Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østfold Fylke - Øst-Franken - Østfriesland - Østgaard, Nicolai Ramm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tistedalselven eller Tista. Af mindre Vasdrag kan
nævnes Enningdalselven, Stora Lee og
Rømskogens Vasdrag, der for en væsentlig Del
tilhører Sverige.
Af de til Fylket hørende Øer er den største
Hvaløernes Øgruppe (Hvaler), af hvilke
Kirkeøen er 26 km2; endvidere kan nævnes
Kragerøen (18 km2), Hankø (3,9 km2) og Jeløen (19
km2).
Ø. F. hører til de bedst befolkede Distrikter
i Norge; de tættest bebyggede Dele danner
Kyststrøget mellem Moss og Halden i et
10—15 km bredt Bælte samt Indlandsbygderne
paa begge Sider af Glommen. Fylkets
Næringsveje er meget forskellige; for Bybefolkningen
spiller Industri, særlig Fabrikdrift, samt
Handel og Søfart den største Rolle, medens for
Landbefolkningen Jordbruget kommer i første
Række; saavel Agerbrug som Fædrift er af stor
Betydning og i jævn Fremgang. Ogsaa
Skovdriften og Tømmerflaadningen er af megen
Vigtighed for Fylket; Bjergværksdrift drives nu
ikke, hvorimod store Stenhuggerier findes.
Fiskerierne er af mere underordnet Betydning.
Af Arealet er 737 km2 Ager og Eng, 2384,6 km2
Skov, 268,2 km2 Ferskvand; Resten er Udmark
og Myr. Ø. F. dyrker meget Korn. I 1925 var
Høstudbyttet 1900 t Hvede, 4200 t Rug, 5800 t
Byg, 20300 t Havre, 64200 t Kartofler, 178000 t
Hø. I 1925 havde Fylket 4700 Sauer, 100 Geder,
19900 Svin, 286000 Fjerkræ. Udbyttet af
Fiskerierne var i 1924 2,3 Mill. Kr. I 1920 var der
inden Fylket 26 Mejerier, Ysterier og
Kondenseringsfabrikker med en samlet udvejet
Mælkemængde paa 22,8 Mill. kg til en Værdi af 10,5
Mill. Kr. Af industrielle Bedrifter var der i
1920 666, som i alt beskæftigede 17156
Arbejdere. I 1918 var der 233 aabne Fiskerbaade
med Motor, 289 uden Motor og 186 dækkede
Motorbaade til en samlet Værdi af 1,3 Mill. Kr.
I 1927 var der c. 100 Elektricitetsværker med
en samlet Kraftmængde paa c. 150000 K.W.,
hvoraf 10000 gik til Belysning. Der var en
udnytbar Vandkraft paa 351000 H. K., hvoraf
212000 var udbygget. Jordejendommenes
Matrikelskyld opgives for 1922 til 37817 Skyldmark
og Værdien til 236,9 Mill. Kr.
Ø. F.’s Kommunikationer er særdeles gode.
Foruden den bredsporede Smaalensbanes
vestre og østre Linie og stadige
Dampskibsforbindelser langs Kysten haves ad
Haldenvasdraget Dampskibsforbindelse langs Grænsen op til
Skullerød Station paa Urskog—Hølandsbanen;
endvidere har Fylket et vel udviklet Net af
Hovedveje og Bygdeveje. Med Sverige gaar
Hovedforbindelserne over Halden og Ørje.
Af Ø. F. hørte i de ældste Tider de V. f.
Glommen liggende Distrikter under
Vengulmark, den østlige Del af Fylket til Alfheim,
med Undtagelse af Enningdalen, der hørte
under Ranrike; Fylkets tidligere Navn, der
opstod af Fællesbenævnelsen »de smaa Lene
under Akershus«, blev almindeligt i den sidste
Del af 17. Aarhundrede.
