tilfalder i øvrigt ogsaa Amtskommunerne nogle andre Afgifter; af dem er Afgiften af Motorkøretøjer langt de vigtigste. Om Amtskommunernes Indtægter, Aktiver og Passiver se i øvrigt under Danmarks Finanser. C. T. Amtskonduktør, nu Fylkeskonduktør (Suppl.). Amtslæge, nu Fylkeslæge. Amtsmester, d. s. s. Amtsbarber. Amtsraad. Tildels nye Regler om A.'s Sammensætning og om Amtsraadsvalgene gaves ved Lov af 13. Apr. 1916, der navnlig afskaffede de umiddelbare Vælgere. De nugældende Regler findes i den kommunale Valglov af 29. Marts 1924 §§ 37—46. Antallet af valgte Medlemmer er herefter mindst 9 og højst 15. Paa Bornholm er det altid 15, der fordeles mellem Købstæder og Land efter Folketal. Den Forsamling, der vælger Amtsraadsmedlemmerne, bestaar udelukkende af Valgmænd, udpegede af Sogneraadene, i et Antal af 3 for hvert Raad, dog med Adgang for Sognekommuner med over 600 Vælgere til endvidere at vælge 1 Valgmand for hvert yderligere paabegyndt Antal af 600. Paa Bornholm vælges Købstadrepræsentanterne efter lignende Regler af Valgmænd, udpegede af Byraadene. I øvrigt er Reglerne i det væsentlige som tidligere, hvad ogsaa gælder om A.'s Funktioner. P. J. J. Amtsrepartitionsfond. Lov om kommunale Ejendomsskatter af 31. Marts 1926 har erstattet Ligningen til A. efter Hartkorn og Ejendomsskyld med en Ligning efter Grundskyld og Ejendomsskyld, d. v. s. efter henholdsvis Grundværdi og Værdi i Handel og Vandel med Bygninger og mur- og nagelfast Tilbehør. Grundskylden udredes med en vis Promille af Vurderingssummen, saaledes som det hvert Aar bestemmes af Amtsraadet, dog at Promillen, bortset fra et særligt Tilfælde, ikke maa overstige 7,5. Ejendomsskylden svares ligeledes med en vis Promille, der imidlertid ikke fastsættes frit, men altid skal udgøre 3/4 af Grundskyldspromillen; den svares derhos kun af det Beløb, hvormed Vurderingen til Ejendomsskyld overstiger Grundværdien, endda med et vist Fradrag. — Adgangen for Amtsraadet til at ligne indtil 1/3 af det aarlige Udskrivningsbeløb paa de mindre Kommuner inden for Amtsraadskredsen er opretholdt ved Lov af 1926, § 7, der imidlertid har givet nye Regler om det Forhold, i hvilket de enkelte Kommuner skal bidrage. I de sønderjyske Amtsraadskredse kan hele Udskrivningsbeløbet lignes paa denne Maade. P. J. J. Amtsskattestyre, nu Fylkesskattestyre. Amtsskole, nu Fylkesskole. Amtsskolefond. I de sønderjyske Landsdele, hvor der kun findes een Skoledirektion i hver Amtsraadskreds, mangler Amtsskoledirektionen, og A. bestyres af Amtsskoleraadet alene. Dette suppleres imidlertid med Amtsskolekonsulenten, hvorved alle Medlemmer af Skoledirektionen faar Sæde i det. P. J. J. Amtsskolekasse, nu Fylkesskolekasse. Amtsskolestyre, nu Fylkesskolestyre. Amtsskovmester, nu Fylkesskogmester. Amtsskovskoler, nu Fylkesskovskoler. Amtstueskatter kaldes de Statsskatter, der skal indbetales paa Amtstuerne, se Amtsforvalter. Amtsudvalg, nu Fylkesudvalg. Amtsvejstyre, nu Fylkesvejstyre. Amuk, se Amok. Amul, se Amol. Amun, d. s. s. Amon. Amundsen, R. E. (1872—1928). Straks efter sin Hjemkomst fra Sydpolen tog A. fat paa Forberedelsen af den afbrudte Nordpolsfærd. Tanken var at gaa med Skib ind i Isen Nord for Alaska for at drive med Strømmen over Polen. — A. besluttede sig til at lade bygge en ny Motorskude af en forbedret »Fram«-Type; den fik et mere afrundet, ægformet Skrog. Skuden, som blev døbt »Maud« efter Norges Dronning, blev bygget ved Jensen's Baadebyggeri i Asker. Drægtighed 292 t, Længde 120 Fod, største Bredde 40 Fod. Den lastede 7 à 800 t med et Dybgaaende af 16,9 Fod og var forsynet med en 240 H. K. Bolinder Motor, som gav den en Fart af 6—8 Knob. »Maud«-Ekspeditionen var forsynet med alle første Rangs Apparater for oceanografisk, meteorologisk og jordmagnetisk Forskning og var den største og bedst udrustede geofysiske Polarekspedition, som til da var udsendt. Besætningen bestod af Roald A., Helmer Hansen, Oskar Wisting, Martin Rønne, Knut Sundbäck, alle »Fram«-Mænd, og de ny Mænd Paul Knutsen, Dr. H. U. Sverdrup, Peter Tessem, Emanuel Tønnesen og Russeren G. Olonkin; af disse var kun A. og Sverdrup videnskabelig uddannede. »Maud«-Færden var beregnet til 3, højst 6 Aar, den kostede c. 1 Mill. Kr., hvoraf Staten ydede 200000 Kr., Private 150000 Kr., Resten bestred A. selv. »Maud« gik af Stabelen 7. Juni 1917, og sejlede fra Oslo 25. Juni 1918. Skibets Fører var Helmer Hansen med Wisting som Styrmand. Vardø passeredes 19. Juli. Den 31. August kom »Maud« til Jeniseis Munding. Ved Kap Tscheljuskin frøs Fartøjet inde Oktbr. 1918 og blev liggende der til 12. Septbr. 1919. Herunder foretoges Slæderejse til Nikolaj II's Land. Tessem og Knutsen forlod her »Maud« for at vende hjem, men omkom undervejs. Efter at have forceret Isen østover langs den sibiriske Kyst og passeret Strædet mellem de nysibiriske Øer og Fastlandet satte A. Kursen mod Jeanetteøen. Men da »Maud« allerede den 20. September stødte paa uigennemtrængelig Pakis, sattes Kursen mod Øst. Men ved Ajonøen i Tjaunbugten maatte »Maud« gaa i Vinterkvarter 1919—20. Under denne Overvintring opholdt Sverdrup sig hos Tochuktscherne, hvis Sæder og Skikke han studerede og indgaaende har beskrevet i »Nordøstpassagen«, et Standardværk af stor videnskabelig Betydning. Saa snart Isen brød op, fortsattes til Nome i Alaska og derfra 8. August 1920 atter nordover, men Fartøjet stødte atter paa Storis og maatte overvintre for 3. Gang, denne Gang ved Kap Serdze Kamen. Hele denne Færd er beskrevet i A.'s »Nordostpassagen« (1921). I Aaret 1921 laa »Maud« for Reparation og Komplettering i Seattle, medens Sverdrup opholdt sig i Washington for at bearbejde det indsamlede magnetiske Observationsmateriale. Den svenske Meteorolog