Ansættelsesbrev, se Bestalling. (Suppl). Antagonister, se Muskler, S. 465. Antananarivo, (1926) 70847 Indb. Antandros, se Mysien. Antankarer, se Madagaskar, S. 351. Antanossi, se Madagaskar, S. 351. * Antarktandes. Foldekæde, som paa Vestantarktis danner Fortsættelsen af Sydamerikas Andes. M. V. Antarktika, se Antarktis (Suppl). Antarktis, d. s. s. Sydpolarlandene, se Sydpolsekspeditioner. * Antarktis, Antarktika, Sydpolarlandet, det næstmindste af Jordens fire Fastlande, 14,2 Mill. km², ligger omkring Sydpolen og strækker sig nordpaa omtrent til Polarkredsen. To Steder skærer Havet sig længere mod Syd, nemlig Ross Havet Syd for New Zealand og Weddel Havet Syd for Atlanterhavet og deler A. i to Dele, Østantarktis Syd for Afrika, det indiske Ocean og Australien, og Vestantarktis Syd for det Stille Ocean og Sydamerika. Vest for Ross Havet følger Kysten omtrent Polarkredsen og har forskellige Navne: Addie Land, Clarie Land, Enderby Land, Coats Land. Vestantarktis sender en Halvø: Graham Land og Louis Philippe Land mod Nord indtil 63° n. Br. Kysten er sædvanligvis belejret af Havis, gennemgaaende 1—2 m tyk, men flere Isflager kan fryse sammen og danne indtil 13 m tykke Klodser. Hertil kommer Isbjerge, som i Regelen rager 30—40 m, sjældnere indtil 60 m op over Havfladen. Kysten er klippefuld og rig paa Gletsjere, der flere Steder med brede Fronter skyder sig ud i Havet og ender med Isbarrierer, af hvilke den største er den 800 km brede Gletsjerrand, som mod Syd afslutter Ross Havet. I denne Isbarriere ligger Erebus Øen med de fire Vulkaner, hvoriblandt Terror (3280 m) og den endnu virksomme Erebus (4050 m). Længere vestpaa, under 90° ø. L., ligger Vulkanen Gauss Bjerg (366 m). Landets Indre er gennemgaaende højt og staar mange Steder med stejle Skrænter ud mod Havet. Om Sydpolen ligger et 3000 m højt Plateau. Klimaet udmærker sig ved sin oceaniske Karakter. Vinteren er i Forhold til den høje Bredde ikke særlig streng, men Sommeren er ved den sydlige Polarkreds lige saa kold som ved selve Nordpolen. Som Eksempel kan nævnes Vestkysten af Vestantarktis, 67° s. Br. med ÷16,0° i Middel for Juli, 0,3 for Jan., Østkysten ved 62,5° s. Br. med ÷16,0 for Juli, ÷0,9° for Jan., Mac Mardo Sund mellem Erebus Øen og Fastlandet, 79° s. Br. ÷26,9° i Middel for Aug., ÷3,2° for Januar. Kysten af A. ligger omtrent i Grænseomraadet mellem den tempererede Zones overvejende Vestenvinde og Polarzonens Østenvinde. Storm og Uvejr er karakteristiske for Klimaet. Den kolde Sommer umuliggør næsten al Plantevækst. Kun paa Nordspidsen af Vestantarktis er fundet en Blomsterplante, Aira antarctica, ellers indskrænkes Vegetationen til nogle faa Eksemplarer af Mos og Lav paa lodrette og derfor snefri Klipper. Af Landdyr er kun fundet nogle faa Arter af Leddyr. Havet har derimod et rigt Dyreliv. Af større Dyr findes Hvaler og Sæler, og ved Kysterne ruger utallige Mængder af Pingviner, Maager og Stormfugle. Opdagelseshistorie se Sydpolarekspeditioner. (Litt.: L. Mecking, »Der heutige Stand der Geographie der A.« [»Geogr. Zeitschr.«, 1908]; O. Nordenskiöld, »A.« [»Handbuch der regionalen Geologie«, VIII, 1913]). M. V. Anteia, se Stheneboia. Antelapsarisme, se Infralapsarister. Antenne eller Luftnet, se Radiotelegrafi, XIX, S. 842 og 852. Antennekirtel, se Krebsdyrene, S. 626, Sp. 2. Antequera, (1920) 31526 Indb. Anthracosis, se Aandedrætsorganernes Sygdomme. Anthrakokrener, se Mineralvande. * Anthropidæ, en i Nutiden stundom benyttet systematisk-zoologisk Betegnelse for den Underorden inden for Primaterne, der udgøres af Menneskene. Hertil regnes saaledes dels alle nulevende Mennesker, Arten Homo sapiens, dels det fra forskellige Findesteder kendte, mere primitive »Neanderthalmenneske«, Arten Homo primigenius. Endelig hører vel den hidtil desværre saa lidt kendte, javanske Pithecanthropus erectus ogsaa nærmest herhen. R. H. S. Antiaggressin, se Immunitetslæren, S. 248. Antiamylase, se Antifermenter. * Antiatlas, Atlassystemets sydlige Hovedkæde i Marokko. Passerne ligger i en Højde af 1600-2000 m. M. V. Anti-Balkan, se Balkan-Halvøen, S. 563. Sp. 1. Antibes, (1926) 20456 Indb. Antiemulsin, se Antifermenter. Antigener, se Allergi. Antigo, (1920) 8451 Indb. Antigua, Ø i Vestindien, har sammen med Barbuda og Redonda (1921) 29767 Indb., (1925) 29470 Indb. Fødselshyppigheden var (1926) 35,98 ‰, Dødeligheden 23,91 ‰. Af Fødslerne var 77,23% illegitime. Importens Værdi var (1926) 215335 £, Eksportens 186570 £. G. Ht. Antihaloplader, d. s. s. gloriefri Plader. Antiinvertin, se Antifermenter. Antikatalase, se Antifermenter. Antikbronze, se Patina. Antilipase, se Antifermenter. Antiloper. Rettelse, S. 818, Sp. 1, L. 4 f. o.: Cephalopus læs: Cephalophus * Antilstrøm. Den Havstrøm, som i Fortsættelse af det nordlige Atlanterhavs Passatdrift løber mod Nord langs Østsiden af Antillerne. Nord for Bahama Øerne forener den sig med Florida Strømmen fra den mexikanske Golf. Tidligere ansaa man Florida Strømmen for Hovedkilden til den Strøm af varmt Vand, der løber nordpaa langs Amerikas Østkyst og videre mod Øst over mod Europa, og som derfor har faaet Navnet Golfstrømmen. Som Danaekspeditionen har paavist, er Florida Strømmen kun en svag Strøm, der hurtigt taber sig, medens Hovedkilden til det nordlige Atlanterhavs varme Strømning er A. M. V. Antiløbe, se Antifermenter. * Antimerer eller Straaler er Navnet paa de i Hovedsagen kongruente Stykker, i hvilke visse lavere Dyr, Coelenteraterne og Pighudene, lader sig dele, og som er stillede radiært