Aabenraa Bymærke.

Tuberkulosehospitalet (tillige for Haderslev og Sønderborg Amter) er opført 1910 (Arkitekt Kessler) og har 30 Senge. Skt. Ansgars Klinik, som ejes af Skt. Hedvigs Søstrene, er oprettet 1926 og for Tiden Privatklinik for Øre-, Hals-, Næse- og Øjensygdomme; det har Plads for 50 Patienter. Fattiggaarden for c. 40 Lemmer; Alderdomsasylet med 13 Pladser. Byen har forholdsvis mange, mest gamle Stiftelser, saaledes Günderoths (oprettet 1741) med en Fattig- og en Skolestiftelse, hvoraf den første har 20 Friboliger, den sidste er efter Genforeningen Ungdomshjem og Børneasyl; endvidere Dankwerth-Leistmann-Hansens, oprindelig 3 selvstændige, Schwennesens, oprettet 1779, Riggelsens (1852), alle med Friboliger eller Boliger til billig Leje; endelig det nye, af en Forening oprettede Alderdomshjem »Alderstrøst«, hvis Bygning med 6 Familie- og 6 Enkeltmandslejligheder toges i Brug 1912. Andre offentlige Bygninger. Brundlund (Brøndlund), Resterne af et middelalderligt Slot, skal være opført, i al Fald paabegyndt af Dronning Margrethe i Begyndelsen af 15. Aarh. og omgivet af Volde og Grave, hvoraf henholdsvis Spor og Rester endnu findes; den nuværende Bygning er en af C. F. Hansen 1805—07 udført Ombygning, der siden har været benyttet som Amtmandsbolig; uden for Graven staar den nederste Del af et Porthus, som er omdannet til Vandmølle (Slotsmøllen). Raadhuset, opført 1828 (Bygmester Callesen), har en Raadhussal med Malerier af danske Konger, Lokaler for Borgmester, Stadsingeniør og Kæmner m. m. »Amtshuset«, opført 1901 (Arkitekt Jablonowski) med Lokaler for Amtsraadet, Amtsstuen, Amtsskolekonsulenten m. fl.; endvidere huses her Amtsmuseet og Arkivdepotet. Tinghuset, opført 1907 (Arkitekt Jablonowski) med Rets- og Politilokaler samt Politistation. Arresthuset med Plads til 21 Arrestanter. Toldboden, opført 1852; Posthuset, fuldstændig omdannet 1921; Telegrafvæsenets Administrationsbygning (Arkitekt Jep Fink), taget i Brug 1925; Statsbanegaarden, opført 1867—68. — Kommunale Anlæg. Gasværket, anlagt 1863, sidste store Udvidelse 1913, aarlig Produktion c. 700000 m³ Gas; et Elektricitetsværk, bygget 1902, overtoges 1923 af Kommunen, men solgtes til andet Brug, hvorefter Byen som Andelshaver faar Lys og Kraft fra det store Selskab »Sønderjyllands Højspændingsværk«, og paa den nye Havneplads byggedes 1923—24 en stor Central (Arkitekt Jep Fink). Vandværket anlagdes allerede 1795 og er flere Gange udvidet, sidst 1912; et Højdereservoir byggedes 1923 og en Pumpestation 1926; det aarlige Vandforbrug er c. 300000 m³. Kommunens Eksportstalde og det kommunale Slagtehus er opført 1926. — Af andre Bygninger skal nævnes: Den tidligere Navigationsskole (nu Kontor for Amtslandinspektøren); den tyske Konsulatsbygning, Provsteboligen, Præsteboligen; Hotellerne »Danmark« (Missionshotel), »Royal« og »Grand Hotel«, opført 1925—26 (Arkitekt Jep Fink); de to Apoteker og Pengeinstitutternes Bygninger. »Folkehjem«, tilhørende Sprogforeningen, var tidligere en Restaurant, der købtes 1901 og 1910 udvidedes (Arkitekt Magdahl Nielsen). — Foreninger. Sprogforeningen, som stiftedes 1880 med det Formaal at værne om det danske Sprog i Sønderjylland, har over 5000 Medlemmer og har i det hele spillet en vigtig Rolle i Danskhedens Sag. Frederiksklubben, som Samlingssted for Byens Danske. Historisk Samfund for Sønderjylland, stiftet 1922, fortsætter Udgivelsen af »Sønderjyske Aarbøger« med en 2. Række. Handelsforeningen, stiftet 1847 og Haandværket og Industriforeningen samt »Verein deutsches Haus«, begge fra 1919; sidstnævnte ejer »Stadtteater«. Endvidere er der Frimurerloge, Odd Fellow Loge m. m. Erhvervsforhold. Byens Opland er for indskrænket til, at der har kunnet udvikle sig nogen mere betydelig Landhandel, og de omliggende Købstæder har virket meget trykkende. Dette gjaldt især indtil 1920 den langt større Flensborg. Aa. har derfor i høj Grad været henvist til Søen, men den i tidligere Tid virkelig imponerende Søfart og Skibsbygning gik efterhaanden ogsaa til Grunde under forskellige ugunstige Forhold. I den senere Tid og navnlig efter Genforeningen har der imidlertid paa næsten alle Punkter været en Opgang, som varsler om en lysere Fremtid. — Af Fabrikker og industrielle Anlæg skal nævnes: Johansens Farveri, grundlagt c. 1800, Marcussen & Søns Orgelbyggeri (1806), det ældste og et af de største i Landet; Voetmanns Trælasthandel, Saveri og Høvleværk (1842) med c. 50 Arbejdere; Japsens Uldvarefabrik (1868), Jacobsens Farveri (1871), Aa. Fiskerøgeri (1873) med Anlæg til Avl af Pælemuslinger, Fischers Maskinfabrik (1874) med 10 Arbejdere, Aa. Aktiebryggeri (1880), Aa. Motorfabrik (1899) c. 100 Arbejdere, Det sønderjydske Kompagnis Soda- og Blodfoderfabrik, Aa. Margarinefabrik, Aa Fællesmejeri, Andels-Svineslagteriet, oprettet 1922 og udvidet 1926 beregnet til Slagtning af henimod 100000 Svin aarligt. — Rederier og større Handelsforretninger. Michael Jepsens Rederi, oprettet 1878, havde før Verdenskrigen 14, nu kun 2 Skibe til oversøisk Fart; M. Nielsens Korn-, Foderstof- og Kunstgødningsforretning har 4 Damp- og 8 Sejlfartøjer; Clausen & Co.'s Rederi, oprettet 1901, har 2 Skibe; Hans Ries' Korn- og Foderstofhandel, oprettet 1849; A/S »Cimbria« Tømmerhandel, oprettet 1869; J. P. Top: Jern, Staal og Bygningsartikler (1897); Holger Fink & Co.: Bygningsartikler og Jern (1907); A/S »Ceres«: Korn og Foderstoffer (1908). — Af Pengeinstitutter er der »Sparekassen for Aa. By og Amt«, oprettet 1823 ved Sammenslutning af to ældre; »Den nordslesvigske Folkebank«, oprettet 1872, og »Apenrader Bank«, oprettet 1926; desuden Filial af Handelsbanken i København. Havn og Skibsfart. Den brede og dybe Aa. Fjord frembyder særlig gunstige Betingelser for Skibsfarten. Havnen omfatter 3 Bassiner: »Nordre Havn« og »Søndre Havn«, der