- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
64

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsanvisning - Arbejdsevne - Arbejdsgiverforeninger - Arbejdshastighed - Arbejdskvæg - Arbejdsløn - Arbejdsløshedsfond - Arbejdsløshedsforsikring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedorganisationerne, behandler Spørgsmaal vedrørende A. I Udlandet er man næsten overalt gaaet til Oprettelsen af offentlige Arbejdsanvisningskontorer. Som et Udtryk for den Betydning, man tillægger disses Virksomhed, skal nævnes den Konvention, der den 28. Nov. 1919 blev vedtaget paa den internationale Arbejdskonference i Washington, og som er tiltraadt af Danmark den 24. Septbr. 1921. I Konventionens Artikel 2 hedder det: »Ethvert Medlem, der ratificerer denne Konvention, skal oprette gratis offentlige Arbejdsanvisningskontorer under en Centralstyrelse«. Konventionen er ratificeret af 25 Stater og er dermed den af samtlige de paa Arbejdskonferencerne vedtagne Konventioner, der er ratificeret af de fleste Stater. K. V-P. Arbejdsevne, d. s. s. Energi. Arbejdsgiverforeninger. Den danske Arbejdsgiverforenings tidligere Organisation med Deling i tre Afdelinger er ophævet fra 1920. Hovedbestyrelsen, der vælges paa hvert Aars Generalforsamling, bestaar af 55 Medlemmer. Ved Valget af Repræsentanter til Generalforsamlingen deles Arbejdsgiverforeningen i 4 Afdelinger: Haandværk, Industri, Handel og Landbrug. Den daglige Ledelse varetages af et af Hovedbestyrelsen indenfor denne valgt Forretningsudvalg paa 15 Medlemmer, hvoraf 9 skal være bosatte i eller ved Kjøbenhavn. Det i 1913 oprettede Strejkeforsikringsfond er ophævet i 1923 og erstattet med et Reservefond, hvortil overføres et af Hovedbestyrelsen ved hvert Aars Budgetbehandling fastsat Beløb. Medlemskontingentet til Arbejdsgiverforeningen udgør 1/2 % af den udbetalte Arbejdsløn. Arbejdsgiverforeningen omfattede den 1. Juli 1927 226 Foreninger (med c. 12000 Medlemmer) og 173 Enkelt-Virksomheder; de under Arbejdsgiverforeningen organiserede Arbejdsgivere beskæftigede tilsammen c. 136000 Arbejdere. Sv. N. Arbejdshastighed, d. s. s. Effekt. * Arbejdskvæg er Betegnelsen for Kvægracer eller Kvægslag, der særlig bruges som Trækdyr og kun i mindre Grad som Mælke- eller Kødproducenter. A. udmærker sig ved høje, stærke Lemmer og en forholdsvis stærkt udviklet Forpart. A. M. S. Arbejdsløn. Siden 1917 foreligger Oplysninger om Arbejdslønnen i Industri og Haandværk for hvert Kvartal. Siden Opgørelsen i 1905 er Akkordarbejdets Betydning vokset; Antallet af Akkordtimer i Procent af samtlige Timer er nu c. 50 % for faglærte, c. 30 % for ufaglærte Mænd, c. 60 % for Kvinder. Den gennemsnitlige Timefortjeneste i Øre for Aaret 1914, for Oktober Kvartal 1920, da Lønnen var højest, og for April Kvartal 1928 var <table> <td>Hovedstaden:<td>1914<td>1920<td>1928 <td><tab>Faglærte Mænd<td r>66,1<td r>265<td r>171 <td><tab>Ufaglærte Mænd<td r>50,0<td r>214<td r>138 <td r>I alt<td r>58,2<td r>240<td r>155 <td><tab>Kvinder<td r>31,4<td r>135<td r>88 <td r>Tilsammen<td r>52,1<td r>216<td r>140 <td>Provinsen: <td><tab>Faglærte Mænd<td r>53,6<td r>216<td r>136 <td><tab>Ufaglærte Mænd<td r>44,0<td r>187<td r>117 <td r>I alt<td r>47,9<td r>199<td r>125 <td><tab>Kvinder<td r>25,6<td r>121<td r>77 <td r>Tilsammen<td r>45,4<td r>190<td r>119 <td>Hele Landet: <td><tab>Faglærte Mænd<td r>59,2<td r>238<td r>152 <td><tab>Ufaglærte Mænd<td r>46,1<td r>196<td r>124 <td r>I alt<td r>52,0<td r>215<td r>137 <td><tab>Kvinder<td r>28,9<td r>129<td r>83 <td r>Tilsammen<td r>48,3<td r>201<td r>128 </table> Vil man ud fra disse Tal bedømme Arbejdernes Aarsindtægt, maa man erindre Stigningen i Prisniveauet (fra 1914 til April 1928 c. 76 %), den kortere Arbejdstid (i 1914 gennemsnitlig 9,4 Timer daglig, i 1928 8,0 Timer) og den større Arbejdsløshed. Vil man bedømme Stigningen i Arbejdsgivernes Produktionsudgifter, maa man ligeledes her erindre Prisstigningen, ligesom der maa tages Hensyn til eventuelle Ændringer i Arbejdsintensiteten, der almindelig menes at være steget ikke ubetydeligt. Gennemsnitlig kan Uge lønnen, naar Prisstigningen tages i Betragtning, regnes at være steget reelt c. 25 %. I Landbruget var (efter Det landøkonomiske Driftsbureau) Aarslønnen i Aaret Maj 1927—Maj 1928: for Karle 17-21 Aar: 561 Kr., for Forkarle 783 Kr., for Piger under 18 Aar: 397 Kr., over 18 Aar: 500 Kr.; for løse mandlige Daglejere paa Gaardens Kost var Daglønnen: om Sommeren 4,07 Kr., i Høsten 4,63 og om Vinteren 3,06 Kr. (Litt: »Statistiske Meddelelser«, 4. Række, 78. Bind, 1. Hefte: Arbejdslønnen i Industrien m. v. i Danmark 1914—25; de nyeste Tal fremkommer i »Statistisk Aarbog« og »Statistiske Efterretninger«, for Landbruget henvises til Meddelelser fra Det landøkonomiske Driftsbureau). Sv. N. Arbejdsløshedsfond, se Arbejdsløshedsforsikring (Suppl.). Arbejdsløshedsforsikring. Efter Verdenskrigens Udbrud er dansk Arbejdsløshedsforsikring undergaaet store Forandringer. Paa Grund af Krigens vanskelige Erhvervsforhold lettede man Adgangen til Arbejdsløshedskasserne og forhøjede Hjælpens Størrelse og Varighed, hvilket muliggjordes ved stærkt forøgede offentlige Tilskud. Senere vendte man dog noget mere tilbage til Selvhjælpen som den almindelige Arbejdsløshedshjælps Hovedgrundlag. Og ved en Lov af 22. December 1921 drog man en skarp Skillelinie mellem ordinær og ekstraordinær Arbejdsløshedshjælp. For den første bibeholdt man væsentlig de tidligere gældende Regler, dog at ikke alene Statens, men ogsaa Kommunernes Bidrag gjordes obligatoriske. Derimod skulde den ekstraordinære Hjælp udredes af den nyoprettede Arbejdsløshedsfond, der modtog Bidrag fra Arbejdsløshedskasserne, Arbejdsgiverne og Staten. Dernæst knyttedes A. og Arbejdsanvisningen fastere sammen, og henlagdes begge under en fælles Arbejdsdirektør. Ved en Lov af 1. Juli 1927 har man bestræbt sig for at nedbringe de offentlige Tilskud til A. Men tillige indførtes et nyt Princip for Tilskudenes Beregning, idet de sattes i omvendt Forhold til de enkelte Fags gennemsnitlige Aarsfortjeneste, saaledes at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Feb 3 20:11:35 2026 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free