A

Å = Ångström = 10^-10 m = 10^-8 cm. Aa, se Kurland og Letland, S. 717. Aa, Herred, Fosen Sorenskriveri, Uttrøndelag Politidistrikt, Sør-Trøndelag Fylke, (1920) 2582 Indb. Af Arealet, 915 km², er 16 km² Ager og Eng, 231 km² Skov, 44,3 km² Ferskvand, Resten Udmark, Fjeld og Myr. Bebyggelsen er jævnt fordelt langs Kysten og op efter Dalførene. Højeste Fjeld er Finvoldheia, 876 m, paa Grænsen mod Nord-Trøndelag. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug, Skovbrug og Fiskeri; desuden er der en Del Baadebyggeri i Aafjorden. Antagen Formue 1927 var 4,4 Mill. Kr. og Indtægt 743000 Kr. M. H. * Aabenraa, Købstad paa Østkysten af Sønderjylland (Aa. Amt, Rise Herred), ligger ved det nordvestre Hjørne af Aa. Fjord under 55° 2,7' n. Br. og 3° 9,5' v. L. for København (regnet for Kirken) og 23 km Syd for Haderslev, 28 km Nordvest for Sønderborg, 26 km Nord for Rigsgrænsen ved Padborg og 37 km Østnordøst for Tønder. Købstadens hele Areal (Købstadgrund og Markjorder) er 1711 ha, Indbyggerantallet var den 1. Apr. 1929 ifølge Folkeregistret 8673 Indb. (1925: 8752 1921: 7961, 1905: 7023, 1860: 5133, 1803, 2834). Byen ligger meget smukt, paa Landsiden omgivet af skovklædte Bakker paa indtil 46 m Højde, medens Højden i selve Byen kun er mellem 1 og 17 m. Der findes i alt 65 Gader, Stræder og Veje samt 5 Torve og Pladser. Hovedfærdselsaaren gaar fra Nord til Syd ad Nørrechaussé og Nørreport, hvor den deler sig i to: den ældre vestlige ad Ramsherred, Storegade og Søndergade og en ny ad Havnegade, Skibbroen, Nyvej og Sønderport til Sønderchaussé, hvor de to Grene forenes. Angaaende Byens Form, Udstrækning og Gadenet samt Beliggenhed af de vigtigste Lokaliteter henvises i øvrigt til Kortskitsen. Aa. har i det hele et hyggeligt og delvis malerisk Præg, især de smaa Borgerhuse fra 18. Aarhundrede, der endnu er overvejende i flere af de sydlige Gader. Af offentlige og andre Bygninger samt Institutioner skal nævnes: Kirker m. m.: Skt. Nicolai Kirke, hvis Ydre efterhaanden er blevet saa forvansket, at næsten kun den nordre Korsarm nogenlunde har bevaret sit oprindelige Udseende. Kirkens Indre, der 1899—1900 blev restaureret, er derimod langt bedre bevaret. Ved Kirken er ansat en dansk og en tysk Præst. Skt. Jørgens Kirke, opført 1903—04 (Arkitekt N. Jacobsen) af en dansk Frimenighed, som dog efter Genforeningen indtraadte i Folkekirken; her er en Præst og udelukkende dansk Gudstjeneste. Missionshuset, opført 1908 (Arkitekt Gydesen) ejes af den stedlige Missionsforening. Lutherhuset, oprindelig et Hjem for Hjemløse, benyttes nu af K. F. U. M. Kirkegaarden, anlagt 1826, udvidet 1870 og 1902, er nu 3,5 ha; her findes Mindesmærker over flere af Danskhedens Forkæmpere, saaledes Redaktør Fr. Fischer, Farver M. Bahnsen, Advokat C. H. Bekker, Gaardejer J. Michelsen, Fabrikant M. Andersen, Bibliotekar N. Andersen og Tobaksfabrikant J. P. Junggreen, for hvem der 1891 er rejst en mægtig Bavtasten. - Skoler m. m.: Statsskolen, hvis Bygning opførtes 1906 (Arkitekt Jablonowski) for den tyske Realskole, omdannedes ved Genforeningen til fuldstændig højere Almenskole med nysproglig Linie; den havde 1925: 1 Rektor, 1 Lektor, 8 Adjunkter, 2 Mellemskolelærere og 303 Elever. Det kommunale Skolevæsen omfatter 1) den danske Folkeskole i to Bygninger, opførte henholdsvis 1878 og 1907; Skolen havde 1926 1 Overlærer (tillige Skoleinspektør) og 19 Lærere og Lærerinder og 651 Elever; 2) den tyske Folke- og Mellemskole med 1 Overlærer, 10 Lærere og Lærerinder og 265 Elever. En tysk Privatskole er oprettet 1920, egen Bygning 1926; denne Skole har 1 Overlærer, 6 Lærere og 154 Elever. Teknisk Skole, der er oprettet 1920 og drives af Haandværker- og Industriforeningen som Aftenskole i Folkeskolens Lokaler, har 9 Lærere og c. 150 Elever. Handelsskolen, oprettet 1920, har 9 Lærere og c. 110 Elever, Lokaler i Folkeskolen. - Aa. Amts Museum i Amtshuset er grundlagt 1901 og omfatter en Samling Oldsager (c. 1500 Numre) fra Amtet og en Samling Bohave og Klædningsstykker fra Tiden omkring 1800. Det sønderjyske Landsbibliotek er oprettet 1923 som selvejende Institution, det har c. 17500 Bind og egen Bygning. Et tysk Bibliotek, reorganiseret 1927, har c. 500 Bind. Det midlertidige Arkivdepot for de sønderjyske Landsdele er oprettet 1923, foreløbigt i Amtshuset. Teatret, opført 1923 (Arkitekt Jep Fink), har 400 Siddepladser; det ældre »Stadtteater« ejes af den tyske Forening. Sanitære og humanitære Indretninger. Amts- og Bysygehuset, opført 1891 (Arkitekt Angelroth) og udvidet 1911, har nu 70 Senge og en Epidemiafdeling med 10 Senge;