Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerø - Østflandern - Østfold Fylke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyrkede, hvilket imidlertid efter færøske Forhold
maa kaldes godt. Ø. danner et eget Syssel,
Østerø Syssel, der udgør eet Præstegæld.
Det omfatter 8 Sogne: Næs, Sjov, Ejde,
Funding, Andefjord, Fuglefjord, Lervig og Gøte.
(H. W.). M. S.
Østflandern, Provins i den vestlige Del af
Kongeriget Belgien, omfatter 3000 km2 og
grænser mod N. til den hollandske Provins Zeeland,
mod Øst til de belgiske Provinser Antwerpen
og Brabant (Sydbrabant), mod S. til Hennegau
(Hainaut) og mod V. til Vestflandern. Ø. er
den østlige Del af det gamle østerrigske
Grevskab Flandern. Det er et Sletteland, bakket
mod S., men ganske fladt N. f. Schelde og Lys,
der tillige med Dender er Provinsens vigtigste
Flodløb. Ø. bestaar overvejende af
Diluvialsand, som i metertykke Lag overlejrer eocene
og oligocene Aflejringer; men da Markerne
gødes godt og dyrkes med Spade, staar
Landbruget overordentlig højt, og foruden Hvede, Rug,
Kløver og Roer dyrkes Humle, Tobak og Hør.
De nordøstlige Egne (Land van Waes), hvor
tidligere den brune Hede gav Landet et øde og
fattigt Udseende, er nu dyrkede som en Have,
og Hørkulturen staar her overordentlig højt.
Ogsaa Blomsteravlen er stærkt fremtrædende.
Kvægavlen er betydelig; der holdes Heste,
Hornkvæg, Faar og Svin. Hestene tilhører den
bekendte belgiske Type: de er store, svære og
kun egnede til Trækbrug. Ø. hører til Belgiens
bedst befolkede Provinser; 1925 havde det
1119591 Indb. eller 368 pr. km2. Det flamske
Sprog er det fremherskende, idet kun c. 100000
udelukkende taler Vallonsk. Folkeoplysningen er
forholdsvis ringe, idet henimod 30 % af de
Indbyggere, der er over 7 Aar, ikke kan læse
eller skrive. Ved Siden af Landbruget er
Industrien fremtrædende, idet den beskæftiger c. 40
% af Befolkningen, hovedsagelig ved Spinderi,
Væveri og Kniplingsfabrikation. Hovedstaden i
Ø. er Gent, der er Midtpunktet for
Bomuldsindustrien. Klædefabrikkerne producerer kun
grovere Varer. De talrige Papirfabrikker har
en saa stor Produktion, at den overstiger det
stedlige Behov. Som Handelsveje tjener
foruden Jernbanerne Kanalen fra Gent til Brügge
og Sas-Kanalen mellem Damme og Terneuzen
(Neuzen). Der udføres Korn og Kvæg, Olie,
Lærred, Bomuldsvarer og Kniplinger samt
Papir. Ø. deles i 6 Arrondissementer: Gent, Aalst
(Alost), St. Nicolas, Oudenaarde (Audenarde),
Dendermonde (Termonde) og Eecloo.
Angaaende Ø.’s Historie se Flandern.
(M. Kr.). M. H-n.
Østfold Fylke (tidligere Smaalenenes
Amt) udgør 4180,6 km2 med (1920) 160128
Indbyggere, Byerne medregnede. Fylket, som
er Norges sydligste, deles i Idde og Marker,
Rakkestad, Tune, Onsøy og Moss
Sorenskriverier og i Halden, Sarpsborg, Fredrikstad
og Moss Politidistrikter og har Købstæder med
samme Navn som Politidistrikterne. Ø. F.
tilhører Oslo Bispedømme; det har 3 Provstier
og en Del af et fjerde, 28 Præstegæld, 29
Herreder og 4 Bykommuner samt 22
Lensmands-distrikter, 4 Lægedistrikter og 5
Sorenskriverier. Fylket tilhører Smaalenene Lagsogn
under Borgarting og Agder Lagdømme.
