Sejlskibsfarten tilbage, og Værfterne nedlagdes efterhaanden, det sidste af dem gik fallit 1895 efter længere Tids Uvirksomhed. — Sprog og Nationalitet. I den ældste Tid var Sproget udelukkende Dansk. I 15. Aarhundrede kom der noget Plattysk ind, som dog forsvandt, da Højtysk i 17. Aarhundrede blev Embeds-, Kirke- og Skolesprog, og den almindelige Befolkning talte vedblivende Dansk. 1854 udtalte Raadmand Fr. Bahnsen i Stænderforsamlingen, at af Aa.'s 800 Familier benyttede kun de 30 Tysk som Omgangssprog. 1925 talte af 2250 Familier 227 Tysk og 193 begge Sprog. Efter 1850 indførtes dansk Rets- og Forvaltningssprog, medens begge Sprog ligestilledes i Kirken; Undervisningssproget var Dansk, men der undervistes i Tysk. Fra 1864 indførtes efterhaanden Tysk i alle offentlige Forhold. Det nationale Sindelag har ikke været sammenfaldende med Sproget; Gottorpernes langvarige Herredømme i Byen har paa dette Punkt haft en stor Indflydelse. I 19. Aarhundrede vandt derfor de slesvig-holstenske Ideer let Indpas, og i Aarene før Oprørets Udbrud foranstaltedes store slesvig-holstenske Fester i Lighed med de danske paa Skamlingsbanke. 1839 begyndte ved Fr. Fischer Udgivelsen af et Ugeblad i dansk Aand, og hertil sluttede sig en mindre Kreds, men i øvrigt var der i det danske Parti kun faa mere betydende Mænd. Krigen 1848—50 bragte imidlertid et meget stærkt Omslag, og Danskheden gik vedblivende frem indtil 1864. Ved Valget 1867 blev der afgivet 516 danske Stemmer mod 471 tyske, men 1886 henholdsvis 225 og 432 og 1912: 456 og 782. Ved Folkeafstemningen 1920 stod Forholdet næsten lige, idet — bortset fra de tilrejste — 49 % stemte for Danmark og 51 % for Tyskland. Ved sidste Folketingsvalg 1926 afgaves 1169 danske Stemmer, 1094 tyske og 1360 socialistiske samt 56 paa Selvstyrepartiet. — Af bekendte Mænd fødte i Aa. er bl. a.: C. A. Fabricius, Medlem af den store Landbokommission (f. 1734); A. J. Regenburg (f. 1815); Raadmand og Farver M. Bahnsen (f. 1809); Redaktør Fr. Fischer (f. 1809); Tobaksfabrikant J. P. Junggreen (f. 1827); Kaptajn C. C. Fischer (f. 1844) og Gaardejer J. Michelsen (f. 1845). (Litt.: I Trap »Danmark« [4. Udgave IX] er Aa. fyldig og godt behandlet, og her findes en udførlig Litteraturfortegnelse, hvortil kan henvises). M. S. Aabenraa Amt, i den østlige Del af Sønderjylland, grænser mod Nord til Haderslev Amt, mod Vest til Tønder Amt og for den sydligste Dels Vedkommende ligesom mod Syd til Rigsgrænsen, mod Sydøst til Flensborg Fjord og mod Øst til Sønderborg Amt, Als Fjord og Lille-Bælt. Øen Barsø uden for Genner Fjord hører til Amtet. Paa Vestgrænsen skyder den vestre Del af Sønder-Rangstrup Herred (Bedsted Sogn) sig langt ud mellem Haderslev og Tønder Amter, og sydligere gaar omvendt en Del af Tinglev Sogn (Tønder Amt) ind i Aa. A. Paa Østkysten skærer Aabenraa og Genner Fjorde sig ind og danner Løjt-Halvøen. Det nuværende Amt er efter Genforeningen noget større end tidligere, idet der hertil blev lagt største Delen af Bov Sogn og mindre Dele af Holbøl og Hanved Sogne. Dets største Udstrækning