Bassiner har tilsammen 3,5 ha Vandareal. Den nye Havn, der toges i Brug 1925, er indtil 7,5 m dyb med c. 6 ha Vandareal og 450 m Kajlængde. Det hele Havneareal er meget stort, inkl. Bassinerne 57,5 ha, og paa dette ligger flere af Byens største industrielle Anlæg. — I Havnen indgik 1926 fra Indlandet 1123 Skibe med 17615 t Ladning, deraf 713 Dampere med 8781 t Ladning, og fra Udlandet 334 Skibe med 74429 t Ladning, hvoraf 67 Dampere med 47402 t Ladning; s. A. udgik til Indlandet 1127 Skibe med 11619 t Ladning, deraf 718 Dampere med 1957 t Ladning, og til Udlandet 342 Skibe med 6164 t Ladning, deraf 61 Dampere med 696 t Ladning. — Den hjemmehørende Handelsflaade ved Udgangen af 1926 bestod af 5 Damp- og Motorskibe uden Sejl med tilsammen 7654 Reg. Tonn. og 3 Sejl- og Motorskibe med Sejl, tilsammen 158 Reg. Tonn.; samtlige Skibe paa mindst 20 Reg. Tonn. og Tonnagen regnet brutto. Finansielle Forhold. Kommunens Indtægt 1925—26 var 1226000 Kr. og dens Udgift 986000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Regnskabsaarets Slutning henholdsvis 3,92 og 2,94 Mill. Kr. 1. Jan. 1927 var Vurderingen til Ejendomsskyld 34,53 Mill. Kr., hvoraf Grundværdien 9,96 Mill. Kr.; s. A. var Bygningernes Brandassurance 38.56 Mill. Kr. Administrative Forhold. Embedsmænd. Købstaden udgør et Pastorat i Aa. Provsti, Haderslev Stift. I verdslig Henseende hører den til 92. Retskreds (Aa. Købstad, Sønder-Rangstrup og Rise Herreder og en Del af Lundtoft Herred samt Varnæs Birk) og til 68. Politikreds (samme Omraade) med Tingsted, Dommer og Politimester i Byen. Endvidere til Aa. Lægekreds, de sønderjyske Amters 2. Folketings-Opstillingskreds, 5. Landstingskreds, Aa. Skattekreds, Aa. nordre Vurderingskreds og 7. Udskrivningskreds (160. Lægd). Byen er Sæde for Amtmanden over Aa. Amt; Byraadet bestaar af 17 Medlemmer, heri indbefattet den folkevalgte Borgmester som Formand og de 4 øvrige Magistratsmedlemmer (Raadmænd). Jernbane- og andre Forbindelser. Ved Statsbanen Aa.—Rødekro, som aabnedes 1868, fik Byen Forbindelse med den østjyske Længdebane, og 1927 forlængedes Banen fra Rødekro over Løgumkloster til Bredebro paa den vestlige Længdebane. De tidligere private Amtsbaner til Graasten og Løgumkloster nedlagdes 1926, da de maatte drives med Underskud. Fra Aa. udgaar ikke mindre end 9 faste Automobilruter, deriblandt til Haderslev, Sønderborg og Flensborg; endelig er der regelmæssig Dampskibsforbindelse med København og to Gange daglig med Sønderborg. Historie. Navnet Aa. stammer utvivlsomt fra en forsvunden Landsby »Opnør« og Aaen, ved hvilken Købstaden ligger. Det er 1335 skrevet »Opneraa«, efterhaanden omdannet til Openraa og Aabenraa og paa Plattysk til Openra, Apenra og Apenrade; i den stedlige danske Dialekt bruges endnu Formen »Affenraa«. Aa. har antagelig først været et Fiskerleje, der paa Valdemar Sejrs Tid er blevet Købstad, og den maa i al Fald have haft Købstadrettigheder før 1231. Byens »Skraa« blev nedskreven paa Latin 1335 og s. A. stadfæstet af Hertug Valdemar V. Den ældste Del af Byen er Partiet mellem Store Torv og Sønderbro; for Enden af Vestergade laa det ældste Slot i en Befæstningslinie om Byen; baade denne og Slottet skal være afbrændt 1247 af Erik Plovpenning i dennes Strid med Abel. Valdemar Atterdag havde i sine sidste Aar Slottet inde, men efter hans Død blev det ved Forræderi overgivet til de holstenske Grever. Dronning Margrethe, som 1404 var kommen i Besiddelse af Slottet og ved Forlig 1411 havde faaet det i Pant, nedbrød det straks, og hun menes at have paabegyndt Opførelsen af den nye Borg Syd for Aaen, det senere Brundlund Slot. Under Erik af Pommerns Krig med Hansestæderne og de holstenske Grever indtoges efter en Belejring By og Slot og befæstedes yderligere af Erobrerne. Ved Delingen 1490 tilfaldt Aa. Kongen; men da Christian II, hvem Aa. forblev tro imod, 1523 maatte flygte, indtog Frederik I's fremmede Lejetropper Slot og By og plyndrede og brændte. 1525 pantsatte Frederik I Aa. m. m. til Benedict Pogwisch, og ved Delingen 1544 kom den til de gottorpske Besiddelser; først 1713 inddroges den atter under Kronen. — Aa. By voksede kun langsomt (endnu 1803 var den ikke naaet til 3000 Indbyggere). Først efter 1850 kom der nogen større Udvikling, som dog til Dels standsede under det tyske Herredømme, saa at Indbyggertallet i en Periode (1867—95) endog gik ned. Henimod Aarhundredskiftet indtraadte dog nogen Opgang, og efter Genforeningen 1920 har der været god Fremgang. — Mange Ildebrande har i Tidens Løb hærget Aa. 1576 brændte den sydlige Del og 1610 næsten hele Byen; andre betydelige Ildebrande indtraf 1629, 1669, 1679, 1680, 1694 og 1707. Ogsaa under Krigene i 17. Aarhundrede led Byen meget, og 1629 var der Pest. Da Oplandet var lille og Adgangen til det fra Byen tilmed særlig besværlig, har Handel og Haandværk i ældre Tid været ret ringe. Hovederhvervene har derfor været Fiskeri og Skibsfart. Fiskeriet i Fjorden var den oprindelige Næringsvej og endnu i 17. Aarhundrede betydeligt; paa denne Tid begynder ogsaa den egentlige Skibsfart, som dog først omkring nævnte Aarhundredes Slutning naaede en større Udvikling, der kulminerede henimod 1750, da Aa. havde 115 Skibe. Herefter indtraadte en stærk Tilbagegang, særlig paa Grund af Sveriges Forbud mod Vareudførsel paa fremmede Skibe, og i Krigsaarene 1807—14 tog denne yderligere Fart, saa at Handelsflaaden 1812 var sunket til 20 Skibe. Fra 1824 kom der dog atter en Glansperiode, navnlig efter Treaarskrigen, og 1862 havde Aa. 81, for en Del meget store Skibe, der i stor Udstrækning gik i Langfart paa Verdenshavene, bl. a. paa Kinakysten. Denne indbringende Skibsfart fortsattes endnu efter 1864, indtil Sejlskibene efterhaanden fortrængtes af Damperne. I Tilslutning til Søfarten florerede en Tid ogsaa Skibsbygningen. Denne begyndtes i 17. Aarhundrede, dog først efter 1820 i større Stil. 1840 beskæftigede de to daværende Værfter c. 200 Tømrere, senere kom der flere Værfter til, og Skibsbygningen i Aa. blev berømt langt ud over Landets Grænser. Efter 1870 gik imidlertid denne Virksomhed ligesom