Paatale«. Loven gennemførtes trods meget stærk Protest fra saavel Arbejdernes som Arbejdsgivernes Side. Fra Arbejderside opfattedes den hovedsagelig som et Forsøg paa at standse Landarbejdernes voksende Organisation, og i øvrigt blev der fra alle Sider anket over Lovens ret uheldige Form og Udtryksmaade (»paa uberettiget Maade«), idet eventuelle Domsafgørelser formentlig vil komme til at bero paa et Skøn og være afhængig af vedkommende Dommers personlige Opfattelse. Det skal anføres, at den i Apr. 1929 tiltraadte socialdemokratisk-radikale Regering fremsatte Forslag om Lovens Ophævelse, uden at det dog lykkedes at faa dette Forslag vedtaget. Angaaende Antallet og Indholdet af A. i Danmark foreligger en Opgørelse pr. 1. Aug. 1928. Denne Opgørelse omfatter 1194 Overenskomster, hvilket forholdsvis lave Antal skyldes, at Overenskomster, der kun omfatter 5 Arbejdere eller derunder, er udeladt. Af saadanne Overenskomster findes der et stort Antal, men Antallet af Arbejdere, der beskæftiges efter dem, bliver kun ganske forsvindende. De 1194 Overenskomster, der er medtaget i Opgørelsen, omfattede c. 224000 Arbejdere, og til Sammenligning skal anføres, at det samlede Medlemstal i Fagforbundene udgjorde c. 285000. En stor Del af de organiserede Arbejdere, der ikke arbejdede efter Overenskomster, maa dog antages at være beskæftiget paa overenskomstmæssige Vilkaar hos uorganiserede Arbejdsgivere. For Industriens og Handelens Vedkommende skal anføres, at c. 2/3 af samtlige dér beskæftigede Arbejdere omfattedes af Overenskomster, medens dette i 1914 kun var Tilfældet for c. Halvdelens Vedkommende. Overenskomsternes Bestemmelser om Arbejdstidens Længde viser, at bortset fra Landbruget og Søfarten gjaldt 8 Timers Arbejdsdagen saa godt som udelukkende. C. 1/3 af de af Overenskomster omfattede Arbejdere i 1928 havde Bestemmelse om Ferie, medens dette i 1915 kun var Tilfældet for c. 1/6's Vedkommende. For Udlandets Vedkommende skal anføres, at der i Norge ved Udgangen af 1927 fandtes 846 Overenskomster, omfattende 122536 Arbejdere, i Sverige ligeledes ved Udgangen af 1927 2960 Overenskomster, omfattende 494625 Arbejdere, i Tyskland ved Udgangen af 1926 7490 Overenskomster, omfattende c. 11 Mill. Arbejdere og i Holland pr. 1. Juni 1928 942 Overenskomster, omfattende c. 278000 Arbejdere. I flere Lande foreligger ingen samlet Opgørelse over A., men kun en Optælling af de i hvert Aar i Kraft traadte Overenskomster. H. Høst. Arbejderundervisning. Medens A. her i Landet indtil Aarene omkring 1910 havde en meget tilfældig Karakter og paa en Maade blev ydet som en Slags Velgørenhed, idet Studenter og andre Akademikere som Lærere ydede af deres Overflod og ofrede deres Fritid, er A. i de senere Aar blevet udviklet og organiseret i faste Rammer. Begyndelsen blev gjort med den socialdemokratiske Arbejderskole i Kjøbenhavn og Arbejderhøjskolen i Esbjerg, der begge oprettedes i 1910, og begge af socialdemokratiske Partiorganisationer. Den københavnske Skole modtager kun Elever gennem Organisationer, og dens Bestyrelse er valgt af Socialdemokratisk Forbund og de samvirkende Fagforbund samt enkelte andre Organisationer. Undervisningsplanen omfatter nu 3 Vinterhalvaar; de to første paa 80 Timer, det tredie paa 40 Timer. Esbjerg Arbejderhøjskole er den eneste i sin Art, der (i 1916) har faaet sin egen Bygning. Der afholdes Vinterkursus for mandlige Elever fra November til April og Sommerkursus for Kvinder fra Maj til August. I 1923 stiftedes imidlertid Arbejdernes Oplysningsforbund, der begyndte sin Virksomhed Januar 1924. Oplysningsforbundet er stiftet af De samvirkende Fagforbund, Socialdemokratisk Forbund, Danmarks socialistiske Ungdom og det kooperative Fællesforbund, og dets Opgave er at tilrettelægge og organisere et maalbevidst Oplysningsarbejde over hele Landet. Økonomisk støttes Oplysningsforbundet ved Tilskud fra de 4 nævnte Organisationer og fra Fagforbundene, f. Eks. i 1926—27 med i alt c. 46000 Kr. Desuden er opnaaet et Statstilskud, der for nævnte Aar beløb sig til 18000 Kr., senere nedsat til 12000 Kr. Oplysningsforbundets vigtigste Virkemidler er foruden Planlæggelse og Afholdelse af Foredragsrækker tillige at organisere Undervisning i de saakaldte Studiekredse, der bestaar af forholdsvis faa Deltagere, til mere indgaaende Studium af et enkelt Emne, forudsættende en mere selvstændig og aktiv Medvirken fra Deltagernes Side. Til Hjælp for denne Virksomhed udlaanes gratis Bogpakker, indeholdende Bøger vedrørende det paagældende Emne, og der afholdes Instruktionsmøder for Ledere af Studiekredse. I Vinteren 1927—28 afholdtes 77 Studiekredse paa Landet, 123 i Købstæderne og 120 i Kbhvn. Oplysningsforbundet er raadgivende ved Bogkøb og udgiver selv Bøger af sagligt Indhold, hjælper Foreninger med at skaffe Foredragsholdere, arrangere Foredragsrækker i hele Landet m. v. Oplysningsarbejdet søges organiseret i Tilknytning til de lokale socialistiske Organisationer. Maalet er imidlertid Oprettelsen af egentlige Arbejderskoler og Arbejderhøjskoler med fast fleraarig Undervisningsplan. I Aarene 1924—28 er saadanne Skoler oprettet flere Steder f. Eks. i Aalborg, Aarhus, Odense, Slagelse og Helsingør. Undervisningsfagene er sædvanlig Dansk, Samfundslære, Socialøkonomi og Arbejderbevægelsen, og ved særlige Kursus for Medlemmer af de enkelte Fagforbund, f. Eks. Snedkere, Tobaksarbejdere, Jernbane- og Postmænd, gives en mere fagpræget Undervisning. De hidtil indhøstede Erfaringer viser, at der er stor Trang til Deltagelse i alle disse forskellige Former for Oplysningsvirksomhed, men at Virkemidlerne endnu lader en Del tilbage at ønske. Dette gælder Bogmaterialet, selvom Oplysningsforbundet gør sig betydelige Anstrengelser for at fremskaffe billige Bøger, og det gælder Lokaleforholdene, der mange Steder er meget kummerlige. I Kjøbenhavn har Borup's Højskole i flere Aar ydet A., dels derved, at Højskolens Klientel for en stor Del er Arbejdere, dels igennem de særlig siden Krigsaarene oprettede Kursus for Arbejdsløse.