I Norges Historie har Ø. F. spillet en stor
Rolle, idet Fylket, der efter Afstaaelsen af
Bohus Len til Sverige blev Grænsefylke, under de
stadige Krige med Sverige som bekendt
gentagne Gange har været Skuepladsen for krigerske
Begivenheder. — Ved Fredrikstad er
Eksercerplads for Infanteriregiment Nr. 1 og
Feltartilleriregiment Nr. 1. Halden er Standkvarter
for 1. Divisions Stab. Ø. F. har 6
Repræsentanter fra Landdistrikterne og 4 fra Byerne
i Ø. F. og Akershus. For den nærmere
Beskrivelse af Fylkets forskellige Dele henvises til
Herredsbeskrivelserne. Antagen Formue (1926)
var 441 Mill. Kr. og Indtægt 105 Mill. Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: A. N. Kiær,
»S. A.« [Oslo 1885]; A. Th. Kjær, »S. A.
1814-1914« [Fr.hald 1915]).
(N. S.). M. H.
Øst-Franken, se Franken.
Østfriesland [-’fri’s-], tidligere
Fyrstendømme i den westfalske Kreds i det tyske Rige,
danner sammen med det nordøstligere
liggende Harlingerland det nuværende preussiske
Regeringsdistrikt Aurich i Provinsen Hannover.
Skønt det frisiske Sprog nu næsten ganske er
fortrængt af Plattysk, har Østfriserne bevaret
mange gamle Skikke og Forhold.
Hovederhvervet er Agerbrug og Kvægavl, der særlig er
blomstrende i Marsken, samt Skibsfart. I
Romertiden boede fra Ems til Elben Chaukerne,
efter 5 Aarhundrede Friserne, der i 8.
Aarhundrede blev undertvungne af Frankerne og
efter 870 tilhørte det østfrankiske Rige. Ø.
omfatter oprindelig Landet paa begge Sider af
Ems-Mundingen, nemlig hollandsk Provins
Groningen, det preussiske Ø. og det oldenburgske
Jever og delte indtil Midten af 14. Aarhundrede
Skæbne med Midtfriesland (se Friser). C.
1435 forenedes den største Del af Ø. under
Høvdingen Edzard Cirksena. Ved Midten af 15.
Aarhundrede ophøjedes det til et Rigsgrevskab,
hvis Grever 1654 fik Rigsfyrsteværdigheden.
1744 lod Frederik II Landet besætte og bragte
det under den preussiske Krone. 1807 tilfaldt
Ø. Holland, 1810 Frankrig, 1815 blev det
afstaaet til Hannover, med hvilket det 1866 kom
under Preussen.
(Joh. F.). M. H-n.
Østgaard, Nicolai Ramm, norsk
Forfatter, f. i Trondhjem 21. Apr. 1812, d. i
Elverum 3. Jan. 1873. Sine Barneaar tilbragte han
i Tynset i Østerdalen. Fra 1831 levede han i
Hovedstaden som Student og
Departementsembedsmand med i den nationalromantiske
Opgangsperiodes litterære Kreds, var Medlem af
»Det Norske Teaters« Direktion og saa et Par
utrykte Stykker opført samt deltog i
Diskussionen om norsk Scenesprog. Som Improvisator
i en Privatklub (»Tollekniven«) kom han til
Bevidsthed om sin Evne til at skildre
Folkelivet i sin Hjembygd og forsøgte snart denne
i skriftlig Gengivelse. »To Historier fortalte af
Embret Tønseting« er Titlen paa disse Forsøg,
som var forfattede i Bygdemaal; de blev først
offentliggjorte sammen med en længere
Folke-livsskildring i almindeligt Skriftsprog, »Min
sidste Sommer i Hjemmet«, og Novellen »To
Fæsterpiger« under Fællestitlen »En Fjeldbygd«
(1852). Denne fordringsløse Bog gjorde megen
Lykke og maatte straks trykkes i nyt Oplag og
er senere udgivet flere Gange. Paavirkningen
fra Auerbach, hvis »Storbonden og hans
Sønner« Ø. med Begejstring overførte til Norsk,
er kanske ikke saa stærk. Efter en Rejse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
