Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø / 884 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Handel) - Østerrig (Bjergværksdrift og Industri) - Østerrig (Landbrug) - Østerrig (Undervisning)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Værdien af de vigtigste Varer i
Handelsomsætningen var 1925 følgende:

	Indførsel Mill. Sch.		Udførsel Mill. Sch.
Bomuldsvarer	185	Bomuldsvarer	146
Stenkul	177	Savet Træ	142
Levende Svin	144	Bomuldsgarn	113
Bomuld	138	Jernvarer	113
Hvede	120	Papir	74
Lev. Hornkvæg	107	Stangjern	55
Uldvarer	105	Læder	51
Hvedemel	78	Uldgarn	49
Raasølv	61	Silkegarn	46
Silke	55	Raapapir	44
Raatobak	50	Kobbervarer	40
Flæsk	50	Helsilkevarer	37
Svinefedt	49	Gummivarer	37
Uld	49	Uldvarer	34
Helsilkevarer	46	Lædervarer	34
Majs	45	Halvsilkevarer	25
Sukker, raff.	43	Automobiler	25

Der foregaar en meget stor Transit af Varer
gennem Ø., hvilket begunstiges af de talrige
Vandveje, navnlig Donau. Den samlede
Længde af sejlbare Floder var i 1926 1732 km,
hvoraf 364 km besejledes med Dampskibe.
Angaaende Jernbaner og Automobiler se foran.
H. S.

Bjergværksdrift og Industri.

Af Bjergværksprodukter har efter
Krigen kun Brunkul og Salt væsentlig
Betydning. I 1926 udgjorde Værdien af Brunkul 57,5
Mill. Sch. og af den statsmonopoliserede
Saltproduktion 25,4 Mill. Sch. Af andre Produkter
skal nævnes Jernerts (9,4 Mill. Schill.), Stenkul
(10,4 Mill. Sch.), Bly og Zinkerts (4,0 Mill. Sch.).
Værdien af Jernværkernes Produktion var 37
Mill. Sch., medens Kobber- og Blyværkerne
producerede for 13 Mill. Sch. Desuden
produceres mindre Mængder af Guld, Svovl og
Grafit. Af Vandfald findes adskillige; i 1925
var der udbygget Vandkraftanlæg med en
Gennemsnitsydeevne af 652000 H. K., medens der
endnu fandtes 1328000 uudnyttede H. K. Af
Industriprodukter udgjorde Værdien i
1926 af Tobaksfabrikater 315 Mill. Sch.; heraf
var 167 Mill. Sch. Afgift til Staten som
Monopolhaver; der beskæftigedes 7729 Personer.
Sukkerindustrein frembragte 78 Mill. kg,
Ølbryggerierne 5,3 Mill. hl,
Brændevinsbrænderierne 0,25 Mill. hl Alkohol, Tændstikfabrikerne
24473 Mill. Stkr. Af øvrige vigtige
Industriprodukter kan nævnes Tekstil- og
Konfektionsvarer, Papirfabrikater, Læder og Lædervarer,
Træ og Trævarer, Jern- og andre
Metalfabrikater samt Glødelamper.
H. S.

Landbrug.

Landbruget i det nye Ø. indtager en mindre
betydende Stilling end tidligere, idet en Del af
det frugtbareste Kornland gik tabt ved
Delingen efter Verdenskrigen, hvilket har medført,
at der nu maa indføres en Del Brødkorn, og at
Landet har faaet Karakter af et Alpelandskab
med relativt megen Skov og mange
Græsningsarealer. Efter Arealstatistikken for 1926 var c.
10 % af det samlede Areal ubenyttet — mest
Bjergpartier i Tyrol — 38 % var Skov, 28 %
permanent Græsland, 22,5 % Agerjord, og 1,5 %
var Haver, væsentligst Vinhaver. Af
Agerjorden dyrkes mere end en Fjerdedel med Rug,
en anden Fjerdedel, om end en mindre, dyrkes
med Havre, derefter kommer Hvede, Byg og
Kartofler, for hveri især paa en Syvendedel, og
Resten af Agerjorden benyttes i det væsentlige
til Majs og Sukkerroer, ogsaa findes der en Del
forskellige Slags Frugt.

Med Kronlandet fulgte de store Godser,
saaledes at Ø. nu er et Bonde- og
Smaabrugerland, og Selvejere er de næsten alle. Interessen
for Kvægavlen er stærkt stigende, hvilket ikke
mindst skyldes den store Industri- og
Bybefolkning — i Wien bor saaledes c. Trediedelen af
hele Landets Befolkning — som er den gode
Aftager af Landbrugets Produkter.
Landbrugerne er ret velsituerede, ikke mindst gælder
dette i Øvre-Østerrig, hvor Kvægavlen er længst
fremme. Vedrørende Husdyrholdet kan
nævnes, at Hestenes Antal er c. 282000, Kvægets
2163000 (heraf 1075000 Køer), Faarenes 597000,
Gedernes 382000 og Svinenes 1473000. Der maa
aarlig indføres en Del Kvæg og Svin til
Slagtning, ligesom der ogsaa indføres Smør og Ost.
Kommunikationsmidlerne er ikke gode, hvilket
hemmer Landbrugets Udvikling. Til Fremme
af Kvægavlen er der Avlsforeninger,
Stambogsforeninger o. s. v., og for Planteavlen er der
Forsøgsstationer, ligesom Landbruget i det
hele søges fremhjulpet ved at bibringe
Ungdommen faglige Kundskaber paa
Landbrugsskoler. En Hemning for disse Foretagender har
den Kapitalfattigdom været, som Landet har
været plaget af siden Delingen.
N. S.

Undervisning.

Det østerrigske Skolevæsens Historie er
meget omskiftende. Allerede 1774 indførtes ved
Maria Theresia den almindelige Skolepligt i
Trivial- og Normal-(Mønster)skoler, som blev
underholdt ved offentlige Midler. Saa
indtraadte en Stilstand, Konkordatet af 1856 sikrede
Gejstligheden Ledelsen af Folkeskolerne. 1869
blev endelig ved Rigsskoleloven hele
Skolevæsenet moderniseret og en otteaarig Skolepligt
indført. Paa denne Lov hviler ogsaa
Skolevæsenet i den østerrigske Republik, dog gør der
sig navnlig i Wien meget stærke
Skolereformbestræbelser gældende, saaledes at det
østerrigske Skolevæsen for Tiden befinder sig paa et
Overgangsstadium. Hele Skolevæsenet
henhører under
Undervisningsministeriet, dog er kun de højere Læreanstalter
og Middelskoler (Gymnasier, Lærer- og
Lærerindeskoler og Realskoler) samt enkelte
Fagskoler Forbundsanliggende, medens Folkeskolerne
og de lavere Fagskoler bliver underholdt af
Forbundslandene. By-, Distrikts- og
Landsskoleraad bestyrer Skolerne, Distrikts- og
Landsskoleinspektører fører Tilsynet med disse.
Antallet af Analfabeter andrager 4 %, mest
indvandrede slaviske Sæsonarbejdere.

a) Folkeskoler. Disse skal besøges af
alle Børn fra 6 Aars Alderen. Først i det 10.
Aar (efter 4. Klasse) kan Overgangen til en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>