- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
900

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vente en betydeligere Fornyelse; ligger
Temperaturen under 18°, bliver Fornyelsen som oftest
minimal.

Der findes et betydeligt Antal Østersarter,
der forekommer over store Dele af de tropiske
og tempererede Dele af Kloden. Største Delen
af Arterne, hvis Antal ligger omkring 100,
tilhører Slægten Ostrea. Til denne hører bl. a.
vor almindelige nordeuropæiske Art, O. edulis,
der i øvrigt forekommer helt ned i
Middelhavet. Den ved Sydvesteuropa forekommende
Art, den saakaldte portugisiske Ø., O.
angulata
, regnes undertiden ligesom den ved
det østlige Nordamerika forekommende Art, O.
virginica
, til Slægten Gryphæa, der spillede en
stor Rolle i Kridttiden. Den udmærker sig ved
mere hvælvede, smallere, uregelmæssige Skaller,
ofte med konkav Overskal, ligesom Arterne er
særkønnede og har et blaat Mærke paa
Skallens Inderside dèr, hvor Lukkemusklen fæstner
sig. Af andre Østersarter kan nævnes den ved
Vestamerika forekommende O. lurida, der
ligesom den sydaustralske O. angasi minder meget
om den nordeuropæiske. Den ved de
nordligere og varmere australske Kyster
forekommende Art, O. cucullata, minder derimod
meget om den portugisiske og den
østamerikanske. Ved Japan forekommer flere Arter, af
hvilke den kæmpemæssige O. gigas spiller den
største Rolle.

Østersarterne er de fleste Steder Genstand
for betydelige Fiskerier, og de er uden
Tvivl de Bløddyr, der er af størst, direkte
økonomisk Betydning. Allerede hos Romerne nød
de stor Anseelse. De betydeligste Østersfiskerier
er det japanske, det nordøstamerikanske og
det franske; i sidstnævnte Land har
Produktionen været oppe paa flere Hundrede
Millioner Stykker aarlig. Ret betydelige Fiskerier
drives ogsaa ved Storbritannien og Holland,
her i Ooster-Schelde. Den franske
Østersproduktion finder navnlig Sted ved Bretagne samt
i Seudre-Mundingen og i Arcachon-Bugten paa
Sydvestkysten, de sidstnævnte Steder
produceres nu navnlig portugisiske Ø. I Frankrig
saavel som de fleste andre Steder, hvor
Østersproduktionen har naaet en betydeligere
Størrelse, drives ikke længere Fiskeri baseret paa
den naturligt forekommende Bestand af
»vildtlevende« Ø., idet Østersbestandens naturlige
Fornyelse ikke formaar at bære et intensivt
Fiskeri; man er derfor her gaaet over til at
drive rationel Østersavl. Visse Steder,
hvor Temperatur- og Naturforhold er særlig
gunstige for Ø.’s Formering, specialiserer man
sig og producerer udelukkende Smaaøsters, der
da sælges til andre Steder, hvor Ø.’s
Vækstforhold er særlig gode; der er nemlig som oftest
et omvendt Forhold mellem gunstige
Vækstbetingelser og gunstige Betingelser for
Yngelproduktion. Paa Vækstpladserne lægges Ø. da paa
afmærkede Arealer og opfiskes igen efter nogen
Tids Forløb. Paa udprægede Tidevandskyster
som den franske foregaar Optagningen af Ø.
som oftest paa den Maade, at man gaar ud ved
Ebbe og optager dem med Hænderne. Det
drives dèr ofte som en Art »Husmandsbrug«, idet
Kystbefolkningen forpagter større eller mindre
Arealer, hvorpaa der udlægges Ø.
Opfiskningen og Tilsynet udføres her væsentlig af
Kvinder. Adskillige Steder i Frankrig, navnlig paa
Ile d’Oléron og omkring Marennes ved Seudre,
foregaar der en særlig Fedning af Ø. i gravede
Bassiner, der ved Flodtid fyldes med Havvand.
Her bliver Ø. ydermere grønpigmenterede i
Gællerne, hvilket i Frankrig giver dem forøget
Handelsværdi. Aarsagen til dette Fænomen er
ikke fuldt opklaret. Hvor Ø. forekommer paa
større Dybder, som i Holland, ved
Storbritannien, Danmark o. s. v., opfiskes de som Regel
med Skrabe eller Brile, i sjældnere Tilfælde
med Dykker.

I Danmark forekommer Ostrea edulis meget
spredt paa Dybder omkring 20 m i det
nordlige Kattegat ned til Anholt og Mundingen af
Horsensfjord, endvidere spredt i Nordsøen
samt i Vadehavet ved Sønderjyllands Vestkyst
og endelig i Limfjordens vestlige Del. Arten
findes i øvrigt ved Bohuslän og langs den
norske Kyst helt op til Helgeland, samt, som
nævnt, langs hele Europas Vestkyst fra
Shetlandsøerne ind gennem Middelhavet. I
Danmark, hvor siden Frederik II’s Tid
Østersfiskeri har været betragtet som et Regale, d. v.
s. en Kongen og Staten tilkommende Rettighed
(Undtagelser har været gjort for visse Len),
dreves tidligere det betydeligste Fiskeri ved
Vestslesvig (da Ø. eksporteredes over
Flensborg, kaldtes de »Flensborgerøsters«); dette
Fiskeri, der i øvrigt for Tiden helt er ophørt paa
Grund af Bestandens voldsomme Tilbagegang,
ligger dog nu S. f. den nuværende dansk-tyske
Grænse. I en Periode har der været fisket en
Del Ø. i det nordvestlige Kattegat (de
saakaldte »Fladstrandsøsters«), men dette er for
adskillige Aar siden helt ophørt, og
Østersproduktionen i Danmark foregaar nu kun i
Limfjorden V. f. Løgstør. Efter at Havet ved
Aggertangens Gennembrud i 1825 havde forvandlet
Limfjordens da næsten helt ferske vestlige
Bredninger til et af vore salteste Farvande,
viste det sig omkring 1850, at Ø. var blevet
temmelig almindelige i Fjorden. Hvorvidt de
er indførte eller hidrører fra Yngel, der er
drevet ind fra Nordsøen, kan ikke oplyses med
Sikkerhed. Der blev nu i Aarenes Løb indtil
1925 med vekslende Held drevet Fiskeri; saa
længe dette har været baseret udelukkende paa
Bestandens naturlige Fornyelse, har Udbyttet
naturnødvendigt maattet være meget
svingende. Visse Perioder, f. Eks. i Begyndelsen af
Halvfjerdserne i forrige Aarhundrede og fra
1910—22 har Udbyttet ligget oppe paa
henholdsvis 7 og 4—5 Mill. At Udbyttet hos os
maa svinge endnu mere end i sydligere Egne,
har sin Aarsag deri, at Ø. i Limfjorden lever
nær sin klimatiske Nordgrænse, saaledes at
Fornyelsen af Bestanden de fleste Aar bliver
overmaade ringe. Man er derfor siden 1925
gaaet over til at drive rationel Østersavl efter
udenlandsk Mønster, idet man indfører smaa
hollandske Ø., som efter et Par Aars Forløb
atter opskrabes og da frembyder en
Handelsvare, der har vist sig at være
konkurrencedygtig ikke blot paa det indenlandske Marked,
men ogsaa paa forskellige udenlandske. Ad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free