Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahlefeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sølv-Løve, staaende i en Guld-Hellebard, i blaat,
2. og 3. Felt er delt af blaat, hvori en i Vand
gaaende oprejst, kronet Guld-Løve, og Guld,
hvori to opretstaaende røde Fisk, omsatte af
tolv sorte Kors, paa Skjoldet tre grevekronede
Hjelme, den midterste prydet med en
siddende, kronet Guld-Leopard, holdende i hver
Forpote tre røde Flag med Sølv-Kors, den
heraldisk højre Hjelm med en Guld-Ørn, den
venstre med Slægtens eget Hjelmtegn, den paa
en Pude siddende Hund, Skjoldholdere en
Guld-Løve med Sølv-Hjelm, hvorpaa en
femtakket Krone med syv Sølv-Fjer, og en
Sølv-Elefant. Ved hans Ægteskab med Elisabeth Juel,
Datter af Kammerherre Jens Juel, som 15.
Jan. 1768 havde oprettet Stamhuset
Lundsgaard for hende, kom dette Majorat
i Slægten A.’s Besiddelse. De havde fire
Sønner. Den ældste, 6. Besidder af Grevskabet,
Generalløjtnant og Hvid Ridder, Lensgreve
Frederik A.-L. (1760—1832), førte under
Fjendtlighederne med England Kommandoen
over Landeværnet paa Langeland, Taasinge og
Ærø. I sine yngre Dage havde han — 1792—98
— været Direktør for Hofteatret i Slesvig,
optraadte som Forfatter af Ridderdramaet
»Hellfried« og Skuespillet »Der weibliche Soldat«
og holdt selv et Teater og Kapel paa
Tranekjær Slot. Han er i øvrigt kendt som en
human og fremskridtsvenlig Godsbesidder, men
sad saa daarligt i det, at han søgte Bevilling
til at afhænde Grevskabet Laurvig, som
derpaa, 27. Septbr. 1815, substitueredes med en
Fideikommiskapital (nu 1285000 Kr.). Skønt
Slægten har talt adskillige Generalspersoner,
er det altid ham, som kaldes »Generalen«.
Han efterlod kun en Datter, Komtesse Elise
Davidia Margrethe (1788—1855), gift
med preussisk Generalmajor Ludwig Adolf
Wilhelm von Lützow (s. d.), fra hvem hun
blev skilt 1825. Ovennævnte Lensgreve C. A.-L.’s
anden Søn, Grev Jens Juel A.-L. (1764—94),
levede uden Embedsstilling, optaget af
politiske og litterære Studier. Paavirket af Tidens
Oplysningslitteratur udgav han — paa Tysk —
flere mindre Skrifter, som oversattes til Dansk,
idet han her paa forskellige Omraader viste
sig som Fremskridtets Mand. Han efterlod tre
Sønner: Oberst, Geheimekonferensraad,
Lensgreve Christian Johan Frederik
A.-L. (1789—1856), der efter sin nævnte
Farbroder blev Grevskabets 7. Besidder, den
barnløse Assessor i Højesteret, senere Stiftamtmand
over Viborg Stift, Kammerherre, Dr. juris,
Grev Frantz Vilhelm Ferdinand
A.-L. (1790—1843), en Mand af vidt omfattende
og ægte humanistisk Dannelse, og endelig
Overceremonimester, Geheimekonferensraad,
Grev Carl Frederik Christoph A.-L.
(1792—1871). Den ældste af disse tre Brødre
havde kun en Søn, Grevskabets 8. Besidder,
Geheimekonferensraad, Lensgreve Frederik
Ludvig Vilhelm A.-L. (1817-89), hvis
Efterkommere skriver sig A.-Laurvig (ikke
ifølge Patentet Laurvigen). Han blev Fader til
Grevskabets 9. Besidder, Kammerherre,
Lensgreve Christian Johan Frederik A.-L.
