Pensionsberettigedes Indtægt af personligt Arbejde, og til en vis Friindtægt paa fra 300—450 Kr. C. T. Alderdomssløvsind, d. s. s Dementia senilis. Alderstidshævd. Ifølge Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 skal nu ogsaa Rettigheder, vundne ved A., tinglyses for at gøres gældende over for godtroende Erhververe af Ejendommen og over for Retsforfølgningsskridt mod denne. — Se nærmere Hævd (Suppl.). A. D. B. Alderstillæg. Regler om A.'s Antal og Størrelse samt om Alderstillægsperioderne, der oftest er 3 Aar, findes nu, særskilt for de enkelte Grupper af Tjenestemænd, i Tjenestemandslovens 2. Del samt i de øvrige Lønningslove (se Tjenestemandslov). P. A. Alecsixac, (1921) 4756 Indb. Alectorolophus, d. s. s. Rhinanthus, se Skjaller. Aleksandrovsk, se Mangischlak. Aleman, se Allemand. Alembrotsalt, se Merkuriklorid. Alemquer, se portugisiske Vine. Alemquer, (1921) 6740 Indb. Alemtejo. Arealet er 23886 km² med (1920) 501252 Indb. eller 20 paa 1 km². C. A. Alençon, (1926) 16044 Indb. Aleppiske Galler, se Quercus. Aleppo, 140000 Indb. Aleppo-Fyr, se Pinus. Alessandria. Provinsens Areal er 5079 km² med (1926) 786992 Indb., eller 155 paa 1 km². Hovedstaden A. har 79931 Indb. * Alëuter Grav, en indtil 7384 m dyb Rende i det stille Ocean Syd for Alëuterne, se stille Ocean. M. V. Alexander, Prins, se Verdenskrigen, S. 833. Alexander, græsk Konge, se Verdenskrigen, S. 822. Alexander, Johan. Rettelse, L. 2 f. o.: 1861 læs: 1866 * Alexander I Land, Landstrækning, mulig en større Ø i Vestantarktis under 69°—70° s. Br. M. V. Alexanderson, A. M. Blandt A.'s Skrifter maa endvidere nævnes hans prisbelønnede Oversættelse af Aischylos' »De sju mot Tebe« (1914) samt Oidipussagnets Tragedier, oversat paa Svensk (1921). R. B-g. Alexanderson, N. E., blev 1922 Højesteretsdommer, Medlem af Førstekammer 1912—21. Udgav 1919 »Under vilka förutsättningar bör verkställighet av dom eller skiljedom, meddelad i något av de nordiska länderna, kunna erhållas i de övriga?«. R. B-g. Alexandra, Dronning af England, d. paa Sandringham Slot 20. Novbr. 1925. Rettelse, L. 2 f. o.: næstældste læs: ældste H. J-n. Alexandra Feodorovna, Kejserinde af Rusland, blev under Verdenskrigen anset for tyskvenlig og protegerede den berygtede Rasputin, myrdedes sammen med sin Mand, Nikolaj II, af Bolsjevikerne i Jekaterinburg Natten mellem 16. og 17. Juli 1918. H. J-n. Alexandria (i Ægypten). 570314 Indb. (1927). 1910—25 udvidedes Byen betydeligt ved Indlemmelse af flere Forstæder. 1925 blev Søen Hadra udtørret for at give Plads til et Haveanlæg, og s. A. blev Havnen udvidet. A. har c. 90 % af Ægyptens Udenrigshandel og navnlig hele Eksporten af Bomuld. C. A. Alexandria, By i Rumænien, (1915) 16366 Indb. Alexandria, 1) By i U. S. A., Stat Indiana, (1920) 4172 Indb.; 2) By i U. S. A., Stat Louisiana, (1920) 17510 Indb.; 3) By i U. S. A., Stat Virginia, (1920) 18060 Indb. Alexandria Troas, se Eski-Stambul. Alexandrina-Sø, se Murray. Alexejev, J. I., er afgaaet ved Døden (uvist hvilket Aar). * Alexejev [al_je'ks_iæj_ef], Michail Vassiljevitsch, russisk General, f. 1857, d. 1918. Han deltog i Krigene 1877—78 og 1904—05 og blev 1912 General. Ved Verdenskrigens Udbrud blev han Stabschef hos Ivanov, der ledede Operationerne mod Galizien. 1915 fik A. Befalingen paa den nordvestlige Front, og i Septbr. 1915 blev han Generalstabschef direkte under Tsaren; som saadan lagde han Planen for Felttoget 1916. Ved Revolutionen 1917 fik han Overbefalingen for kort efter at udnævnes til Generalstabschef hos Kerenski. Han forsøgte senere at faa samlet Kosakkerne mod Bolsjevikerne, men døde under dette Arbejde (se Verdenskrigen, S. 800). E. C. Alexinàtz, d. s. s.Alecsixac. Alfa, d. s. s. Esparto. * Alfano, Franco, italiensk Komponist, f. 8. Marts 1876 i Neapel; fra 1923 Direktør for Konservatoriet Verdi i Turin; komponerede Operaer (bl. a. »Opstandelse« efter L. Tolstoi's Roman), Symfonier, Kammermusik og fuldførte Puccini's efterladte Opera »Turandot«. W. B. Alfaro, (1920) 6920 Indb. Alfa-Straaler, α-Straaler, se Radioaktivitet (S. 827). Alfeld, (1925) 7007 Indb. Alfons XIII, Konge af Spanien, se Spanien, S. 1047. Alfonsine, (1922) 6654 Indb. Alfreton, (1927) 22000 Indb. Alfvesta, (1928) 1196 Indb. Algarve, (1920) 294500 Indb. Algeciras, (1920) 19417 Indb. Algemesi, (1920) 14200 Indb. Alger. 1) Departementet A. omfatter 52659 km² med (1926) 1866714 Indb., hvoraf 307195 Europæere. — 2) Hovedstaden A. (1926) 226218 Indb., hvoraf 166604 Europæere. C. A. Algérie omfatter efter Indlemmelsen af Tuareglandet og Tibesti (1916) i alt 2195087 km² med (1926) 6064865 Indb., hvoraf 836184 Europæere. Det deles administrativt i: <table> <td>Departementet<td>Alger<td r>52659 km²<td>med<td r>1866714<td>Indb.,<td>hvoraf<td r>307195<td>Europæere <td c>—<td>Oran<td r>87498 km²<td c>»<td r>1380801<td c>—<td c>—<td r>350841<td c>— <td c>—<td>Constantine<td r>67328 km²<td c>»<td r>2275125<td c>—<td c>—<td r>173369<td c>— <td 2>Nordterritorierne i alt<td r>207483 km²<td c>»<td r>5522640<td c>—<td c>—<td r>831405<td c>— <td 2>Sydterritorierne<td r>1987604 km²<td c>»<td r>542225<td c>—<td c>—<td r>4779<td c>— <td 2>Algérie i alt<td r>2195087 km²<td c>»<td r>6064865<td c>—<td c>—<td r>836184<td c>— </table>