paa 1 Del Alkohol ved 170°, idet man
langsomt lader tilflyde en Blanding af 2 Dele
Svovlsyre og 1 Del Alkohol. Herved berøver
Svovlsyren Alkoholen Vand: C2H5OH÷H20=
C2H4. Æ. er en farveløs Luftart, som ved 10°
lader sig fortætte til Vædske under 60
Atmosfærers Tryk. Ved almindeligt Tryk koger den ved
÷ 105° og frembringer derved meget lav
Temperatur. Den er meget tungtopløselig i Vand,
antændes let og brænder med lysende Flamme.
Blandet med det dobbelte Rumfang Klor giver den
ved Antændelse frit Kulstof og Kulbrinte: C2H4
+2Cl2=C2+4HCl. Ledes Æ. til Klor, forbinder
den sig under Sollysets Virkning med dette og
danner Ætylenklorid, C2H4Cl2, en
farveløs Vædske (de hollandske Kemikeres
Olie), som koger ved 85°. Med Brom forener
den sig til Ætylenbromid, C2H4Br2,
ligeledes en farveløs Vædske, der koger ved 131°,
og med Jod danner den fast Ætylenjodid,
C2H4J2. Ved Rystning med koncentreret
Svovlsyre giver den Ætylsvovlsyre, C2H5SO4H.
(O. C.). S. P.
Ætylenalkohol, se Glykol.
Ætylenblaat er en Blanding af
Metylenblaat (s. d.) med Omdannelsesprodukter af
dette.
Ætylenbromld, se Ætylen.
Ætylendiamin, C2H4(NH2)2, er en organisk
Amin, som faas ved Opvarmning af
Ætylenklorid med et stort Overskud af Ammoniakvand
i Autoklav til 115-120°. Æ. smelter ved 10°
og koger ved 123°. Den har som alle Aminer
basiske Egenskaber og danner Salte.
(O. C.). S. P.
Ætylenglykol, se Glykol.
Ætylenjodid, se Ætylen.
Ætylenklorid, se Ætylen.
Ætylformiat, se Myresyre.
Ætylhydrat, d. s. s. Ætylalkohol, se Alkohol.
Ætylidenklorid, CH3.CHCl2, er isomer med
Ætylenklorid; den faas ved Indvirkning af
Fosforpentaklorid paa Aldehyd og dannes ved
Fabrikationen af Kloral. Æ. er en Vædske, der
koger ved 58°, har Vægtfylde 1,21 og lugter
æterisk.
(O. C.). S. P.
Ætylilte, d. s. s. Ætylæter eller Æter.
Ætyljodid, Jodætyl, C2H5J, fremstilles,
idet man behandler Fosfor og Ætylalkohol med
Jod og derpaa destillerer. Det er en Vædske,
der koger ved 72,5° og har Vægtfylde 1,98
ved 0°.
(O. C.). S. P.
Ætylklorid, Klorætyl, Saltæter,
C2H5Cl, fremstilles ved at lede Klorbrinte til
Ætylalkohol, hvori er opløst lidt Zinkklorid.
Det koger allerede ved 12,5°, har ved 0°
Vægtfylde 0,92, er meget tungtopløseligt i Vand, men
letopløseligt i Alkohol. Æ. anvendes som
Bedøvningsmiddel.
(O. C.). S. P.
Ætylnitrat, Salpetersyreæter, C2H5NO3,
faas ved Indvirkning af Salpetersyre paa
Ætylalkohol i Nærværelse af Urinstof og er en
farveløs Vædske, der koger ved 87°, har
Vægtfylde 1,11 og lugter behagelig. Ved
Overhedning eksploderer den.
(O. C.). S. P.
Ætylnitrit, Salpetersyrlingæter,
C2H5ONO, er isomer med Nitroætan; den kan
faas ved at sætte Natriumnitrit til en stærkt
afkølet Blanding af Alkohol og Svovlsyre som
en farveløs Vædske, der har en frugtlignende
Lugt. Æ. koger allerede ved 17° og har
Vægtfylde 0,9. Af Alkalihydroxyder spaltes Æ. i
Alkohol og Kaliumnitrit (Forskel fra Nitroætan).
(O. C.). S. P.
Ætyloxalat, se Oxalsyre.
Ætyloxalsyre, se Oxalsyre.
Ætylsulfhydrat, d. s. s. Merkaptan.
Ætylsvovlsyre, d. s. s. Ætersvovlsyre.
Ætylviolet er et Tjærefarvestof,
Klorhydratet af Hexaætylpararosanilin; det kan faas ved
direkte Indvirkning af Karbonylklorid paa
Diætylanilin i Nærværelse af Zinkklorid. Æ. er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
