Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerdalen - Øster-Flade - Østergaard, Vilhelm - Östergren, Karl Ludvig - Östergötland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremherskende i det nordlige. Den
nordøsterdalske Befolkning, som i legemlig Udvikling er
overlegen over Befolkningen søndenfor, er
vistnok af trøndersk Oprindelse. Ø. (Eystridalir)
blev først bebygget i den yngre Jernalder og
var i den længste Tid af Middelalderen svagt
befolket. Den har spillet en lidet fremtrædende
Rolle i Landets Historie og har i den ældste
Tid rimeligvis kun været betragtet som
Skovmarker, hørende til Hedemarken (eller
Gudbrandsdalen). — Trondhjemsbanen gaar
gennem hele Dalføret.
Om Enkeltheder se Herredsbeskrivelserne,
nemlig Elverum, Aamot, Stor-Elvedal, Rendal
(ytre og øvre), Tynset, Tolga. Til Østerdalen
henhører ogsaa Trysil, Sollia, Engerdal, Foldal,
Alvdal og Kvikne. (Litt.: »Norges Land og
Folk«: A. Helland, »Hedemarkens Amt«, Bd
1—2 [Oslo 1902]. Ø.’s Natur og Folkeliv er
navnlig skildrede af Jacob B. Bull og N.
Østgaard, »En fjeldbygd. Billeder fra Ø.«
[Oslo 1852]).
(K. F.). M. H.
Øster-Flade, stor Landsby med bymæssig
Bebyggelse, Forstad til Frederikshavn Købstad
(Flade Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt),
havde 1925 1202 Indb. (1921: 801, 1916: 694).
Der er her Skole, Fattiggaard med
Alderdomshjem, Teglværker og »Dansk
Fiskekonserverings Fabrik« m. m.
M. S.
Østergaard, Vilhelm, dansk Forfatter, f.
16. Jan. 1852 i Kjøbenhavn. Gennem en
udpræget litterær Interesse lykkedes det ham at
arbejde sig op fra en ubetydelig Kontorstilling,
og med journalistisk Virksomhed som
Mellemled — i en Aarrække knyttet som æstetisk
Medarbejder til »Nationaltidende« og senere »Dagens
Nyheder« — i Kraft af sit sunde og
naturlige Fortælletalent at naa frem til en
anerkendt Stilling som folkelig Forfatter. Ø. har
udfoldet en betydelig litterær Virksomhed.
1879 debuterede han med en Samling
Smaahistorier (»Fra ulige Steder«), og han har
senere fortsat med Billeder fra Hverdagens Liv.
Sine litterære Sporer har han dog
fornemmelig vundet ved sine historiske Romaner og
Skildringer (»Danske Sagn og Historier«, 1—2
[1891—93], »Danmarks Vovehals« [1894], »Tyge
Brahe« [1895]). Men som dramatisk Forfatter
og Bearbejder, særlig af Folkeskuespil, har Ø.
ogsaa arbejdet flittigt. 1897—1901 redigerede
han det nationale Værk »Vort Folk i det
19. Aarhundrede«, og siden 1899 »Gyldendals
Bibliotek«, i hvilket han selv har skrevet
en Danmarks Litteraturhistorie i nyere Tid.
Ved sin omfattende Udgivervirksomhed har
Ø. ydet et ikke ringe Bidrag til Fremme
af dansk Folkeoplysning. Den betydeligste
litterære Indsats har Ø. dog gjort med de
Romaner af Dagen og Vejen (»Det gamle Land«,
»Den Førstefødte«, »C. M. Arndt«, »Magister
Stefanus«, »Via Dolorosa«), som han fra
1903—20 udsendte under Pseudonymen »Homo
Sum«.
