- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
9

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ålandsøerne - Aalborg - Aalborg Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indbragtes Spørgsmaalet for Nationernes Forbund, der 24. Juni 1921 bestemte, at Å. vedblivende skulde have politisk Tilslutning til Finland, hvilket Sverige maatte akceptere. 20. Aug. 1921 undertegnedes en international Overenskomst om Å.'s Neutralisering, hvori bestemmes, at Øerne ikke maa befæstes. Overenskomsten undertegnedes af Sverige, Finland, Estland, Letland, Polen, Tyskland, Danmark, England, Frankrig og Italien. M. H-n. Aalborg Købstad havde 1925 et Areal af 869 ha med 43153 Indb. (Folkeregistertal 1. Apr. 1929) (1925: 42819, 1921: 41613, 1916: 38102), og som Forstæder til Byen maa betragtes Vejby Sogn (6105 Indb.) samt Sølyst Villakvarter i Nørre-Tranders Sogn og Hasselris Villakvarter, Kærby og Mølholm i Budolfi Landsogn, i alt med 9112 Indb. — Af Forandringer og Tilføjelser til den tidligere Beskrivelse kan nævnes følgende. Fleskum Herreds Ting- og Arresthus er opført 1919—20 (Arkitekt E. Packness) og indeholder Retslokaler, Amtsraadssal og Kontor for Civildommeren m. m. samt 10 Arrester; Landsretsbygningen, opført 1920—21 (samme Arkitekt), indeholder Lokaler for Nævningeretten samt Kontorer for Statsadvokaten, Straffedommeren og Amtsstuen; Politistationen, opført 1917—18 (Arkitekt Paludan). — Skoler, Katedralskolen har 1 Rektor, 7 Lektorer, 14 Adjunkter og 5 andre Lærere; det kommunale Skolevæsen har 5 Skolebygninger med 5 Overlærere, c. 120 faste Lærere og c. 10 Timelærere. Der er 3 af Staten, Amtet og Kommunen understøttede, eksamensberettigede private Mellem- og Realskoler og desuden 4 andre Privatskoler. — Et nyt Garnisonssygehus er opført 1918 (Arkitekt E. Glahn); en ældre Privatbygning er 1921 ombygget og indrettet til Bispebolig; Landmandsbankens Filial, opført 1920 (Arkitekt Ingemann), »De samvirkende Idrætsforeninger« har 1920 anlagt en Idrætspark; paa Skovbakken er 1923 afsløret en Bronzestatue af Landstingsmand Jørgen Berthelsen (Billedhugger Bundgaard); Boulevard Apoteket er oprettet 1916 og Reberbane Apoteket 1918. Skibsfart. Den i Aa. (med Nørre-Sundby) hjemmehørende Handelsflaade bestod 1926 af 51 Skibe (paa mindst 20 Register Tons brutto) med tilsammen 5323 Register-Tons. Ved Toldstedet indgik s. A. fra Indlandet 3986 Skibe med 117633 t Ladning, og fra Udlandet 1615 Skibe med 781576 t Ladning; s. A. udgik til Indlandet 4177 Skibe med 246864 t Ladning, og til Udlandet 1492 Skibe med 437922 t Ladning. — Finansielle Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 6,47 og 4,83 Mill. Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 29,55 og 18,53 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan. 1927 var hele Summen 156,44 Mill. Kr., hvoraf 49,67 Mill. Kr. Grundværdi. S. A. var Bygningsassurancen 152,05 Mill. Kr. — »Nordjysk Bank« oprettedes 1915 og »Aalborg Haandværker- og Revisionsbank« 1918. — Administrative Forhold. Købstaden (med Landsogne) omfatter 3 Pastorater under Aa. Købstads Provsti (Aalborg Stift). I verdslig Henseende hører den til 67. Retskreds (Aa. K. med Aalborg