Aakre, Aakra, Herred, Karmsund Sorenskriveri, Rogaland Fylke, (1920) 3215 Indb. Antagen Indtægt 1925 var 969000 Kr. og Formue 4,6 Mill. Kr. M. H. Aal, Herred, Hallingdal Sorenskriveri, Ringerike Politidistrikt, Buskerud Fylke, (1920) 3664 Indb. Af Arealet 1154 km² er 22,3 km² Ager og Eng, 200 km² Skov, 69,2 km² Ferskvand; Resten er Udmark, Fjeld og Myr. Ved Aal Kirkested og Jernbanestation tæt Bebyggelse. Her er en gammel Tingstue og megen vakker gammel Bebyggelse. Der er mange og gode Fiskevand: Strandefjorden og Fjeldvandene, Djupvand, Gyranosvand, Rødningen med flere. Fjeldene naar i Ranbergskarvet op i 1821 m. Dalbunden ligger mellem 400 og 500 m. De vigtigste Næringsveje er Jordbrug og Skovdrift, særlig er Kvægavlen af Betydning, da der findes fortrinlige Sæterbeiter. Men ogsaa Jagt og Fiskeri spiller en Rolle. Antagen Formue 1927 var 14,6 Mill. Kr. og Indtægt 2552000 Kr. M. H. Ålandshavet, se Ålandsøerne. Ålandstraktaten af 20. Okt. 1921, se Neutralisering S. 855 ff. Ålandsøerne, finsk Ahvenanmaa, skiltes 1918 fra Åbo og Björneborgs Län (Turun ja Porin lääni) som et særskilt Län. Arealet er 1442 km², hvoraf 16 km² Vand (1,11 %), med (1925) 27180 Indbyggere, 19 pr. km². Øgruppen bestaar af c. 6500 Øer, Holme og Skær, hvoraf c. 80 er beboede. Befolkningen er næsten udelukkende svensktalende. Länet deles i 15 Kommuner i et Herred med 5 Lensmandsdistrikter og udgør 1 Domsaga med 5 Tingslag under Åbo Hovrätt. Å. hører i gejstlig Henseende under Åbo Ærkestift og deles i et Bysogn og 15 Landsogne. Ved Rigsdagsvalg danner det een Valgkreds. Ved Lov af 6. Maj 1920 fik det et mere selvstændigt Styre end noget andet Län. Styret udøves af et Landsting, som har Myndighed til at give Landskabslove, der dog skal sanktioneres af Rigets Præsident. Beboerne har ingen Værnepligt, men kan beordres til Tjeneste ved Lods- og Fyrvæsenet. Skriftsproget mellem Rigsregeringen og Landskabsmyndighederne er Svensk. Hovedstad er Mariehamn (Maarianhamina) med (1924) 1507 Indbyggere. Under Verdenskrigen anlagde Rusland paa Trods af Bestemmelserne i Pariser-Freden 1856 stærke Befæstninger paa Å. omfattende betydelige Landfæstninger med ret store Troppestyrker, en stærk Basis for Undervandsbaade og 2 store Lufthavne samt Radiostationer. Samtidig med Finlands Selvstændighedserklæring afholdtes en Folkeafstemning, om Landskabet ønskede Tilknytning til Finland eller Sverige. Resultatet gav stort Flertal for Sverige. 13. Febr. 1918 sendtes en svensk Flaadeafdeling til Å. dels for at overføre Ålændinge til Sverige, dels for at mægle mellem den finske Hvide Garde og de russiske Tropper samt overføre disse sidste til Rusland. Senere kom ogsaa svenske Landtropper (Göta lifgarde). 7. Marts 1918 ankom en tysk Flaadeafdeling med Landgangstropper for at hjælpe til med Overførelsen af det russiske Mandskab (2000 Mand). 15. Marts var dette Arbejde tilendebragt, og de svenske Militærafdelinger forlod Å. 1919 afholdtes en ny Folkeafstemning, som resulterede i, at der af 10196 Stemmer blev afgivet 9735 for Sverige. I Apr. 1919 henvendte Sverige sig med en Note til Fredskonferencen i Paris, og paa Englands Foranledning

Situationsplan over Ålandsøerne.