J. Cl.
Östergren, Karl Ludvig, svensk
Forfatter, Pseudonym Fjalar (1842—81), blev
Student i Uppsala og tilhørte N.S.-Kredsen. 1869
skrev han »Vitalis, hans liv och diktning«, og
blev Docent i Æstetik i Uppsala, men tog
senere paa Aaret til Gefle som Adjunkt og levede
der til sin Død. Hans Navn er særlig knyttet
til to Digtsamlinger »Dikter« (1871) og »Nya
dikter« (1879), hvori der findes Digte, som
minder om Atterbom og Franzén og vidner om en
nobel, mandig Personlighed. Ö. er tillige
Forfatter til forskellige Oversættelser, særlig af
tysk Lyrik.
O. Th.
Östergötland [’östər’jötland], Landskab i
det sydlige Sverige, grænser mod NØ. til
Södermanland, mod Øst til Østersøen, mod SØ.,
S. og SV. til Småland, mod V. til Vättern og
mod NV. til Närke. I Henseende til Areal og
Folketal falder Ö. sammen med Ö.’s Län og er
10979 km2, hvoraf 9902 km2 Land og 1077 km2
Vand med (1926) 309402 Indb., eller 31 Indb.
pr. km2. I Arealet er ikke medregnet Ö.’s
Del af Vättern samt »Sunde og Fjorde fra
Østersøen. De vigtigste af de sidstnævnte er
Bråviken, Slätbaken og Valdemarsviken. Til Ö.
hører 118 km2 Øer og Holme i Østersøen og
0,8 km2 i Vättern. De største Indsøer i Ö. er
Sommen (123 km2) og Yxningen (33 km2), der
ligger paa Grænsen til Småland, Roxen (97 km2),
Glan (74 km2), Åsunden (55 km2), Tåkern (42
km2), Boren (28 km2), samt Tisnaren (38 km2)
paa Grænsen til Södermanland. De fleste af
Søerne har Afløb til Motala-Strømmen, der
flyder fra Vättern til Bråviken. Terrainet er
midtpaa et lavt Sletteland og mod N. og S.
lave Bjerglande. S. fra sænker det smålandske
Højland sig mod den sydlige Del af
Landskabet, der paa Sydgrænsen har sin største Højde
(327 m) i Holaveden. N. paa mellem Bråviken
og Nordgrænsen ligger Bjergdraget Kolmården
(157 m), og mod NV. træffes Grænsebjergene til
Närke (Tylöskogen), der hæver sig til 226 m
o. H. Jordbunden bestaar for største Delen af
Grundfjeld, og kun en mindre Del dækkes af
kambro-siluriske Aflejringer. I Hovedsagen
bestaar Landskabets vestlige Halvdel af Granit,
medens den østlige og et Parti mod NV. er
byggede op af Gnejs. Inden for begge
Omraader findes mindre Partier af Leptit og
Glimmerskifer. Den store og brede Östgöta-Slette,
der gaar fra Vättern til Østersøen omkring
Roxen og Motala-Strømmen, hviler paa
kambro-siluriske Dannelser, hvilke træffes inden for
et Omraade, der ved Forskydning har sænket
sig i Forhold til de omgivende Egne, som
bestaar af Grundfjeld. Blandt Silurdannelserne
har Orthoceratitkalken den største Udbredelse;
saavel den som den underliggende Alunskifer
brydes flere Steder. Paa flere Lokaliteter
træffes desuden Sandsten, der ogsaa finder
Anvendelse. Det samme gælder Marmoret i
Kolmården, flere Granitsorter, Kobber- (Åtvidaberg,
nu nedlagt) og Jernmalme (Godegård,
Hällestad) samt det rene Kvartssand ved Motala og
Nykyrka, der anvendes til Glasfabrikation. Hvor
Grundfjeldet ikke rager frem, træffes løsere
Overfladedannelser, der væsentligst er
Morænedannelser samt Ishavsler. I
Bjergegnene er Jordbunden i Dalstrøgene tit mager og
sandet, og i disse Egne er Skoven
fremherskende« Derimod har Östgöta-Sletten en frugtbar
Lerjordbund, der navnlig V. paa er rig paa
Kalk, og her huses en stor, velhavende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
