Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Øyer - Øyestad - Øymark - Öynhausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1727, ved søndre Ende af Losna.
Gudbrandsdalsbanen har inden for Herredet Stationerne
Tretten, Øyer og Hunder. Herredet har
adskillig Indtægt af Turisttrafikken. Den
gudbrandsdalske Hovedvej følger Laagens østre
Bred; endvidere fører gennem et Dalføre
Bygdevej over til østre Gausdal, og Herredet har
flere Gaardveje og enkelte Rideveje, der er af
Betydning som Forbindelsesveje med
Østerdalen. Antagen Formue (1925) var 13,9 Mill.
Kr. og Indtægt 2,78 Mill. Kr. (Litt.: H. Fett,
»Øiers Prestegaard« [1915]).
(N. S.). M. H.
Øyestad (Øiestad), Herred, Nedenes
Sorenskriveri, Arendal Politidistrikt,
Aust-Agder Fylke, 109,3 km2 med (1920) 4436 Indb.,
altsaa ca. 40 pr. km2. Herredet svarer til Ø.
Præstegæld og Sogn med Nedenesengene og Ø.
Kapeller; det omgives af Herrederne Fjære,
Landvik, Herefoss, Froland, Østre Moland, His
og Arendal By (Barbu). Herredet ligger paa
begge Sider af Nidelvens nedre Løb. Til
Herredet hører en Del (33) Smaaøer med
samlet Areal af 1,2 km2. Herredet er
opfyldt af som Regel skovbevoksede Hei- og
Aaspartier, der dog ikke naar betydeligere
Højder; Nævedalsheia (202 m), Fodevarsheia (227
m) m. fl. Herredets betydeligste Vasdrag er
Nidelven med dens Tilløb; den danner flere
Fossefald, af hvilke det største er den 18 m
høje Rygenefoss, hvor der af Hensyn til
Tømmerflødningen er anlagt en 2 km lang
Tøm-merrende, bygget delvis som Tunnel. Efter
Kortene findes 25 Indsøer. Af Herredets Areal
er 13,6 km2 Ager og Eng, 66,8 km2 Skov, 9,16 km2
Ferskvand, Resten Udmark, Snaufjeld og Myr.
Jordbrug og Fædrift er Hovednæringsvejene,
og ligeledes er Skovdrift og Fabrikdrift af
Betydning; i Herredet ligger det store Rygene
Træsliberi, og endvidere findes flere Mølle- og
Savbrug, Teglværk, Sæbefabrik, Cementstøberi,
Møbelfabrik, Træmassefabrik m. v., ligesom der
drives adskilligt Fiskeri og Baadbyggeri, og
tillige er Skibsfarten en vigtig Erhvervskilde i
dette Herred, hvor i tidligere Tid
Skibsbyggeriet spillede en stor Rolle. Distriktet er i det
hele vel bebygget. Ved Nidelvens nedre Løb
ligger flere Strandsteder, som Vrængen,
Strømmen, Haugerød, Helle, Biestø og Klaadeborg.
Nedenes Gaard, efter hvilken Fylket har Navn,
var tidligere Kronens Ejendom. Den
nuværende Ø. Hovedkirke (Bjorbæk) er opført 1884;
Ø. Kapel er den gamle Hovedkirke, opført
mellem Aar 1200 og 1338, der 1902
restaureredes efter en Brand 1900; Nedenesengene Kapel
er opført 1882. Den vestlandske Hovedvej gaar
gennem Herredet fra Arendal mod V.
Arendal—Aamtebanen gennemskærer Herredet, hvor
den har Stationerne Braastad og Rise. —
Hisøstrømmen, Nidelvens østre Arm, er kanaliseret
og af Betydning for Lokalforbindelsen med
Arendal. Antagen Formue (1925) var 11,8 Mill.
Kr. og Indtægt 3369000 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Nedenes Amt«
[Oslo 1904]; A. Faye, »Bidrag til Ø.’s Presters og
Prestegælds Hist.« [Arendal 1861]).
(N. S.). M. H.
