omkring en Midtakse. I Modsætning hertil kan alle øvrige Dyr kun ved et Midtplan deles i to symmetriske Halvdele. R. H. S. Antimonoxyklorid, se Antimontriklorid. Antimonpentaklorid, se Antimontriklorid. Antimonsmør, se Antimontriklorid og Brunering. Antinonnin, se Træ, S. 841. Antinoopolis, se Antinoë. Antiocheia Mygdonia, se Nisibis. Antioquia, (1918) 823226 Indb. Antipepsin, se Antifermenter. Antipolis, se Antibes. Antipolypin, se Natriumfluorid. Antirrhion, se Rhion. Antisana, se Ecuador, S. 695. Antissa, se Lesbos. Antithrombin, se Antifermenter. Antitrypsin, se Antifermenter. Antiurease, se Antifermenter. Antivari, (1921) 1639 Indb. Antofagasta, 1) Provins i den sydamerikanske Republik Chile. (1920) 172330 Indb. Antofaya, se Cordilleras, S. 217. Antoine, A., kom til at lede »Den nye Scene«, som et Medlem af Bankierfamilien Rothschild aabnede i Paris under Navnet Théâtre Pigalle. Han har samlet sine Teatererindringer og Erfaringer i et Par underholdende Bind. C. B-s. Antokroit, se Pyroxengruppen. Antrim, County i Northern Ireland, 2843 km² med (1926) 191618 Indb., 68 pr. km²; med Byen Belfast, som er et selvstændigt County Borough, er Arealet 2903 km² og Folketallet 606625. M. H-n. Antwerp, (1920) 1012 Indb. Antwerpen, Provins i Belgien. 2832 km² med 1138104 Indb. (1927), 402 pr. km². Provinsens Hovedstad A. har (1927) 300001 Indb. Handelen er efter Verdenskrigen atter i stærk Stigning; i 1929 indgik saaledes 11978 Skibe paa i alt 24253848 t og udgik 12294 Skibe (24345399 t). W. P. A.'s Belejring. Efter at den belgiske Felthær (6 Divisioner) forgæves bag Gette havde søgt at standse den tyske Fremrykning gennem Belgien, trak den sig tilbage til A., som naaedes 20. Aug. 1914, og hvis samlede Besætning derved voksede til c. 120000 Mand. A. blev sat i Forsvarsstand, Værkerne fuldførtes med improviserede Midler, og Oversvømmelser tilvejebragtes langs Rupel og i Nethedalen. Til Bevogtning af A., der dannede en Trussel mod de tyske Forbindelseslinier gennem Belgien, afgaves under General von Beseler III Reservekorps forstærket med en Marinedivision. Da der fra A. 25. Aug. og 9. Septbr blev foretaget kraftige Udfald, og da Forholdene i Frankrig ikke udviklede sig som forventet af Tyskerne, besluttede de at tage A., og von Beseler's Korps omdannedes til et Belejringskorps paa i alt c. 90000 Mand med et stærkt Belejringsartilleri. Først 27. Septbr var Korpset samlet og begyndte Fremrykningen mod A.'s Sydfront, de fremskudte belgiske Stillinger blev hurtigt taget, 28. Septbr blev Belejringsartilleriet bragt i Stilling, og 30. Septbr havde Tyskerne besat en Linie fra Sct. Amand ved Schelde og indtil Berlaer Sydøst for Fort Kessel. Til Bevogtning i A.'s Østfront var afgivet et Detachement, men derimod var Korpset ikke stærkt nok til at besætte Vestfronten. Straks da Belejringsartilleriet 29. Septbr traadte i Virksomhed, viste det sig, at Forterne ligesom ved Liège og Namur ikke kunde modstaa Ilden, og allerede 4. Oktbr var samtlige Forter paa Sydgrænsen rømmede. Den belgiske Regering, der sammen med Kong Albert befandt sig i A., besluttede derfor at rømme Byen og saaledes redde Hæren. 29. Septbr begyndte Rømningen ad Veje og Jernbaner Vest for Schelde, medens man søgte at holde Angriberen tilbage fra en Stilling, der indtoges langs Nordsiden af Oversvømmelsen i Nethedalen. Om denne Stilling kæmpedes ret haardnakket særlig i Lierre, hvor en Del af de til Undsætning komne c. 8000 Englændere under General Paris ydede kraftig Modstand, indtil man 6. Oktbr gik tilbage til den indre Fortrække. 7. Oktbr var Tyskerne derfor i Stand til at føre Belejringsartilleri over Nethe og ved Midnatstid 8. Oktbr at begynde et Bombardement af A., der i øvrigt allerede 25. Aug. og 2. Septbr var blevet bombarderet fra Luftskibe. Kong Albert og Regeringen havde paa dette Tidspunkt forladt Byen, Kommandoforholdene var uklare, Lys og Vand manglede, og den civile Befolkning var grebet af Panik, store Skarer søgte ved Flugt at unddrage sig Bombardementet, hvis Uhygge forøgedes ved den voldsomme Brand fra Petroleumslagrene, der var antændte efter Ordre fra Englænderne. Ved Middagstid 9. Oktbr blev A. overgivet af de civile Myndigheder, og Bombardementet, der særlig var gaaet ud over den sydlige Forstad Berchem, standset, medens tyske Tropper om Eftermiddagen rykkede ind i A. Stort Bytte faldt i Tyskernes Hænder, men Antallet af Fanger, hvoriblandt Fæstningskommandanten, General Deguise, var kun ringe, ca. 5000 Mand. Felthærens Bortdragning, der var lykkedes over Forventning, kom ganske overraskende for Tyskerne, der dog allerede 5. Oktbr havde faaet fast Fod paa Scheldes venstre Bred ved Termonde, men som trods videre Fremrykning til Lokeren og til Moerbecke Vest for A., som naaedes 9. Oktbr, ikke havde bemærket denne. Selv de sidste Tropper, c. 28000 Mand, hvoraf c. 2000 Englændere, der blev standset ved sidstnævnte By, lykkedes det at slippe over Grænsen til Holland. A. var i Tyskernes Besiddelse indtil 22. Novbr 1918, da den rømmedes i Henhold til Vaabenstilstandsbestemmelserne. (Se Verdenskrigen. S. 787). Sch. P. Anuda, se Tucopia-Øer. Anuradja, d. s. s. Anaradjapura. Anuraga, d. s. s. Anaradjapura. Anzin, (1926) 15300 Indb. Anzio, (1925) 5340 Indb. Aomori, (1925) 812977 Indb. Aorai, se Selskabsøerne. Aosta, (1921) 8420 Indb. Aosta, Hertugen af, se Verdenskrigen, S. 821.