Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øvrighedsmyndighedens Grænser - Öxará - Øyer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Danmark i Forvaltningstvistigheder kan gaa
til de almindelige Domstole, en anden Retsvej
aaben, nemlig til særlige Forvaltningsretter,
hvis Medlemmer oftest nyder samme judicielle
Uafhængighed som de egentlige Domstole, og
derfor ogsaa f. Eks. i den ny tyske
Rigsforfatning af 1919 henregnes under »Retsplejen« i
materiel Forstand. Saadanne
Forvaltningsretter, ofte i flere Instanser, er nu næsten overalt
indførte i de Lande, hvor Afgørelsen af
Tvistigheder med Forvaltningen ikke er henlagt
til de almindelige Domstole. Ja, den
ejendommelige Udvikling er foregaaet, at Borgernes
Retsbeskyttelse overfor Forvaltningen endog ofte
er større i Lande med særlige
Forvaltningsdomstole end i Lande, hvor Prøvelsen af Ø.
G. er betroet til de almindelige Domstole, idet
den første Art Retter, der jævnligt bestaar ikke
blot af Jurister, men ogsaa af Elementer
hørende til Selv- eller Statsforvaltningen, ofte har
eller tillægger sig en større Kompetence til at
prøve Spørgsmaalet, om Ø. G. end de
almindelige Domstole.
Hvad dernæst de Grænser for
Øvrighedsmyndigheden angaar, i Anledning af hvis
Overskridelse Borgerne kan søge Retshjælp enten
hos de almindelige Domstole eller hos de
særlige Forvaltningsdomstole, maa de alle være
fastsatte ved Loven, idet denne maa
bestemme, hvilke Forvaltningsmyndigheder der alene
er kompetente til at udstede de paagældende
Befalinger, eller maa foreskrive bestemte
Former, som skal iagttages, for at Befalingen kan
blive gyldig, eller maa paalægge Forvaltningen
bestemte Regler, inden for hvilke Befalingen
alene kan gives. Naar saaledes en
Øvrighedsbefaling kun kan gives af Politimesteren i en
bestemt Politikreds, bliver den ugyldig, hvis
den gives af en anden, være sig underordnet
eller sideordnet eller oftest ogsaa overordnet
Embedsmand. Særlige Former er vel som
Regel ikke foreskrevet for Forvaltningsakters
Foretagelse, men er det Tilfældet, maa de
være iagttaget; det samme maa i
Almindelighed ogsaa antages med Hensyn til saadanne
Forskrifter, der gaar ud paa, at en vis
Myndighed først skal høres, inden
Øvrighedsbefalingen gives. Endelig siger det sig selv, at
Ø. G. er overskredet, naar Befalingen efter
sit Indhold strider imod Loven, og denne ikke
maa antages at overlade det til Øvrighedens
frie Skøn, om Lovens Betingelser kan siges at
være opfyldt.
I sidste Henseende vil Grænsen dog ikke
altid være skarp, idet Loven i mange Tilfælde
maa antages at overlade det til Øvrighedens
frie Skøn at afgøre, om et vist Forbud eller en
vis Tilladelse skal gives eller nægtes, f. Eks.
om en offentlig Forsamling i Henhold til
Grundlovens § 86 skal forbydes som farlig for
den offentlige Fred, eller om en værnepligtig
skal anses for skikket til Militærtjeneste eller
ikke. Og hvor Forvaltningen saaledes har holdt
sig inden for sine af Loven afstukne Grænser,
kan dens Skøn over den rette Brug af dens
Øvrighedsmyndjghed naturligvis ikke
underkendes af Domstolene undtagen i de sjældnere
Tilfælde, hvor det maatte kunne godtgøres, at
rent uvedkommende Hensyn har paavirket
Øvrighedens Afgørelse, se détournement de
pouvoir. Endelig erindres det, at det kun er, hvor
det kan paastaas, at en virkelig individuel Ret
eller Interesse er blevet krænket ved
Forvaltningsakten, at der fra privat Side kan rejses
Klage eller Indsigelse for Domstolene eller
Forvaltningsretterne imod den; hvor ingen saadan
privat Ret eller Interesse kan anses krænket,
f. Eks. hvor Krig er erklæret uden Rigsdagens
Samtykke efter Grundlovens § 18, er
Domstolene inkompetente, og der kan kun være Tale
om den almindelige politiske Ansvarlighed.