Øymark, Herred, Idd og Marker
Sorenskriveri, Fredrikshald Politidistrikt, Østfold
Fylke, 204,6 km2 med (1920) 1868 Indb., udgøres
af Ø. Sogn og Aremark Præstegæld; det
omgives af Herrederne Rødenes, Rakkestad og
Aremark samt grænser mod Øst paa en
længere Strækning mod Sverige. — Herredet er et
Indlandsherred, opfyldt af skovklædte
Aasstrækninger med Hovedretning fra N. til S.,
afbrudt af Indsøer og Myr; Hoveddalføret gaar
omtrent gennem Herredets Midte og
gennemstrømmes af Fredrikshaldsvasdraget med den
16 km lange Øymarksjø (12 km2); Øst for dette
ligger et mindre Dalstrøg omkring Gjølsjøen
og S. over mod Otteidviken og Store Le, der
fra Sverige i nordvestlig Retning gaar ind i
Herredet. Af Sletteland eller aabne
Strækninger findes lidet. De største Højder naas i
Herredets vestre Del af Linnekleppen (327 m),
endvidere kan nævnes Stueaasen (254 m),
Vinsknatten (246 m), Elgaasen (240 m) m. fl. —
Fredrikshaldsvasdraget er Herredets
betydeligste Vasdrag og optager flere mindre Tilløb; det
kommer fra N. ind i Herredet under Navn af
Ørjeelven og falder i Øymarksjøen, der
strækker sig i Herredets hele Længde; en Bugt af
Øymarksjøen, Botn, gaar mod Øst ind mod
Otteidviken, med hvilken den er forbunden ved
en Kanal for Tømmerflødningen, for hvilken
dette Vasdrag har overordentlig stor
Betydning. Fredrikshaldsvasdraget er kanaliseret og
befares med Dampskibe fra Tistedalen ved
Halden til Skullerud i Høland; inden for Ø.
Herred ligger Ørje Sluser. — Jordbrug,
Fædrift og Skovbrug er de vigtigste Næringsveje.
Af Arealet er 19,8 km2 Ager og Eng, 142,4 km2
Skov, 20,8 km2 Ferskvand; Resten er Udmark
og Myr. Bebyggelsen findes væsentlig langs
Hoveddalføret. Af industrielle Anlæg findes
Træsliberi, Sav og Høvleri ved Ørje, endvidere
Møllebrug, Savbrug, Teglværk, Klæberstensbrud,
Ysteri, Elektricitetsværk m. v. Ø. Kirke, opført
1878, ligger paa Øymarksjøens Østside. —
Gennem dette Herred fører over Ørje Hovedvej
ind i Sverige; de her tidligere anlagte
Grænsebefæstninger er i Henhold til
Karlstadkonventionen af 1905 nedlagte. I Kaserneanlægget ved
de nedlagte Befæstninger ved Ørje er der 1910
oprettet en Kuranstalt for Alkoholister. Her
boede (1920) 522 Mennesker i 74 Huse.
Hovedvej fører endvidere gennem Hoveddalføret
langs Øymarksjøens Østside, hvor der tillige
findes flere Bygdeveje. — Ø. udgjorde tidligere
et Herred sammen med Aremark (s. d.).
Antagen Formue (1925) var 10,4 Mill. Kr. og
Indtægt 1928000 Kr. (Litt.: »Norges Land og
Folk«, A. N. Kiær, »Smaalenenes Amt« [1885];
E. Diesen, »Aremark og Ø. En
prestegjeldsbeskrivelse« [Horten 1909]).
(N. S.). M. H.
Öynhausen [’ø.nha^uzən], ogsaa kaldet
Rehme, Badested i den preussiske Provins
Westfalen, Station paa Jernbanelinien
Köln—Hannover—Berlin. Stedet ligger i en bjergrig,
skovrig Egn, 71 m o. H., beskyttet mod N. af
Weser-Bjergene, mod S. af Teutoburgerwald.
Stedet har 7 Kilder af Temperatur 24,2°—
33,4°. 2 af dem er rene og meget kraftige
Saltkilder med indtil 92 g Klornatrium i 1 l, de
øvrige indeholder tillige Svovlsalte og Kulsyre.
Vandet benyttes til Drikke-, Bade- og
Indaandingskure. Ø. søges især for kirtelsyge,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
