Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrigske Arvefølgekrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frants af Lothringen, Arvefølgen i alle hans
Stater, hvilken ogsaa var anerkendt af alle
Europas Fyrster med Undtagelse af Bayerns
Kurfyrste, protesterede dog straks efter Kejserens
Død Kong Filip V af Spanien, Karl Albrecht,
Kurfyrste af Bayern, og Kong August III af
Polen imod Marie Theresia’s Ret, ligesom ogsaa
Kong Emanuel III af Sardinien gjorde Krav
paa Milano.
Det var dog Kong Frederik II af Preussen,
som først greb til Vaaben, idet han gjorde sin
Ret gældende til 4 Schlesiske Fyrstendømmer,
og saaledes opstod den 1. schlesiske Krig
1740—42 (s. d.). Hans heldige Fremgang gav
de øvrige Prætendenter Mod til at optræde, og
det kom i Maj 1741 til et Forbund mellem
Frankrig, Spanien og Bayern, hvilket
tiltraadtes af Kurfyrsterne af Köln og Pfalz og
derefter af Preussen og Sachsen. Østerrig
understøttedes derimod af Rusland, Generalstaterne
og England; men da Rusland kom i Krig med
Sverige, faldt det atter fra.
I Juli 1741 erobrede Bayrerne ved List Byen
Passau, og Karl Albrecht rykkede derefter,
understøttet af et fransk Hjælpekorps paa 40000
Mand under Marskal Belleisle, ind i
Hertugdømmet Østerrig, medens en anden fransk Hær
paa 40000 Mand under Marskal Maillebois
rykkede ind i Westfalen. Andre franske Korpser
sendtes mod Italien og Nederlands Grænser, og
20000 Mand Sachsere rykkede ind i Böhmen.
Karl Albrecht var kommet Wien nær paa 2
Dagsmarcher og havde let kunnet erobre den,
men da han frygtede for, at Sachserne vilde
beholde Böhmen, vendte han sig under
Efterladelse af en fransk-bayersk Hærstyrke i
Østerrig mod Prag, som han stormede i Forening
med Sachserne. 19. Decbr 1741 lod Karl
Albrecht sig krone i Prag som Böhmens Konge.
Spansk-neapolitanske Tropper angreb Østerrigs
Besiddelser i Italien. Imidlertid havde Marie
Theresia ved sin Optræden paa Rigsdagen i
Pressburg 11. Septbr 1741 forstaaet at
opflamme Ungarerne, og disse stillede derefter saa
store Troppemasser til hendes Raadighed, at
Østerrig kunde tilbageerobres og Bayern
besættes. Karl Albrecht, der i Jan. 1742 var valgt
til tysk Kejser under Navn af Karl VII, bad nu
i sin Nød Frederik II, der ved Englands
Paavirkning havde forholdt sig passiv, om at
hjælpe ham. Kongen gik ind derpaa, da han
frygtede for, at Marie Theresia vilde benytte sit
Held til at tilbageerobre Schlesien; men hans
Felttog i Mähren og Böhmen varede kun kort,
og allerede 11. Juni 1742 sluttede han i Breslau
Separatfred med Marie Theresia. Saa snart
hun var befriet for denne sin farligste
Modstander, sendte hun Prins Karl af Lothringen til
Prag, og hele Böhmen blev nu besat af
Østerrigerne.
Ogsaa i Italien gik det Østerrigerne heldig,
idet de sammen med Sardinierne, der havde
sluttet Forbund med dem, erobrede Modena og
Mirandola.
Endnu større Resultater opnaaede
Østerrigerne 1743. En spansk Hær blev 8. Febr
slaaet i Italien ved Campo-Santo. I Bayern
slog Prins Karl den forenede bayersk-hessiske
Hær og tvang derefter Franskmændene til at
søge tilbage over Rhinen. En anden fransk
Hær paa 50000 Mand under Marskal Noailles
rykkede fra Elsass ved Dettingen over
Main-Floden, men led her et Nederlag og maatte
ligeledes gaa tilbage over Rhinen. I Tyskland
havde Marie Theresia derefter ingen Fjender mere
og Englænderne opererede heldigt ved Rhinen.
Østerrigs Stilling var saaledes bleven meget
gunstig, tilmed da ogsaa Sachsen var bragt
over paa dets Side. Frederik II frygtede da
med Rette for, at det med hele sin Magt vilde
vende sig imod ham. Han begyndte derfor 1744
den 2. Schlesiske Krig (s. d.), hvorved
Frankrig fik mere frie Hænder. En Hær paa
80000 Mand under Kong Ludvig XV’s
personlige Befaling rykkede ind i Flandern, hvor de
Allierede opstillede 76000 Mand ved Bryssel,
medens en anden Hær paa 70000 Mand under
Marskal Coigny, forstærket med 20000 Mand
Bayrere, opstillede sig i Elsass lige over for en
70000 Mand stærk østerrigsk Hær ved
Heilbronn. Østerrigerne maatte gaa tilbage,
hvorpaa Franskmændene og Bayrerne trængte frem
over Rhinen.
Aaret 1745 begyndte heldigt for Østerrigerne,
idet de paa ny besatte hele Bayern, og da Karl
VII kort forinden var død, afsluttede hans Søn
Kurfyrst Maximilian Josef 22. Apr. Separatfred,
hvorved han opgav sine Fordringer paa de
østerrigske Arvelande og lovede Marie
Theresia’s Mand Frants Stefan sin Stemme ved
Kejservalget. I Decbr sluttede ogsaa Frederik II
Fred med Østerrig i Dresden, hvilken Fred
tiltraadtes af Hannover, Pfalz og Braunschweig,
saa at Marie Theresia derefter kun havde at
gøre med Frankrig; thi efter Filip V’s Død
deltog Spanien kun svagt i Krigen, og heller ikke
Napoli var en videre farlig Modstander.
Frankrig førte nu Krigen hovedsagelig i de
østerrigske Nederlande, hvor 1745 en 80000
Mand stor fransk Hær under Marskallen af
Sachsen belejrede Tournay. Hertugen af
Cumberland og Feltmarskal Königseck, som førte
Befalingen over den 50000 Mand stærke
østerrigsk-engelske Hær, ilede Fæstningen til
Undsætning, men led 11. Maj et Nederlag ved
Fontenay.
Ogsaa i Italien var Østerrig nu mindre
heldig. Spanierne og Franskmændene, under Don
Filip og Marskal Maillebois, i alt 80000 Mand,
tilføjede Østerrigerne og Sardinierne et
Nederlag ved Bassignana (27. Septbr 1745) og var i
Slutn. af Aaret Herrer over næsten hele
Piemont og Lombardiet.
Da Ludvig XV i Slutn. af 1745 sendte den
stuartske Prætendent Karl Eduard til Skotland,
blev en Del af Cumberlands Hær 1746 kaldt
tilbage til England. Heraf benyttede Marskallen
af Sachsen sig; han indtog først Bryssel, slog
derefter Prins Karl ved Huy, og de
østerrigske Nederlande og Luxemburg blev besatte af
Franskmændene. I Italien var Heldet derimod
nu atter paa Østerrigernes Side, idet de
fortrængte Spanierne. En udbrudt Opstand og
Mangel paa Proviant lammede dog snart
Østerrigernes Krigsførelse.
I Nederlandene kæmpedes der endnu med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