I den danske Grundlovs § 70 udtales det
udtrykkeligt, at den, der vil rejse Spørgsmaal
om Ø. G., dog ikke ved at bringe Sagen for
Domstolene kan unddrage sig fra foreløbig at
efterkomme Øvrighedens Befaling. Deri ligger
dog næppe, at en foreløbig Lydighedspligt
altid skulde paahvile Borgerne, selv over for en
ugyldig Forvaltningsakt, men kun, at Sagens
Indbringelse for Domstolene ikke skaffer den
private nogen Udsættelsesfrist.
K. B.
Öxará [’ök.sar’a^u.], en mindre Elv i det
sydlige Island, der flyder gennem Kløften
Almannagjá (s. d.) over Altingsstedet ved Thingvellir
(s. d.) og udgyder sig i Thingvalla-Søen.
Øyer, Herred, Sør-Gudbrandsdal
Sorenskriveri, Gudbrandsdals Politidistrikt, Opland
Fylke, 638 km2 med (1920) 3240 Indb., altsaa
c. 5 pr. km2. Herredet udgøres af Ø.
Præstegæld med Ø. og Tretten Sogne; det omgives af
Herrederne østre Gausdal, Ringebu, Stor
Elvedal, Ringsaker og Faaberg. Herredet er et
Indlandsherred, der i den vestre Del
gennemstrømmes af Laagen (s. d.); Laagens Dalføre
har her en Højde af 160—190 m o. H. og hører
til de trangeste og mindst opdyrkede Dele af
Gudbrandsdalen. Den V. f. Laagen liggende
Del af Herredet er opfyldt af en
sammenhængende Fjeldmasse, uden udprægede Toppe og
højest i den nordlige Del i Trakten omkring
Kiliknappen (1082 m) i østre Gausdal. Den Øst
for Laagen liggende Del af Herredet udgør en
c. 30 km bred Fjeldmark, gennemskaaren af
en Mængde Vasdrag med Afløb dels mod SV.
til Laagen, dels mod SØ. til Glommenvasdraget
(s. d.); blandt de mange betydelige Fjelde kan
nævnes Høgtinden (1195 m), Eldaahøgda (1234
m), Storhø (1026 m) m. fl. Af Herredets
Vasdrag er det største Laagen, som danner
Hunderfossen og Hovdefossen. Efter Kortene
findes 99 Indsøer, af hvilke de største er
Lyngsjøen (1 km2), Goppollvandet (0,9 km2) m. fl.;
der findes i Fjeldene tillige talrige Myrer.
Bebyggelsen ligger udelukkende i Hoveddalføret
og er tættest paa Laagens østre Bred.
Jordbrug og Fædrift er Hovednæringsvejene, og
Herredet har stor Sæterbebyggelse. Af Skov
haves nok for Distriktets Behov. Af Arealet er
21,0 km2 Ager og Eng, 3,8 km2 Udslaatter, 205,5
km2 Skov, 18,2 km2 Ferskvand; Resten er
Udmark og Snaufjeld. Af industrielle Bedrifter
mærkes flere Sav- og Møllebrug, endvidere
Høvleri, Skifabrikker, Benmølle, Farveri,
Skiferbrud, flere Mejerier og Ysterier og en
Kaseinfabrik m. v. Øyer Kirke, opført 1728, ligger
paa østre Laagenbred, Tretten Kirke, opført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
