Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Å - Aa (se Kurland og Letland) - Aa (Herred) - Aabenraa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

A

Å = Ångström = 10^-10 m = 10^-8 cm.

Aa, se Kurland og Letland, S. 717.

Aa, Herred, Fosen Sorenskriveri,
Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke,
(1920) 2582 Indb. Af Arealet, 915 km², er 16 km²
Ager og Eng, 231 km² Skov, 44,3 km²
Ferskvand, Resten Udmark, Fjeld og Myr.
Bebyggelsen er jævnt fordelt langs Kysten og op efter
Dalførene. Højeste Fjeld er Finvoldheia, 876
m, paa Grænsen mod Nord-Trøndelag. De
vigtigste Næringsveje er Jordbrug, Skovbrug og
Fiskeri; desuden er der en Del Baadebyggeri i
Aafjorden. Antagen Formue 1927 var 4,4 Mill.
Kr. og Indtægt 743000 Kr.
M. H.

* Aabenraa, Købstad paa Østkysten af
Sønderjylland (Aa. Amt, Rise Herred), ligger ved
det nordvestre Hjørne af Aa. Fjord under 55°
2,7’ n. Br. og 3° 9,5’ v. L. for København
(regnet for Kirken) og 23 km Syd for Haderslev,
28 km Nordvest for Sønderborg, 26 km Nord
for Rigsgrænsen ved Padborg og 37 km
Østnordøst for Tønder. Købstadens hele Areal
(Købstadgrund og Markjorder) er 1711 ha,
Indbyggerantallet var den 1. Apr. 1929 ifølge
Folkeregistret 8673 Indb. (1925: 8752 1921: 7961,
1905: 7023, 1860: 5133, 1803, 2834). Byen
ligger meget smukt, paa Landsiden omgivet af
skovklædte Bakker paa indtil 46 m Højde,
medens Højden i selve Byen kun er mellem 1
og 17 m. Der findes i alt 65 Gader,
Stræder og Veje samt 5 Torve og Pladser.
Hovedfærdselsaaren gaar fra Nord til Syd ad
Nørrechaussé og Nørreport, hvor den deler sig
i to: den ældre vestlige ad Ramsherred,
Storegade og Søndergade og en ny ad Havnegade,
Skibbroen, Nyvej og Sønderport til
Sønderchaussé, hvor de to Grene forenes. Angaaende
Byens Form, Udstrækning og Gadenet samt
Beliggenhed af de vigtigste Lokaliteter henvises i
øvrigt til Kortskitsen. Aa. har i det hele et
hyggeligt og delvis malerisk Præg, især de
smaa Borgerhuse fra 18. Aarhundrede, der
endnu er overvejende i flere af de sydlige
Gader.

Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes:
Kirker m. m.: Skt. Nicolai Kirke, hvis Ydre
efterhaanden er blevet saa forvansket, at næsten
kun den nordre Korsarm nogenlunde har
bevaret sit oprindelige Udseende. Kirkens Indre,
der 1899—1900 blev restaureret, er derimod
langt bedre bevaret. Ved Kirken er ansat en
dansk og en tysk Præst. Skt. Jørgens Kirke,
opført 1903—04 (Arkitekt N. Jacobsen) af en
dansk Frimenighed, som dog efter
Genforeningen indtraadte i Folkekirken; her er en Præst
og udelukkende dansk Gudstjeneste.
Missionshuset, opført 1908 (Arkitekt Gydesen) ejes af
den stedlige Missionsforening. Lutherhuset,
oprindelig et Hjem for Hjemløse, benyttes nu af
K. F. U. M. Kirkegaarden, anlagt 1826, udvidet
1870 og 1902, er nu 3,5 ha; her findes
Mindesmærker over flere af Danskhedens
Forkæmpere, saaledes Redaktør Fr. Fischer, Farver M.
Bahnsen, Advokat C. H. Bekker, Gaardejer J.
Michelsen, Fabrikant M. Andersen, Bibliotekar
N. Andersen og Tobaksfabrikant J. P. Junggreen,
for hvem der 1891 er rejst en mægtig
Bavtasten. - Skoler m. m.: Statsskolen, hvis
Bygning opførtes 1906 (Arkitekt Jablonowski) for den
tyske Realskole, omdannedes ved
Genforeningen til fuldstændig højere Almenskole med
nysproglig Linie; den havde 1925: 1 Rektor, 1
Lektor, 8 Adjunkter, 2 Mellemskolelærere og
303 Elever. Det kommunale Skolevæsen
omfatter 1) den danske Folkeskole i to Bygninger,
opførte henholdsvis 1878 og 1907; Skolen havde
1926 1 Overlærer (tillige Skoleinspektør) og 19
Lærere og Lærerinder og 651 Elever; 2) den
tyske Folke- og Mellemskole med 1
Overlærer, 10 Lærere og Lærerinder og 265 Elever.
En tysk Privatskole er oprettet 1920, egen
Bygning 1926; denne Skole har 1 Overlærer, 6
Lærere og 154 Elever. Teknisk Skole, der er
oprettet 1920 og drives af Haandværker- og
Industriforeningen som Aftenskole i Folkeskolens
Lokaler, har 9 Lærere og c. 150 Elever.
Handelsskolen, oprettet 1920, har 9 Lærere og c.
110 Elever, Lokaler i Folkeskolen. - Aa. Amts
Museum i Amtshuset er grundlagt 1901 og
omfatter en Samling Oldsager (c. 1500 Numre) fra
Amtet og en Samling Bohave og
Klædningsstykker fra Tiden omkring 1800. Det
sønderjyske Landsbibliotek er oprettet 1923 som
selvejende Institution, det har c. 17500 Bind og
egen Bygning. Et tysk Bibliotek, reorganiseret
1927, har c. 500 Bind. Det midlertidige
Arkivdepot for de sønderjyske Landsdele er oprettet
1923, foreløbigt i Amtshuset. Teatret, opført
1923 (Arkitekt Jep Fink), har 400 Siddepladser;
det ældre »Stadtteater« ejes af den tyske
Forening.

Sanitære og humanitære
Indretninger. Amts- og Bysygehuset, opført 1891
(Arkitekt Angelroth) og udvidet 1911, har nu 70
Senge og en Epidemiafdeling med 10 Senge;

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Tue Mar 25 14:34:39 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0009.html

		Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 1 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|