Sølv-Løve, staaende i en Guld-Hellebard, i blaat, 2. og 3. Felt er delt af blaat, hvori en i Vand gaaende oprejst, kronet Guld-Løve, og Guld, hvori to opretstaaende røde Fisk, omsatte af tolv sorte Kors, paa Skjoldet tre grevekronede Hjelme, den midterste prydet med en siddende, kronet Guld-Leopard, holdende i hver Forpote tre røde Flag med Sølv-Kors, den heraldisk højre Hjelm med en Guld-Ørn, den venstre med Slægtens eget Hjelmtegn, den paa en Pude siddende Hund, Skjoldholdere en Guld-Løve med Sølv-Hjelm, hvorpaa en femtakket Krone med syv Sølv-Fjer, og en Sølv-Elefant. Ved hans Ægteskab med Elisabeth Juel, Datter af Kammerherre Jens Juel, som 15. Jan. 1768 havde oprettet Stamhuset Lundsgaard for hende, kom dette Majorat i Slægten A.'s Besiddelse. De havde fire Sønner. Den ældste, 6. Besidder af Grevskabet, Generalløjtnant og Hvid Ridder, Lensgreve Frederik A.-L. (1760—1832), førte under Fjendtlighederne med England Kommandoen over Landeværnet paa Langeland, Taasinge og Ærø. I sine yngre Dage havde han — 1792—98 — været Direktør for Hofteatret i Slesvig, optraadte som Forfatter af Ridderdramaet »Hellfried« og Skuespillet »Der weibliche Soldat« og holdt selv et Teater og Kapel paa Tranekjær Slot. Han er i øvrigt kendt som en human og fremskridtsvenlig Godsbesidder, men sad saa daarligt i det, at han søgte Bevilling til at afhænde Grevskabet Laurvig, som derpaa, 27. Septbr. 1815, substitueredes med en Fideikommiskapital (nu 1285000 Kr.). Skønt Slægten har talt adskillige Generalspersoner, er det altid ham, som kaldes »Generalen«. Han efterlod kun en Datter, Komtesse Elise Davidia Margrethe (1788—1855), gift med preussisk Generalmajor Ludwig Adolf Wilhelm von Lützow (s. d.), fra hvem hun blev skilt 1825. Ovennævnte Lensgreve C. A.-L.'s anden Søn, Grev Jens Juel A.-L. (1764—94), levede uden Embedsstilling, optaget af politiske og litterære Studier. Paavirket af Tidens Oplysningslitteratur udgav han — paa Tysk — flere mindre Skrifter, som oversattes til Dansk, idet han her paa forskellige Omraader viste sig som Fremskridtets Mand. Han efterlod tre Sønner: Oberst, Geheimekonferensraad, Lensgreve Christian Johan Frederik A.-L. (1789—1856), der efter sin nævnte Farbroder blev Grevskabets 7. Besidder, den barnløse Assessor i Højesteret, senere Stiftamtmand over Viborg Stift, Kammerherre, Dr. juris, Grev Frantz Vilhelm Ferdinand A.-L. (1790—1843), en Mand af vidt omfattende og ægte humanistisk Dannelse, og endelig Overceremonimester, Geheimekonferensraad, Grev Carl Frederik Christoph A.-L. (1792—1871). Den ældste af disse tre Brødre havde kun en Søn, Grevskabets 8. Besidder, Geheimekonferensraad, Lensgreve Frederik Ludvig Vilhelm A.-L. (1817-89), hvis Efterkommere skriver sig A.-Laurvig (ikke ifølge Patentet Laurvigen). Han blev Fader til Grevskabets 9. Besidder, Kammerherre, Lensgreve Christian Johan Frederik A.