Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Samfærdselsmidler) - Østerrig (Handel)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vesteuropa gennem Donauporten til det
sydøstlige Europa og Orienten samt et Par
vigtige Overgange over Østalperne. — Siden
Romertiden har der gaaet vigtige Veje over de
østerrigske Alpelande. Disse Vejes Betydning
steg gennem Middelalderen, og i 18. Aarh.
udbyggedes de stærkt. I 19. Aarh. begyndte
Jernbaneanlæggene, og samtidig kom
Dampskibstrafikken i Gang paa Donau. Bygningen af
disse Trafiklinier stødte paa store
Vanskeligheder i Terrainet, men Ø. havde og har en
dygtig Stab af Vejbygnings- og
Jernbaneingeniører, som har løst Opgaverne med
fremragende Dygtighed. Flere af Vejene i de
østerrigske Alpelande hører til de højest liggende
i Europa og er rene Mesterværker i sin Art.
Stilfserjoch-Vejen, der indtil Verdenskrigens
Slutning gik over østerrigsk Omraade, var med
sin største Højde af 2780 m den højestliggende
Kørevej i Europa. Arlbergvejen naar 1802 m,
og Vejene over Katschberg og Radstädter
Tauern naar 1700 m’s Højde. Mange Alpeveje
lagdes øde af Jernbanerne, men er atter
blomstret op med Automobilismen. Ø. havde 1926
et Vejnet paa 34104 km, og der fandtes 1925
20087 Person- og Lastautomobiler samt 20471
Motorcykler. — Jernbanebygningen i Ø.
begyndte 1828 med Hestesporvejen
Budweis—Kerschbaum, der senere fik Lokomotivdrift«
Den første rigtige Jernbane var Linien
Florisdorf—Wagram, der aabnedes 1837. Hovedlinien
i det østerrigske Jernbanenet gaar gennem
Alpeforlandet fra Salzburg over Weis—Linz til
Wien og benytter saaledes det lettest
fremkommelige Terrain. Største Højde o. H. 600 m.
Den er meget bekvemmere end den nordlige
Længdedalslinie (Arlbergbanen), som følger
Enns—Salzach—Inndalene og gennem
Arlbergtunnelen danner Forbindelsen med Schweiz. Den
sydlige Længdedalslinie gennem
Puster Tal—Vintschgau er ved Fredstraktaten revet løs
fra det østerrigske Jernbanenet. De vigtigste
Tværlinier gaar gennem Inndalen til Brenner
og Semmering—Murdalen—Neumarkt—Tarvis.
Tværlinien fra Bruck ved Mur mod Syd over
Klagenfurt til Triest byder den korteste Vej
til Adriaterhavet, men generes meget stærkt af
Toldlinier og Statsgrænser. Af Banenettet N. f.
Donau er kun en lille Rest forblevet ved Ø. De
vigtigste Jernbanecentrer er Wien, Linz og
Salzburg. 1926 fandtes 7045 km Jernbaner. Der
befordredes 1925 117691075 Personer og 25282611 t
Gods. — Da det nye Ø. er en Indlandsstat,
spiller Skibsfarten en ringe Rolle. Bortset fra den
lille Lend Kanal fra Klagenfurt til Wörther
See befares kun Donau af Dampere. Der findes
837,5 km sejlbare Vandveje, og heraf falder
360 km paa Donau. Donautrafikken er stedse
voksende. 1923 indladedes 293000 t og
udlossedes 696000 t Varer paa Donau, der samtidig
passeredes af 419000 t Transitgods (216000 t op
og 203000 t ned ad Floden), i alt 1408000 t.
Persontrafikken udgjorde samme Aar 288000
afrejste og 279000 ankomne Personer. Man arbejder
paa at anskaffe en national Handelsflaade, hvis
Skibe skal indgaa i amerikanske Linier samt
i Hamburg—Amerika Linien. Samfærdselen
med Nordsøhavnene er i meget stærk Stigning,
medens Forbindelsen med de adriatiske Havne
gaar stærkt tilbage. Trafikken til Amerika gaar
udelukkende over Nordsøhavnene. — For
Flyveforbindelsen mellem Vesteuropa og Orienten er
Ø. et vigtigt Forbindelsesled. Hovedruten gaar
ogsaa her over Alpeforlandet. Flyvehavnen
Aspern NØ. f. Wien er Udgangspunkt for
Luftruterne
Wien—Budapest—Belgrad—Bukarest og Prag—Strasbourg—Paris samt
Flyvebaadslinien til Budapest og en Linie til
Klagenfurt. Der er projekteret Ruter til Berlin,
Krakow, Warszawa og Triest. Flyvevæsenet
omfattede 1926 5 Flyvepladser, 16 Maskiner og 34
Førere. Der transporteredes 8560 Passagerer
og 308291 kg Gods. — Postvæsenet betjente
1926 20994 km Postruter. Der fandtes 2692
Posthuse og besørgedes 890 Mill. Breve o. l., 1,48
Mill. Pengebreve til en Værdi af 3598,041 Mill.
Schilling, 6,9 Mill. Postanvisninger til en Værdi
af 394,49 Mill. Schilling samt 17,09 Mill.
Pakker. — Telegrafvæsenet omfattede 1926 12178
i km Telegraflinier med 78161 km Traadlængde
og 3047 Telegrafstationer. Der ekspederedes
2101728 Telegrammer til Ind- og 3855360 til
Udlandet. Der udsendtes 384716
Radiotelegrammer og modtoges 428834. Telefonlinierne
udgjorde 24474 km med en Traadlængde af 714676
km samt 158413 Samtalesteder. Der
ekspederedes 7,3 Mill. indenlandske Samtaler og 2,67
Mill. Samtaler med Udlandet. 1926 fandtes
245673 Radiolyttere. (Litt.:
Andree—Heiderich—Sieger, »Geographie des
Welthandels«, I Bd, Europa [Wien 1926]).
M. H-n.
Handel.
Værdien i 1926 af Handelsomsætningen med
Udlandet (Specialhandelen) fremgaar af
følgende Oversigt:
| Indførsel Mill. Schill. | Udførsel Mill. Schill. | |
| Levende Dyr | 273 | 22 |
| Nærings- og Nydelsesmidler | 778 | 32 |
| Raastoffer og Halvfabrikater | 763 | 381 |
| Færdige Varer | 953 | 1267 |
| Ædle Metaller | 79 | 42 |
| I alt 1926 | 2846 | 1744 |
| Indførsel Mill. Schill. | Udførsel Mill. Schill. | |
| Tschekkoslovakiet | 554 | 208 |
| Tyskland | 472 | 202 |
| Ungarn | 361 | 172 |
| Polen | 252 | 73 |
| Jugoslavien | 166 | 153 |
| Forenede Stater | 151 | 61 |
| Rumænien | 132 | 110 |
| Italien | 131 | 174 |
| Schweiz | 130 | 108 |
| Andre Lande | 497 | 483 |
| I alt | 2846 | 1744 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