Ø. F. indbefatter Norges sydøstlige Hjørne
mellem Oslofjorden og Skagerrak i V. og
Sverige i Øst, omtrent mellem 58° 52′ og 59° 48′
n. Br.; af dets Fladeindhold optages omtrent
3995 km2 af Fastland og 148 km2 af Øer i Hav
eller Fjord, og c. 274 km2 dækkes af
Ferskvand; det er Rigets næstmindste Fylke og
udgør blot 1,3 % af det samlede Fladeindhold.
Fylket danner en uregelmæssig Firkant med
139 km Landgrænse mod Akershus Fylke og
140 km mod Sverige; Kystgrænsen udgør c. 136
km, hvoraf 45 km mod Sverige; dets Kystlinie
udgør c. 450 km, hvoraf c. 250 km falder paa
Øerne. Fastlandets Kystlinie er indskaaren af
talrige Fjorde, hvoraf dog ingen er af større
Betydning; blandt de største kan nævnes
Svinesund med Iddefjorden, Skjebergkilen,
Tosekilen, Kraakstadfjorden, Kurefjorden,
Mossesundet m. fl.
Ø. F. danner i sin Helhed et lavt og
forholdsvis jævnt Plateau, der har sin største
Højde i Øst, langs Grænsen mod Sverige; dets
Natur, med afvekslende store Sletter og lave,
bølgende Højdedrag, er som Helhed noget
ensformig, men der findes en Række naturskønne
Partier. Paa Plateauet hæver sig to
Hovedrygge, der begge udgaar fra Fylkets sydøstlige
Hjørne, Iddeplateauet; den østlige
Fjeldstrækning, der i nordlig Retning følger Rigsgrænsen
med en Højde af 150—250 m, er ved det
Fredrikshaldske Vasdrag delt i to ligeløbende
Højderygge; den vestlige Fjeldstrækning gaar,
afbrudt af Glommen ved Sarpsborg, med en
Højde af 125—200 m i nordvestlig Retning.
Mellem disse Højdedrag ligger Glommens brede
Dalsænkning; i V. har Ø. F. lave og brede
Kyststrøg.
Iddeplateauet danner Fjeldsystemets
Knudepunkt; af Højder kan her mærkes Skaarfjeld
(229 m), Bueraas (242 m), Hisaas (262 m),
Lundeheia (311 m) m. fl. De to Højdedrag langs
begge Sider af Fredrikshaldsvasdraget bestaar
af en Række Aaspartier af jævn Højde; i den
østlige Højderyg ligger Svartvashøgda (279 m),
Krokslottet (256 m), Ulsbykastet (301 m) m. fl.,
i den vestre Linnekleppen (331 m), Vikebyaasen
(293 m), Jonvashøgda (311 m) m. fl. og
nordligst Opskot (332 m). Fylkets højeste Punkt,
Kattebuheia (351 m) ligger i dets nordøstlige
Hjørne, i Rømskogen. Af Højder i Fylkets
midtre Del kan Øst for Glommen nævnes
Trøgstad Varde (298 m), Fuksen (290 m),
Kamrøshøgda (292 m) m. fl.; V. f. Glommen er
Spydeberg Varde (263 m) det højeste Punkt.
Fylket har tre Hovedvasdrag, Glommen (s.
d.) fra Øierens Udløb til Havet, c. 70 km,
Mossevasdraget, der tilhører Fylket med c. 51
km og har forskellige Navne, indtil det som
Mosseelven fra Vansjø løber ud i Mossesundet,
samt endelig det kanaliserede
Fredrikshaldsvasdrag, med samlet Længde 128 km, hvoraf 75
km inden for Fylket, hvor dets forskellige
Navne er Skirefos, Rødenessjøen, Ørjeelven,
Ødemarksjøen, Strømselven, Aremarksjøen,
Skotselven, Asperen, Stenselven, Femsjøen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