-L. (1844—1917), der var Medlem af Landstinget 1883—1910 og Formand for de samvirkende Landboforeninger i Fyens Stift 1902—11 og som, i høj Grad slægtsinteresseret, udviste en meget betydelig Offervillie, idet han foranledigede Udgivelsen af det af Dr. L. Bobé udarbejdede, monumentale Værk om Slægten A. i 7 Bind (1895-1912), endvidere til Kammerherre, Grev Sigismund Ludvig A.-L. til Ulstrup (1846—1925), til Kammerherre, Grev Julius Ludvig A.-L. til Skovsbo og Fjellebro (1849—1912), der, efter at hans Hustru, Baronesse Camilla Jessie Bille-Brahe, havde tiltraadt Besiddelsen af Stamhuset Egeskov, ved Patent af 16. Juli 1883 fik Ret til at føre Navnet A.-Laurvig-Bille og til at forene de Bille'rs Vaaben med sit eget, endelig til Formand for Fyens Stifts patriotiske Selskab, Kammerherre, Grev Frederik Ludvig Vilhelm A.-L. til Kjærsgaard (1853—1909), der, efter at hans Hustru, Baronesse Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, havde tiltraadt Besiddelsen af Baroniet Lehn med Hovedsædet Hvidkilde, ved Patent af 3. Juli 1905 fik Ret til at føre Navnet A.-Laurvig-Lehn samt til at forenede det Lehn'ske Vaaben med sit eget, og sidst til Grev Carl William A.-L. til Eriksholm (1860-1923), som var Gesandt i Wien 1897—1908, Udenrigsminister i Ministerierne Neergaard og Holstein 1908—09, i Ministeriet Berntsen 1910—13 og Direktør for det Classen'ske Fideikommis fra 1909. Alle disse Brødre efterlod Sønner. Den ældste blev i sit Ægteskab med Johanne Ida Birgitte Augusta, f. Baronesse Wedell-Wedellsborg (født 1846), som 1911—26 var Overhofmesterinde hos Dronning Louise, Fader til Grevskabets 10. Besidder, Kammerherre, cand. mag., Lensgreve Frederik (Frits) Ludvig Vilhelm A.-L. (s. d. Suppl), (født 1870). Hans Broder, Grev Preben Ferdinand A.-L. (født 1872), blev 1912 udnævnt til Gesandt i Peking og Tokio, forflyttedes 1920 til Warszawa og Aaret efter til London. Af den ovennævnte Overceremonimester, Grev C. F. C. A.-L.'s Sønner skal nævnes Ritmester, Grev Richard Julius Frederik A.-L. (1819—63), hvis Søn, russisk Telegrafembedsmand, Grev Emil A.-L. (1853—90), 1887 optoges i den russiske Arveadel og ved kejserligt Ukas af 21. Decbr. 1888 fik Tilladelse til i Rusland at føre grevelig Titel og Vaaben, endvidere Meddirektør for det Classen'ske Fideikommis, Kammerherre, Grev Vilhelm Frederik A.-L. (1830—97), der som Infanteriofficer deltog i begge de slesvigske Krige og i en Aarrække var Kavalér hos Enkedronning Caroline Amalie, og endelig Hofjægermester, Grev Frederik A.-L. til Møllerup (1834-88), der 1859 som østerrigsk Løjtnant kæmpede i Slaget ved Solferino. Den sidstes Søn, cand. polit., Grev Frederik Vilhelm (Willy) A.-L. (1864—1929), ejede Møllerup til 1916 og bosatte sig derpaa i Kjøbenhavn, idet han — fint kultiveret og stærkt boglig interesseret — var sysselsat ved det kgl. Bibliotek. Den grevelige A.-L.'ske Grens endnu blomstrende to yngre Linier nedstammer fra Grevskabet Langelands 5. Besidders, Grev C. A.-L.'s, tredie og fjerde Søn, Domkapitular i Lübeck, Grev Vilhelm Carl Ferdinand A.-L. til Bjørnemose (1769—1852) — hvis Datter, Komtesse Sophie Ida (1803—70), fra 1841 var Priorinde for