Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ørken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinterregnsomraade, saaledes i Amerika Egnene om
Colorado Flodens Munding og Atacama-Ø., i Afrika
Sahara og Kalahari, i Australien Great Sandy
Desert. I de større Fastlande strækker disse
tørre Strækninger sig fra Kysten langt ind i
Landet og bøjer sig efterhaanden mere og
mere mod Nord, hvor de kan naa helt op i
det koldttempererede Bælte, saaledes Great
American Desert i Utah og Gobi i Mongoliet.
Derimod naar de aldrig ud til Fastlandenes
Østsider. Aarsagen til Ø. er dels det høje Lufttryk
med nedstigende Luftbevægelse, der findes
omkring Vendekredsen, dels de i disse Egne
herskende, mod Ækvator rettede, tørre Vinde,
hvis Tørhed langs Vestkysterne endog forøges
af kolde Havstrømme. Da der paa
Fastlandenes Østsider hersker Monsunvinde, som veksler
med Aarstiderne, er Nedbøren her mere rigelig.
Inden for disse regnfattige Omraader findes
klimatiske Ø. paa Steder, hvor Nedbøren er
ganske minimal og ofte udebliver i mange Aar.
Paa saadanne Steder er alt Land næsten uden
Planter, Klippe og Ler lige saa vel som Sand.
Saadanne virkelige Ørkenstrækninger
forekommer uden for Sahara kun over smaa
Strækninger, f. Eks. i Atacama i Sydamerika,
Kyststrækningen Nanub i Sydafrika, Peshan i
Centralasien. Paa Steder, hvor der dog falder
nogen Regn hvert Aar, er i Reglen kun
Flyvesand helt planteløst, medens de øvrige Arter af
Jordbund er bevokset med Busksteppe. I
Enkelthederne har Terrainforholdene stor
Betydning for Udbredelsen af Ø. og Steppe inden
for disse Omraader, idet Bakker og Bjerge
begunstiger Dannelsen af Regn og derfor er
dækket af Steppe eller stedvis endog af Skov,
medens Sletter, særlig naar de paa alle Sider
omgives af Bjerge, er meget tørre og ørkenagtige.
Klimaet i Ø. er naturligvis meget
forskelligt, efter som Ø. ligger mod S. nær ved
Grænsen for det tropiske Bælte eller mod N. ved
Grænsen af Naaleskovsbæltet. Et fælles Træk er
dog Luftens store Tørhed og den skyfri
Himmel, hvoraf følger store Svingninger i
Temperaturen saavel i Løbet af Døgnet som fra Dag
til Dag. Forskellen mellem Aarstiderne er
meget stor i Forhold til Breddegraden, og
Varmeforholdene er i det hele taget meget
foranderlige. I Ørkenegnene er maalt Temperaturer, der
langt overskrider de højeste Temperaturer, som
er maalt i det tropiske Bælte. Varmegrader paa
over 50° er iagttaget i de fleste
Ørkenomraader. Til Gengæld er i Ø. Frosttemperaturer
maalt langt S. f. Vendekredsen. Vindstyrken er
meget variabel. Vindstille veksler med Blæst,
der ofte udarter til frygtelige Storme. Regnen
er overalt i Ø. ganske upaalidelig og kan
udeblive i enkelte Aar. De Aarstider, da
Sandsynligheden for lidt Regn er størst, er meget
forskellige efter Beliggenheden. I Nærheden af den
tropiske Zone er Udsigten til Regn størst
om Sommeren, ved Grænsen af det subtropiske
Vinterregnsomraade om Vinteren, i den
koldttempererede Zone om Foraaret og Sommeren.
Jordbund. Ø. er ikke knyttet til bestemte
Terrainformer, den findes lige saa vel paa
Sletter som i Bjerglande, mest ensformig dog paa
Sletter, hvor Forskelligheder i Terrainet ikke
stiller nogle Lokaliteter gunstigere end andre.
Ligeledes findes i Ø. alle Slags Jordbund:
Klippe, Sand og Ler. Den store Tørhed foraarsager
dog visse Fællestræk hos Jordbunden i de
forskellige Ø. De store Variationer i Temperatur
forøger Hedesprængningen i uhyre Grad. Efter
Solnedgang, naar Jordbunden pludselig afkøles,
foregaar Klippernes Sprængning med stor
Styrke og ofte ledsaget af stærke Knald. Bekendt
er de syngende Memnonstøtter i den nubiske
Ø. Mangelen paa Vand foraarsager, at den
kemiske Forvitring foregaar paa en anden
Maade end i fugtige Egne, og at de dannede Stoffer
bliver andre. Ligeledes skyldes det
Vandmangelen, at de ved Forvitringen opstaaede
opløselige Salte ikke udvaskes, men bliver i Jorden.
Overalt i Ø. er Jordbunden og Grundvandet
overordentlig rige paa opløselige Salte, især
Natriumsulfat, Kogsalt, Magniumsulfat, Gips og
Salpeter. I særlig høj Grad gælder dette dog
Lavninger, hvor Overfladevandet efter de
lejlighedsvis forekommende Regnskyl løber
sammen og fordamper. I enkelte Lavninger kan
der findes hele Lag af Salte, som er udskilt i
en Saltsø, der eksisterede i en foregaaende
mindre tør Periode, eller kan være dannet
ved Fordampning af Vandet i en Havarm, som
ved geologiske Forandringer er blevet skilt fra
Havet. Erosion ved Hjælp af rindende Vand
spiller i Ø. kun en ringe Rolle. Ganske vist
findes i Klippeørkenerne mange tørre Dale,
men selv om de af og til forekommende
Regnskyl er i Stand til at udøve nogen Erosion, kan
de talrige Ørkendale dog ikke anses som
frembragte paa denne Maade. De fleste Steder er
de dannet i tidligere mere regnrige Perioder,
som for store Dele af Jorden har eksisteret
samtidig med de nordlige Egnes Istider. Den
Faktor, der i Ø. træder i det rindende Vands
Sted som Bortskaffer af det ved
Vejrsmuldringen løsnede Materiale, er Vinden. Da ingen
Plantevækst holder paa det løsnede Materiale,
flyver det bort, indtil det finder Hvile i Læ af
Klipper og Bjerge eller i Egne, hvor
Vindstyrken af en eller anden Grund er ringere, og
hvor det danner Flyvesandsørkener. Ogsaa hvor
Sandlag eller let smuldrende Sandsten træder
frem i Dagen, kan store Landstrækninger være
dækket af Flyvesand. Paa de vindaabne
Steder, hvor alt fint Sand flyver bort, er Jorden
derimod dækket af groft kantet Grus.
Plantevækst. De sparsomt
forekommende Planter kan deles i to Grupper: de, der er
afhængige af de af og til forekommende
Regnskyl, og de, som er knyttet til Grundvandet.
Mange af Regnplanterne er meget kortlevende.
De spirer efter Regnen, vokser op, blomstrer,
sætter Frø og visner, alt i Løbet af faa Uger,
og derpaa kan Frøene maaske ligge i flere
Aar, inden den næste Regn indtræffer. Andre
Urter har perennerende underjordiske
Organer, hvorfra de efter Regn skyder Blade og
Blomster op, som efter Frømodningen visner.
Mange Buske har kun Blade faa Uger efter
Regn, men staar ellers bladløse. Til
Grundvandet er især mange af Sandbundens Planter
knyttede, idet Rødderne i den løse Jord kan
naa ned til vandførende Lag. Ø.’s Planter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
