vil medføre Ratifikationer fra en Række andre Lande. Den egentlige Fabriklovgivning er paa en Række Punkter udvidet i de forskellige Lande, men om principielle Nydannelser siden Krigen kan man ikke tale. Vedrørende Arbejdstiden har Fagforeningerne i de fleste Lande gennem Overenskomster opnaaet 8-Timersdagen, og i nogle Lande er dette Forhold yderligere sikret ved Lovgivningen, men som ovenfor omtalt er 8-Timersdagen i en Række store og betydningsfulde Lande endnu ikke lovfæstet. Af andre almindelige Beskyttelsesforanstaltninger skal kun omtales Indførelse af Minimumslønninger i forskellige Lande: England, Tyskland, Norge, Østrig, Czekoslovakiet, Rumænien m. v. Ofte vedrører Bestemmelserne kun enkelte Arbejdergrupper, f. Eks. Tyendet. For Danmarks Vedkommende vedtoges ved Lov af 12. Febr. 1919 Indførelse af 8-Timersdagen i Virksomheder med kontinuerlig Drift (Døgndriftsloven). 18. April 1925 vedtoges en Lov om Børns og unge Menneskers Arbejde, hvorefter Børn under 14 Aar ikke maa anvendes i Erhvervsvirksomheder, bortset fra Land- og Skovbrug, Søfart og Fiskeri; unge Mennesker under 18 Aar maa i Reglen ikke arbejde mellem 6 Aften og 6 Morgen. Lærlingeloven af 6. Maj 1921 har paa forskellige Punkter ændret den tidligere Lov og forbedret Lærlingenes Retsstilling. H. S. Arbejderforsikringsraadet. I A.'s Sammensætning er der ved Lov af 14. Juli 1927 sket den Forandring, at de to Afdelinger for Søfart og Fiskeri er slaaet sammen til een. C. T. Arbejderkommissioner. Den 5. danske A. blev efter Henstilling fra et Folketingsudvalg nedsat 5. Maj 1925 med den Opgave at behandle Spørgsmaalet om en Nyordning af Arbejdsforholdet og de dermed forbundne Spørgsmaal. Kommissionen afgav i September 1926 Betænkning vedrørende Mægling og Voldgift i Arbejdsstridigheder. Spørgsmaalet om Arbejdernes Adgang til Deltagelse i Bedrifternes Ledelse og Udbytte (Tillidsmænd, Bedriftsraad og Udbyttedeling) var ogsaa henlagt under Kommissionen, men da Indenrigsministeriet den 12. Februar 1927 erklærede Kommissionen for ophævet, blev der ikke afgivet nogen Betænkning herom; det af Kommissionen indsamlede Materiale blev ved Indenrigsministeriets Foranstaltning bearbejdet og offentliggjort. Sv. N. Arbejderkongresser. Se Artiklerne Internationale og Socialdemokratiet. Arbejderoverenskomster. Saadanne Overenskomster til Regulering og Fastsættelse af Fagenes almindelige Arbejdsbetingelser er i Aarene under og efter Verdenskrigen blevet mere og mere almindelige og omfattende sammen med Arbejderorganisationernes stærke Vækst i disse Aar. Til Trods for de utvivlsomme Fordele, som et stærkt udviklet Overenskomst- og Organisationssystem byder begge de kontraherende Parter (Arbejdsgivere og Arbejdere), kan det dog tænkes, at en vis Regulering af Forholdet bliver ønskelig af Hensyn til det øvrige Samfunds Interesser. Hvis f. Eks. en Arbejderorganisation for at gennemtvinge overenskomstmæssige Vilkaar for et Arbejdes Udførelse hos uorganiserede Arbejdsgivere eller blot for at faa Arbejdet udført af organiserede Arbejdere etablerer Arbejdsstandsning med dertil hørende Boykotning for det paagældende Arbejde og endvidere udstrækker denne Boykotning ikke blot til dette Arbejde, men til alt Arbejde med og Transport af Produkter til og fra de paagældende Arbejdsgivere, selv om disse Produkter slet ikke har noget med det omstridte Arbejde at gøre, saa staar disse Foranstaltninger ikke i noget rimeligt Forhold til Stridens Genstand, og Samfundet maa være berettiget til at skride ind, saa meget mere som andre fuldkomment sagesløse Personer ogsaa vil kunne blive inddraget under en saadan ødelæggende Boykotning. Et Tilfælde som her anført var netop det, der laa til Grund for den berømte Kolindsundsag, hvor Højesteret idømte De samvirkende Fagforbund, Landarbejderforbundet og Dansk Arbejdsmandsforbund meget betydelige Erstatninger til nogle Landbrugere og en Købmand i Kolindsund for Tab, foraarsaget ved en saadan Blokade. Af Dommen skal følgende Uddrag anføres: »Under Hensyn til den Maade, hvorpaa de indstævnte er gaaet frem ved Iværksættelsen af Blokaden overfor Appellanterne, findes Blokaden at maatte betegnes som retsstridig. Herved lægges bl. a. Vægt paa, at de indstævnte, som det maa antages usandfærdigt, offentligt har sigtet Ejerlaget for at have lockoutet Lagets Arbejdere, at de indstævnte adskillige Gange har offentliggjort Navnene paa Personer, der var Appellanterne behjælpelige med Afsættelse af deres Produkter, og at de indstævnte paa den i Dommen nærmere beskrevne Maade — saaledes bl. a. ved Henvendelser til og ved Trusler om Strejke og Blokade overfor Appellanternes Forretningsforbindelser — har tilstræbt helt at afskære Appellanterne fra Afsættelsen af deres Avl. Herefter vil de indstævnte være at dømme til in solidum at erstatte Appellanterne det Tab, som de indstævnte ved deres retsstridige Blokade har tilføjet Appellanterne«. Den gældende Retstilstand var altsaa tilstrækkelig til at idømme disse Erstatninger, men at Forholdet var noget tvivlsomt, ses af, at Landsretten først frifandt de paagældende Forbund, idet Retten fandt det »betænkeligt at fastslaa, at de sagsøgte ved den overfor Sagsøgerne etablerede Blokade eller ved den Maade, hvorpaa den er søgt gennemført, har gjort sig skyldige i retsstridige Handlinger«. Væsentligst paa Baggrund af denne Sag og nogle andre tilsvarende Sager blev der i Marts 1929 gennemført en Lov om Værn for Erhvervs- og Arbejdsfriheden, hvis §§ 1 og 3 lyder saaledes: »§ 1. Kollektive Aftaler, som paa uberettiget Maade begrænser den enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde, kan ikke tillægges Retsvirkning ved Domstolene. — § 3. Enhver Art af økonomisk eller personlig Forfølgelse — derunder Boykotning —, som tilsigter paa uberettiget Maade at begrænse den enkeltes frie Adgang til Erhverv eller Arbejde eller hans (hendes) Ret til at være Medlem af eller staa udenfor en Organisation, er ulovlig og paadrager foruden Erstatning for den Skade, nævnte Forfølgelse har tilføjet vedkommende, Bøder af indtil 100000 Kr. eller simpelt Fængsel. Sagerne er Genstand for saavel offentlig som privat