(1844—1917), der var Medlem af Landstinget
1883—1910 og Formand for de samvirkende
Landboforeninger i Fyens Stift 1902—11 og
som, i høj Grad slægtsinteresseret, udviste en
meget betydelig Offervillie, idet han
foranledigede Udgivelsen af det af Dr. L. Bobé
udarbejdede, monumentale Værk om Slægten
A. i 7 Bind (1895-1912), endvidere til
Kammerherre, Grev Sigismund Ludvig A.-L.
til Ulstrup (1846—1925), til Kammerherre, Grev
Julius Ludvig A.-L. til Skovsbo og
Fjellebro (1849—1912), der, efter at hans Hustru,
Baronesse Camilla Jessie Bille-Brahe, havde
tiltraadt Besiddelsen af Stamhuset
Egeskov, ved Patent af 16. Juli 1883 fik Ret til
at føre Navnet A.-Laurvig-Bille og til at
forene de Bille’rs Vaaben med sit eget, endelig
til Formand for Fyens Stifts patriotiske
Selskab, Kammerherre, Grev Frederik
Ludvig Vilhelm A.-L. til Kjærsgaard
(1853—1909), der, efter at hans Hustru, Baronesse
Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn,
havde tiltraadt Besiddelsen af Baroniet Lehn
med Hovedsædet Hvidkilde, ved Patent af 3.
Juli 1905 fik Ret til at føre Navnet
A.-Laurvig-Lehn samt til at forenede det Lehn’ske
Vaaben med sit eget, og sidst til Grev Carl
William A.-L. til Eriksholm (1860-1923),
som var Gesandt i Wien 1897—1908,
Udenrigsminister i Ministerierne Neergaard og Holstein
1908—09, i Ministeriet Berntsen 1910—13 og
Direktør for det Classen’ske Fideikommis fra
1909. Alle disse Brødre efterlod Sønner. Den
ældste blev i sit Ægteskab med Johanne Ida
Birgitte Augusta, f. Baronesse
Wedell-Wedellsborg (født 1846), som 1911—26 var
Overhofmesterinde hos Dronning Louise, Fader til
Grevskabets 10. Besidder, Kammerherre, cand.
mag., Lensgreve Frederik (Frits)
Ludvig Vilhelm A.-L. (s. d. Suppl), (født 1870).
Hans Broder, Grev Preben Ferdinand
A.-L. (født 1872), blev 1912 udnævnt til
Gesandt i Peking og Tokio, forflyttedes 1920 til
Warszawa og Aaret efter til London. Af den
ovennævnte Overceremonimester, Grev C. F. C.
A.-L.’s Sønner skal nævnes Ritmester, Grev
Richard Julius Frederik A.-L.
(1819—63), hvis Søn, russisk Telegrafembedsmand,
Grev Emil A.-L. (1853—90), 1887 optoges i
den russiske Arveadel og ved kejserligt Ukas
af 21. Decbr. 1888 fik Tilladelse til i Rusland
at føre grevelig Titel og Vaaben, endvidere
Meddirektør for det Classen’ske Fideikommis,
Kammerherre, Grev Vilhelm Frederik
A.-L. (1830—97), der som Infanteriofficer deltog
i begge de slesvigske Krige og i en Aarrække
var Kavalér hos Enkedronning Caroline
Amalie, og endelig Hofjægermester, Grev
Frederik A.-L. til Møllerup (1834-88), der 1859
som østerrigsk Løjtnant kæmpede i Slaget ved
Solferino. Den sidstes Søn, cand. polit., Grev
Frederik Vilhelm (Willy) A.-L.
(1864—1929), ejede Møllerup til 1916 og bosatte sig
derpaa i Kjøbenhavn, idet han — fint
kultiveret og stærkt boglig interesseret — var
sysselsat ved det kgl. Bibliotek. Den grevelige
A.-L.’ske Grens endnu blomstrende to yngre
Linier nedstammer fra Grevskabet Langelands
5. Besidders, Grev C. A.-L.’s, tredie og fjerde
Søn, Domkapitular i Lübeck, Grev Vilhelm
Carl Ferdinand A.-L. til Bjørnemose
(1769—1852) — hvis Datter, Komtesse Sophie
Ida (1803—70), fra 1841 var Priorinde for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
