Finn Malmgren og Oscar Dahl og nogle Eskimoer blev engageret til Ekspeditionen. Planen var nu, at »Maud« skulde gaa til Beringsstrædet og lade sig fryse inde i Isen for at drive over Polen efter »Jeanette«'s Rute, medens A. fra Wainwright vilde søge at naa Polen i Flyvemaskine. Af »Maud«'s oprindelige Besætning var nu kun tilbage Dr. Sverdrup og Kaptajn Wisting, de øvrige var efterhaanden gaaet fra Borde. Lige siden 1909 havde A. omgaaedes med Tanken om at udforske Polaregnene ved Hjælp af en Flyvemaskine. I 1921 købte han en Junkermaskine samt en lille Curtiss Maskine, som blev embarkeret ombord i »Maud«. Fra Alaska drog »Maud« ind i Isen med Curtiss Maskinen. Den drev Nord om Wrangeløen og De nysibiriske Øer omtrent parallelt med »Jeanette«'s Rute, men langt sydligere end tænkt. Driften varede fra 1922—25, og »Maud« vendte atter tilbage langs Sibiriens Kyst og gennem Beringsstrædet. Under denne Drift blev der indsamlet et overordentlig stort videnskabeligt Materiale af meteorologisk og oceanografisk Art m. m. A. og Omdal installerede sig imidlertid i Wainwright paa Alaska for derfra at foretage Flyvninger ud over Havet mod Polen. Det daarlige Vejr hindrede dem i at udføre dette Program Sommeren 1922. Omdal overvintrede og begyndte i Maj 1923 sine Forsøg, medens A. i November drog til Nome og videre sydover. Ved første Flyvning ødelagdes Maskinens Understel ved Landingen. A. stod nu uden Midler, men tabte ikke derfor Modet. Norsk Luftsejladsforening, hvis Formand var Redaktør, Dr. Rolf Thommessen, og Amerikaneren Lincoln Ellsworth stillede en betydelig Sum til A.'s Raadighed, hvorved Ekspeditionens Økonomi var sikret. Der blev indkøbt 2 Dornier-Wal Hydroaeroplaner, som hver medførte 30 Dages Proviant, tilsammen 180 Kilo, en sammenfoldelig Baad, en Slæde, et Apotek, et Telt, Remme, et Primus med 30 Liter Petroleum, Maaleinstrumenter, 2 Geværer med 200 Patroner. Disse Hydroplaner blev fragtet til Ny Aalesund paa Svalbard, som blev valgt til Startplads. Hensigten med Flyvningen var at udforske den arktiske Zone mellem Svalbard og Alaska samt at gøre meteorologiske Observationer og at samle Erfaringer for en senere Flyvning tværs over Polen fra Svalbard til Alaska. Paa N-25 var A. Observatør, Marineløjtnant H. Riiser-Larsen Pilot og Tyskeren H. Feucht Mekaniker. Paa N-24 var L. Ellsworth Observatør, Marineløjtnant Dietrichsen Pilot og O. Omdal Mekaniker. Man startede 21. Maj KL 17.10 med Kurs ret Nord og gik ned 22. Kl. 1.15 i en aaben Rende. N-24 viste sig ødelagt, Renden frøs sammen, og N-25 maatte hales op paa Isen. Observationer viste, at de var naaet til 87° 43' n. Rr. og 10° 37' v. L., men Isen drev dem omkring, saaledes at de ved Afrejsen var paa 87° 33,3' og 8° 32,6'. Havdybden var her 2750 m. I flere Uger arbejdede de nu med at faa lavet en Startplads for N-25, som nu maatte rumme alle 6. Det var et vanskeligt Arbejde paa Grund af Skruningerne i Isen og det daarlige Værktøj; endelig den 15. Juni, den 24. Dag, som var bestemt som den sidste, før de opgav Forsøget, havde de skuffet 500 