Birk og Fleskum Herred) med Tingsted, Civildommer og Straffedommer i Aa.; Retskredsen udgør 48. Politikreds (Aa.). Endvidere til Aa. Lægekreds, Amtets 1. og 2. Folketings-Opstillingskreds, 6. Landstingskreds, Aa. Skatte- og Aa. Skyldkreds samt 5. Udskrivningskreds (421. Lægd). Byraadet bestaar af 21 Medlemmer, indbefattet den folkevalgte Borgmester som Formand (Embedet som kongelig Borgmester er nedlagt). — Byen er Garnisonssted for 10. Regiment (9., 25. og 30. Bataillon) og 11. Regiment (31. og 32. Bataillon samt 3. Livgardebataillon). (Af nyere Litteratur skal nævnes: P. Jensen, »Det nye Aalborg« [Aa. 1915]; A. K. Jensen, »Aalborg« i »Danske Byer og deres Mænd«, III [Aa. 1915]; Trap, »Danmark«, 4. Udgave, V Bind). M. S. Rettelser og Tilføjelser: S. 21, Sp. 1, L. 32 f. n.: 1871-79 læs: 1873-79. - L. 31 f. n.: og blev efter en Restauration atter indviet 1904, udgaar. — L. 23 f. n.: Grønnegade læs: Gravensgade. — L. 21 f. n.: Vesterbrogade læs: St. Vestergade. — L. 18 f. n.: til Gammeltorv læs: og Gammeltorv til Algade. — L. 13 f. n.: med S. læs: mod N. — L. 8 f. n.: Pølsegyden udgaar. — Sp. 2, L. 21 f. o.: Grotumsgyde læs: Grotumsgade. — L. 21 f. o.: i Haandværkerforeningen er et Værelse o. s. v. Det paagældende Værelse findes paa Museet. — L. 21 f. n.: en Handelsskole læs: to Handelsskoler. — L. 14 f. n.: 1878 (Uldall) læs: 1905-06 (Kampmann). — L. 9 f. n.: opført 1896 — — — og udvidet læs: opført 1909, efter at Kommunen havde overtaget det gamle nu nedlagte Værk. - S. 22, Sp. 1, L. 14 f. o.: Chr. IV læs: Chr. IX. - L. 24 f. n.: »Portland Cementfabrik« læs: »Aalborg Portland Cementfabrik«. — L. 21 f. n.: »De forenede nordjyske Cementvarefabrikker« udgaar. — L. 9 f. n.: Station paa læs: Udgangspunkt for. — S. 23, Sp. 1, L. 25 f. n.: Stjernholm læs: Stenholm. Tilføjelse til Kortforklaringen: 50. Hovedvagten F 4. Rettelse: Gravene læs: Gravensgade. Aalborg Amt. Dets hele Areal er 2926,4 km2, og 5. Novbr. 1925 fandtes der her 178382 Indb. (1921: 166402, 1916: 158336); heraf i Landdistrikterne 2909,8 km2 med 124459 Indb. (1921: 114266, 1916: 110325), altsaa 61 og 43 pr. km2, henholdsvis i Amtet som Helhed og i Landdistrikterne. — Inddeling. Amtet omfatter 67 Sognekommuner og 121 Kirkesogne, dels under Aalborg og dels under Viborg Stift; det har 6 Folketings-Opstillingskredse med følgende Valgsteder: 1. Aalborg, 2. Aalborg, 3. Bælum, 4. Aars, 5. Nibe, 6. Nørre-Sundby, og det hører til 6. Landstingskreds; har 5 Lægekredse med Kredslæger i Aalborg (2), Nørre-Sundby, Farsø og Terndrup; det har 5 Skattekredse og 2 Skyldkredse med 7 Vurderingskredse og hører til 5. Udskrivningskreds. I Henseende til Rets- og Politivæsen falder Aa. A. under følgende Kredse: 63. Retskreds (Hobro Købstad, Gislum og Rinds Herreder og en Del af Gerlev-Onsild Herreder) med Hovedtingsted Hobro og Bitingstederne Gedsted og Aalestrup, største Delen af Kredsen, som udgør 46. Politikreds (Hobro), i Randers og Viborg Amter; 64. Retskreds (Hellum-Hindsted Herreder) med Hovedtingsted Terndrup og Bitingsted Hadsund udgør en Del af 45. Politikreds i Hadsund; 65. Retskreds (Løgstør Købstad og Aars-Slet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free