Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig (Undervisning) - Østerrig (Litteratur, Musik og Kunst) - Østerrig (Presse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemskole (Gymnasium o. l.) følge, efter
Aflæggelse af en Optagelsesprøve. Til den 5.
Folkeskoleklasse kan slutte sig en
Borgerskole med 3, respektive 4, Klasser med
udvidet Læreplan. I Stedet for disse Borgerskoler
skal efter Loven af 2. Aug. 1927 træde
Hovedskoler med 4 Klasser, som muliggør
Overgangen til de øverste Skoler. Der indrettes ved
de større Hovedskoler 2 Afdelinger
(»Klassenzüge«), den ene med en mere omfattende
Læseplan, den anden mere bestemt for praktisk
Livsuddannelse, saa at de tager Hensyn til
Elevernes særlige Anlæg. Den definitive
Læseplan udkom i Juni 1928. Republikken
Østerrig omfattede den 31. Oktober 1925 4699 Folke-
og 553 Borgerskoler, deraf 94 private, med
tilsammen 717571 Elever. Undervisningen er fri
og almindelig tilgængelig. Den nye Læseplan af
1926 er bygget paa Skolereformideerne: 1)
Undervisningens Udgangspunkt skal være
rodfæstet i Barnets Omverden og Hjem. 2) Almen
Undervisning (Gesamtunterricht) gaaende
ud fra Barnets naturlige Forestillingskreds.
Først paa det fjerde Skoletrin Overgang til
Læsefagene. 3) Arbejdsskole: Barnets
Selvvirksomhed. Saaledes skal der af den
gamle Bog- og Læseskole fremgaa en Livs- og
Oplevelsessskole, Skoleklasserne danne et Arbejds-
og Livsfællesskab. Sammenarbejdet mellem
Lærere og Forældre skal fremme dette
Reformarbejde. Lærerpersonalet bliver uddannet i 16,
respektive 21 Lærer- og
Lærerindeuddannelsesanstalter med 4 Klasser, deraf 6, respektive 14
private (mest katolske), med 1973, respektive
2057 Elever (31. Oktober 1925). Forbundslandet
Wien oprettede 1925 ved det Pædagogiske
Institut højere Læreruddannelseskursus med fire
Semestre. En Reform af
Læreruddannelsesvæsenet bliver tilstræbt.
b) Mellemskoler. I 1926 bestod der 46
Gymnasier, 26 Real- og Reformgymnasier, hver
med 8 Skoleaar, 39 Realskoler med 7 Skoleaar,
med et Lærerpersonale paa 2660, besøgt af
14000, resp. 8000 og 14000 Elever, deraf 1300
Piger, desforuden 26 Pige-Lyceer med 5000
Elever. Ifølge Loven af 2. Aug. 1927 vil der blive
oprettet et ensartet Undertrin for alle
Mellemskoler (4 Klasser, for Gymnasiet 3
Klasser); til disse slutter sig 5 Typer af
Overskoler. For begavede Elever fra
Landskolerne bliver der oprettet
Opbygningsskoler, som efter den 8. Folkeskoleklasse i Løbet
af 5 Aar giver Eleven den Modenhed, der
kræves for Optagelse paa de højere Læreanstalter,
til Videreuddannelse af voksne de saakaldte
Arbejdermellemskoler. Af de fordums
Kadetskoler, Militær- og Civilakademier blev
Forbundsopdragelsesanstalterne (Internatskoler, »den tyske Mellemskoles«
Læreplan) skabt.
c) De højere Læreanstalter. I det
nuværende Østerrig findes 3 Universiteter: i
Wien (grundlagt 1365), Graz (grundlagt 1583),
Innsbruck (grundlagt 1675), 2 tekniske
Højskoler, i Wien og Graz, et katolsk teologisk
Fakultet i Salzburg, en Højskole for Land- og
Skovbrug og en Højskole for Dyrlæger i Wien,
en Bjergværkshøjskole i Leoben, fremdeles i
Wien en Højskole for Verdenshandel, et
Akademi for Musik og fremstillende Kunst. Det
samlede Besøg udgjorde i Vintersemesteret 1924—25
23536 Studenter.
d) Fag- og Fortsættelsesskoler.
Fagskolevæsenet er meget udviklet. I 1926
fandtes 9 Handelsakademier, 38 Handelsskoler med
2 Klasser, 19 højere tekniske Skoler, 53
Fagskoler for enkelte Haandværk med tilsammen
c. 25000 Elever, endvidere fire højere og 38
lavere Landbrugs- og Skovdriftsskoler med c.
1000 Elever. I Særdeleshed maa nævnes: »Den
grafiske Lære- og Forsøgsanstalt« og »Det
østerrigske Museums Kunsthaandværksskole« i Wien,
»Forbundslæreanstalten for Jern- og
Staalbearbejdelse« i Steyr, »Forbundslære- og
Forsøgsanstalten for Vin-, Frugt- og Havedyrkning« i
Klosterneuburg.
e) Folkedannelsesvæsen. Særlig
udviklet i Storbyerne. I Wien arbejder Wiener
Folkedannelsesforeningen, stiftet 1887, de
populære Universitetskursus siden 1895 og
Wiener Urania siden 1897. Endvidere talrige
Uddannelsesforeninger, Folkehjem,
Folkebiblioteker og Folkehøjskoler. En Slags landlig
Folkehøjskole bestaar i Skt Martin ved Graz.
(Litt.: »Österreich in Wort und Bild« [Wien
1924]; »Deutsch-Österreich, sein Land und Volk
und seine Kultur« [ed. Haberlandt, Weimar
1927]; for Skolereformen: Hans Fischl,
»Sieben Jahre Schulreform in Österreich« [Wien
1926]; Ludw. Battista, »Das
Haupschulgesetz« [Wien 1927] og »Lehrplan für die
Volksschulen« [Wien 1928]. Endvidere
Fagtidsskrifterne: »Volkserziehung« (udgivet af
Undervisningsministeriet), »Der neue Weg«,
»Schulreform«, »Quelle« [Wien] og Bogrækkerne
»Österr. Beiträge zur Pädagogik« [12 Bd],
»Wiener Arbeiten zur pädagogischen
Psychologie« [8 Bd], »Schulreform-Bücherei« [18 Bd] og
»Lehrer-Bücherei« [75 Bd], alle i Wien.
V. W.
Litteratur, Musik og Kunst.
(Se under Tyskland.)
Presse.
De tidligste periodisk udkommende Blade
forekommer i Wien omkring 1620, og under
Tyrkernes Belejring af Byen 1683 fandtes her
allerede tre regelmæssig udkommende Aviser.
Men i Ø. som andensteds lagde Censuren
Hindringer i Vejen for Pressens Udvikling. Kejser
Josef II gav vistnok Bladene meget fri Hænder
(1787), men den kort efter indførte Avisskat og
den 1795 af Frants I paabudte, yderst skærpede
Censur bragte Pressen i en vanskeligere
Stilling end nogen Sinde. Lige til 1848 fandtes der
i Wien kun to politiske Aviser, som begge stod
under Regeringens direkte Indflydelse, nemlig
det endnu eksisterende, officielle »Wiener
Zeitung« (med det officiøse Aftenblad »Wiener
Abendpost«) og Gentz’ specielle Organ
»Österreichischer Beobachter«. Af Provinsbladene
fortjener alene »Prager Zeitung« at nævnes. Den
voldsomme politiske Bevægelse 1848 og
Pressefrihedens Indførelse fremkaldte naturligvis en
hel Del Blade — deres Antal voksede fra 89 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