er i Syd—Nord 41 km med en Bredde i Øst—Vest af 13—34 km. Hele Arealet er 790,12 km², og 1925 fandtes her 38615 Indb. (1921: 35067, 1910: 34711, 1860: 30067), heraf i Landdistrikterne (Amtet uden Købstaden Aabenraa, 773,01 km²) 29863 Indb. (1921: 27106, 1910: 26942, 1860: 24934), hvilket giver for Landdistrikterne 39 og for Amtet som Helhed 49 Indb. pr. km². — Angaaende de geologiske Forhold, Overfladeformer, Jordernes Beskaffenhed og andre naturlige Forhold henvises til Artiklen »De sønderjyske Landsdele« (XXII Bind, S. 1042) og til Artiklerne om Amtets enkelte Herreder. Arealets Benyttelse. Ifølge Tællingen 1927 omfattede Høstarealet 52122 ha, og heraf benyttedes 21984 ha til Kornsorter, 6012 ha til Rodfrugter, 229 ha til andre Høstafgrøder, 23138 ha til Grønfoder, Græsning og Høslæt; 759 ha var Brakmark; desuden var der 5131 ha til Høslæt uden for Agermarken. Af Vintersæden var knap 1/3 Hvede og noget over 2/3 Rug; af Rodfrugtarealet dyrkedes over Halvdelen med Kaalrabi; Brakarealet er efterhaanden stærkt indskrænket. — Af det øvrige Areal var efter Tællingen i 1920 812 ha Haver, Planteskoler, Hegn o. l., 2103 ha Moser til Tørveskær, 5869 ha Skov og Plantage, 2216 ha Hede og Lyngbakker, 2702 ha Veje, Jernbaner, Byggepladser o. l. og 633 ha Vandareal. Af Skovene, der næsten udelukkende ligger i Amtets sydøstlige Del, medens den nordvestlige næsten er skovløs, er c. 3/4 Statsskov; og for Amtet som Helhed er Skovarealet procentvis kun lidet mindre end i hele Jylland. — Af de vigtigste Husdyr var der 1927: 6849 Heste, 47684 Stkr. Hornkvæg og 64215 Svin. Af Hornkvæget, der for c. 3/5's Vedkommende hørte til Korthornsracen, var 20993 Malkekøer. Svineholdet er ualmindelig stort, hvorimod Faareavlen, som de fleste Steder i Landet, nu er meget ringe. Paa alle Punkter inden for Landbruget er der her i Amtet ligesom overalt i de sønderjyske Landsdele efter Genforeningen foregaaet en stærk Tilpasning efter de nye Forhold. — Ejendomsforholdene paa Landet var 1927 saaledes, at der i Aa. A. fandtes 38 større Gaarde (12 Tdr. Hartkorn og derover med i alt 767,8 Tdr. Hartkorn og 5714 ha (7,4 ha pr. Td. Hartkorn), Ejendomsskyld: 6,4 Mill. Kr.; 1299 Bøndergaarde (1-12 Tdr. Hartkorn) med i alt 4325,1 Tdr. Hartkorn og 46401 ha (10,7 ha pr. Td. Hartkorn), Ejendomsskyld: 49,861 Mill. Kr.; 1370 Landbrugshuse (under 1 Td. Hartkorn, men mindst 0,55 ha) med i alt 573,0 Tdr. Hartkorn og 14646 ha (25,6 ha pr. Td. Hartkorn), Ejendomsskyld: 16,624 Mill. Kr. Fra Genforeningen til 1927 er der oprettet c. 110 Husmandsbrug, til Dels ved Udstykning af større Domænegaarde, og i 1928 er planlagt c. 40 nye Brug. — Hele Amtets Ejendomsskyld var 1927: 104,0 Mill. Kr., hvoraf Grundværdi 48,0 Mill. Kr.; af disse Summer falder henholdsvis 34,5 og 9,9 Mill. Kr. paa Købstaden Aabenraa. Inddeling. Aa. A. bestaar af Købstaden Aabenraa og Herrederne Sønder-Rangstrup, Rise og Lundtoft, i hvilket sidste der nu ogsaa indgaar Dele af Vis Herred, som i øvrigt ligger uden for Rigsgrænsen. Amtet omfatter 20 Sognekommuner, 20 Kirkesogne og 18