A. til Bollingsted. Dennes Søn, den sidste katolske Biskop i Slesvig Godske von A. (o. 1475—1541), var 1514, selv tredie. Sendebud til Kejser Maximilian for paa Kong Christiern II's Vegne at bejle til Prinsesse Elisabeth, Kejserens Sønnedatter, og Aaret efter i Rom som »Orator« hos Paven paa Hertug Frederik's Vegne. Senere førte han et fyndigt historisk Bevis for, at Hertugdømmet Slesvig aldrig havde hørt under det tyske Rige, og at Bispedømmet i Aarhundreder havde ligget under Lunds Ærkebispesæde. Under Reformationsbevægelsen søgte han længst muligt at holde igen. Fra Amtmand paa Haderslevhus Claus von A. til Borghorst og Gjelting (o. 1470—1531) — Sønnesøn af ovennævnte Volf von A. til Nøer — nedstammede Feltmarskalk Claus von A. (s. d.). Den anden Hovedlinies Stamfader, ovennævnte Hr. Johan von A. var Oldefader til Hr. Hans von A. til Haseldorf, en af de betydeligste holstenske Raader under Kongerne Christiern I og Hans, særlig kendt som den, der i Aaret 1500 førte Rigsbanneret i Slaget ved Hemmingsted, hvor han fandt Heltedøden. En af hans Sønner, Frederik von A. til Haseldorf, Haselau, Seestermüh og Kaden (1492—1541), der under Grevens Fejde tjente paa dansk Side som Ritmester, var Fader til Klosterprovst i Preetz Bendix von A. til Haseldorf (o. 1525—86) og til Hans von A. til Seestermüh (død 1559). Klosterprovstens Sønnesøns Søn, Geheimeraad Ditlev von A. (s. d.) blev Stamfader til en talrig, endnu blomstrende Efterslægt. Til denne hørte Klosterprovst for St. Johannes' adelige Kloster i Slesvig, Geheimekonferensraad, Kammerherre og Hvid Ridder Carl Friedrich Ulrich von A. (1760—1829), der ved sit Giftermaal med en Baronesse Dehn kom i Besiddelse af Stamhuset Ludwigsburg ved Ekernförde, hvorefter han ved kgl. Bevilling af 25. Juni 1783 fik Tilladelse til at føre Navnet A. von Dehn og en Kombination af begge Slægters Vaabener. Ved kgl. preussisk Patent af 12. Marts 1913 fik Besidderen af Fideikommisset friherrelig Titel. Hertugelig holsten-gottorpsk Raad Frederik von A. til Halvsøgaard, Seestermüh, Arlevad, Stendorf og Nüchel (o. 1558—1607) — Søn af ovennævnte Hans von A. til Seestermüh — var Fader til Hans von A. til Stendorf (1584—o. 1642), til Frederik von A. til Halvsøgaard, Grøngrøft og Aarup (1594—1657), hvis Søn, Storkansler, Grev Frederik von A. (s. d.) omtales nedenfor, og til Bendix von A. til Maslev (1601—69). Den ældste af disse tre Brødre blev Fader til den dygtige Rytterofficer, Generalløjtnant, senere Guvernør over Fyen Hans von A. til Glorup (1624—94), der i Stormnatten 11. Febr. 1659 kommanderede ved Østerport og som i Novbr. s. A. førte Hærens yderste højre Fløj i Slaget ved Nyborg, idet han ved et glimrende Indhug med sine Ryttere væsentlig bidrog til Sejren. I Skt. Knud's Kirke i Odense lod hans Enke rejse ham et pragtfuldt Gravmæle. Hans Brodersøn, Geheimeraad og Blaa Ridder Hans Heinrich von A. til Deutsch Nienhof og Seestermüh (1656—1720), var i nogle Aar Overkammerherre hos Kronprins Frederik (IV), som var ham i høj Grad bevaagen, men virkede i øvrigt mest som Gesandt, bl. a. i London, Berlin og Haag. Kommandant og Guvernør i Kjøbenhavn, Generalløjtnant og Hvid Ridder Frederik von A. (1627—72) — Søn af ovennævnte Bendix von A. til Maslev — deltog med stor Tapperhed i Kjøbenhavns Forsvar 1659, blev som Belønning ved kgl. aabent Brev af 29. Oktbr. s. A. naturaliseret som dansk Adelsmand, men efterlod kun en Datter. Det var ham, som 1663 modtog Leonora Christina og førte hende til Blaataarn. Den senere Storkansler, daværende Statholder i Hertugdømmerne Frederik von A. blev 14. Decbr. 1665 af Kejser Leopold optaget i det romerske Riges Grevestand og ved Patent af 20. Juni 1672 dansk Lensgreve, idet han samtidig oprettede Grevskabet Langeland med Hovedsædet Tranekær (s. d.). Han var Fader til den barnløse 2. Besidder af Grevskabet, Statholder i Hertugdømmerne, General, Geheimeraad og Blaa Ridder, Lensgreve Frederik A. (1662—1708), første Gang gift med Christian V's Datter Christiane Gyldenløve, og til Overhofmester ved det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn, Overkammerherre, Præsident for Politi- og Kommercekollegiet, Medlem af Konseillet, Statholder i Hertugdømmerne, Geheimeraad og Blaa Ridder, Lensgreve Carl A. (1670—1722), der efter sin Fader arvede Grevskabet Rixingen, som han afhændede 1703, for senere - efter Broderens Død — at blive 3. Besidder af Grevskabet Langeland. Han var gift med Ulrik Frederik Gyldenløve's Datter, Grevinde Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig. Deres Sønner var Grevskabets 4. Besidder, General og Hvid Ridder, Lensgreve Frederik A. (1702—73), som 22. Aug. 1765 oprettede Stamhuset A. med Hovedsædet Brolykke, den ugifte Generalløjtnant og Hvid Ridder, Grev Ulrik Carl A. (1704—57) og Overkrigssekretær, General og Blaa Ridder, Grev Conrad Vilhelm A. (1708-91), afskediget 1771 af Struensee som Guvernør i Kjøbenhavn, derefter en kort Tid Overlanddrost i Oldenborg, og endelig Kommandant i Fredericia cg i Rendsborg. Sidstnævnte var Fader til Kavalleriinspektør, Generalløjtnant og Hvid Ridder, Grev Frederik Carl Christian Ulrik A. (1742—1825), der organiserede det holstenske Landeværn, og til Teaterchefen, Geheimeraad, Grev Ferdinand Anton Christian A. (s. d.). Grevskabets ovennævnte 4. Besidder, Grev F. A., efterlod kun en Søn, Generalmajor og Hvid Ridder, Lensgreve Christian A. (1732—91), Grevskabets 5. Besidder, der efter den sidste Grev Danneskiold-Laurvig's Død ved Højesteretsdom af 1785 kom i Besiddelse af Grevskabet Laurvigen i Norge, idet han var Dattersønnesøn af Ulrik Frederik Gyldenløve. Han fik ved Bevilling af 7. Oktbr. 1785 Ret til at føre Navnet A.-Laurvigen og samtidig følgende Vaaben: et med et grevekronet Hjerteskjold, hvori Slægtens ovennævnte Mærker, forsynet, ved et indadbuet Sølv-Kors firdelt Hovedskjold, hvis 1. og 4. Felt viser en kronet