Tons Is bort og lavet en Startplads paa 500 m's Længde. Nu startede N-25, og Flugten til Svalbard begyndte, en Flugt paa 850 Kilometer i stadig Dødsfare og ofte i tæt Taage. De kom ned ved Nordkap paa Nordostlandet. Det var i sidste Øjeblik, thi Stabiliseringsroret var gaaet itu. Her blev de taget ombord af Fangstfartøjet »Sjøliv«, Kaptajn N. Vollan af Balsfjord, som tog N-25 til Kings Bay. Under denne Flyvning havde A. konstateret, at intet Land fandtes Nord for Svalbard i et Omraade af 160000 km2. N-25 blev fragtet fra Ny Aalesund til Horten. Det blev et Triumftog langs Norges Kyst uden Lige. Fra Horten fløj A. med N-25 til Oslo, hvor han og hans Fæller fik en festlig Modtagelse. I 1925 købte A. det af Oberst Umberto Nobile konstruerede og byggede Luftskib N-1 af det halvstive System. N-1 blev omdøbt til »Norge«, paa hvilket Kaptajn Wisting den 29. Marts hejste det norske Flag. Nobile blev engageret som Skibets Fører, medens A. og Ellsworth blev Færdens Ledere. Næstkommanderende var Premierløjtnant H. Riiser-Larsen, som skulde navigere »Norge« fra Kontinent til Kontinent. Siderormand var Premierløjtnant E. Horgen, Højderormand O. Wisting, Radiokyndig Kaptajn B. Gottwaldt, Meteorolog F. Malmgren, Journalist F. Ramm, Radiotelegrafist F. Storm Johnsen. Alle disse hørte til i den store Gondol. Den anden Part var de, som passede Motorerne. Her var Flyveløjtnant O. Omdal samt Italienerne Overmekaniker Cecioni, Rigger Alesandrini, Motormekanikerne Arduino, Caratti og Pomela, Besætningen talte altsaa i alt 16 Mand. »Norge« var 106 m lang, havde 32 store Benzintanke. Den medførte 50 Dages Proviant. Sædvanlig Flyvehøjde var 2—300 m med en Hastighed af 60—80 km med 1200 Omdrejninger af Motoren. »Norge« startede fra Ciampino 10. April 1926 og drog til Pulham i England, rejste derfra den 14. Kl. 0.20, kom til Oslo den 14. Kl. 16, startede den 15. Kl. 1.20, kom til Gatschina (Trozk) Kl. 18. Startede igen 5. Maj Kl. 4.30, kom 6. Maj Kl. 5.30 til Vadsø, startede igen Kl. 15 og kom 7. Maj Kl. 7 til Ny Aalesund efter 7600 km Flugt. Startede for Polen 11. Maj Kl. 8.55, passerede Polen 12. Maj Kl. 1.25, Greenwich Tid. Fra Svalbard var der først klart Vejr, saa tæt Taage, saa atter klart ved Polen med Solskin, ÷ 11° C og stille Vejr. Her blev det norske Flag, det amerikanske Stjernebanner og det italienske Flag kastet ned. Over Polhavet var Isen stærkt opskruet, intet aabent Vand, intet Fugleliv, men Bjørnespor saas. Kursen sattes ret paa Wainwright, som man passerede over, Skibet blev senere ført ud af Kurs og ud over Beringshavet, hvor der var Storm; det maatte nødlande i Teller efter 70 Timers Flugt, det var den 14. Maj Kl. 9. Under sidste Del af selve Polfærden lagde Fugtigheden Islag paa Propellerne, som kastede Isstykker mod Ballondugen og sønderrev den paa flere Steder, en alvorlig Fare. Den 12. Juli var A. atter tilbage i Norge. I 1928 foretog General Nobile med det nu ombyggede og omdøbte Luftskib »Norge«, nu »Italia«, en Flugt til Polen og til de uopdagede Egne om Polen. »Italia« forulykkede 25. Maj