Hovedorganisationerne, behandler Spørgsmaal
vedrørende A.
I Udlandet er man næsten overalt gaaet til
Oprettelsen af offentlige
Arbejdsanvisningskontorer. Som et Udtryk for den Betydning, man
tillægger disses Virksomhed, skal nævnes den
Konvention, der den 28. Nov. 1919 blev vedtaget
paa den internationale Arbejdskonference i
Washington, og som er tiltraadt af Danmark
den 24. Septbr. 1921. I Konventionens Artikel 2
hedder det: »Ethvert Medlem, der ratificerer
denne Konvention, skal oprette gratis offentlige
Arbejdsanvisningskontorer under en
Centralstyrelse«.
Konventionen er ratificeret af 25 Stater og
er dermed den af samtlige de paa
Arbejdskonferencerne vedtagne Konventioner, der er
ratificeret af de fleste Stater.
K. V-P.
Arbejdsevne, d. s. s.
Energi.
Arbejdsgiverforeninger. Den danske
Arbejdsgiverforenings tidligere Organisation med
Deling i tre Afdelinger er ophævet fra 1920.
Hovedbestyrelsen, der vælges paa hvert Aars
Generalforsamling, bestaar af 55 Medlemmer.
Ved Valget af Repræsentanter til
Generalforsamlingen deles Arbejdsgiverforeningen i 4
Afdelinger: Haandværk, Industri, Handel og
Landbrug. Den daglige Ledelse varetages af et
af Hovedbestyrelsen indenfor denne valgt
Forretningsudvalg paa 15 Medlemmer, hvoraf 9
skal være bosatte i eller ved Kjøbenhavn.
Det i 1913 oprettede Strejkeforsikringsfond er
ophævet i 1923 og erstattet med et Reservefond,
hvortil overføres et af Hovedbestyrelsen ved
hvert Aars Budgetbehandling fastsat Beløb.
Medlemskontingentet til
Arbejdsgiverforeningen udgør 1/2 % af den udbetalte Arbejdsløn.
Arbejdsgiverforeningen omfattede den 1. Juli
1927 226 Foreninger (med c. 12000 Medlemmer)
og 173 Enkelt-Virksomheder; de under
Arbejdsgiverforeningen organiserede Arbejdsgivere
beskæftigede tilsammen c. 136000 Arbejdere.
Sv. N.
Arbejdshastighed, d. s. s.
Effekt.
* Arbejdskvæg er Betegnelsen for
Kvægracer eller Kvægslag, der særlig bruges som
Trækdyr og kun i mindre Grad som Mælke-
eller Kødproducenter. A. udmærker sig ved
høje, stærke Lemmer og en forholdsvis stærkt
udviklet Forpart.
A. M. S.
Arbejdsløn. Siden 1917 foreligger
Oplysninger om Arbejdslønnen i Industri og
Haandværk for hvert Kvartal. Siden Opgørelsen i 1905
er Akkordarbejdets Betydning vokset; Antallet
af Akkordtimer i Procent af samtlige Timer er
nu c. 50 % for faglærte, c. 30 % for ufaglærte
Mænd, c. 60 % for Kvinder.
Den gennemsnitlige Timefortjeneste i Øre for
Aaret 1914, for Oktober Kvartal 1920, da
Lønnen var højest, og for April Kvartal 1928 var
<table>
<td>Hovedstaden:<td>1914<td>1920<td>1928
<td><tab>Faglærte Mænd<td r>66,1<td r>265<td r>171
<td><tab>Ufaglærte Mænd<td r>50,0<td r>214<td r>138
<td r>I alt<td r>58,2<td r>240<td r>155
<td><tab>Kvinder<td r>31,4<td r>135<td r>88
<td r>Tilsammen<td r>52,1<td r>216<td r>140
<td>Provinsen:
<td><tab>Faglærte Mænd<td r>53,6<td r>216<td r>136
<td><tab>Ufaglærte Mænd<td r>44,0<td r>187<td r>117
<td r>I alt<td r>47,9<td r>199<td r>125
<td><tab>Kvinder<td r>25,6<td r>121<td r>77
<td r>Tilsammen<td r>45,4<td r>190<td r>119
<td>Hele Landet:
<td><tab>Faglærte Mænd<td r>59,2<td r>238<td r>152
<td><tab>Ufaglærte Mænd<td r>46,1<td r>196<td r>124
<td r>I alt<td r>52,0<td r>215<td r>137
<td><tab>Kvinder<td r>28,9<td r>129<td r>83
<td r>Tilsammen<td r>48,3<td r>201<td r>128
</table>
Vil man ud fra disse Tal bedømme
Arbejdernes Aarsindtægt, maa man erindre Stigningen i
Prisniveauet (fra 1914 til April 1928 c. 76 %),
den kortere Arbejdstid (i 1914 gennemsnitlig
9,4 Timer daglig, i 1928 8,0 Timer) og den større
Arbejdsløshed. Vil man bedømme Stigningen i
Arbejdsgivernes Produktionsudgifter, maa man
ligeledes her erindre Prisstigningen, ligesom der
maa tages Hensyn til eventuelle Ændringer i
Arbejdsintensiteten, der almindelig menes at
være steget ikke ubetydeligt. Gennemsnitlig kan
Uge lønnen, naar Prisstigningen tages i
Betragtning, regnes at være steget reelt c. 25 %.
I Landbruget var (efter Det landøkonomiske
Driftsbureau) Aarslønnen i Aaret Maj 1927—Maj
1928: for Karle 17-21 Aar: 561 Kr., for
Forkarle 783 Kr., for Piger under 18 Aar: 397 Kr.,
over 18 Aar: 500 Kr.; for løse mandlige
Daglejere paa Gaardens Kost var Daglønnen: om
Sommeren 4,07 Kr., i Høsten 4,63 og om
Vinteren 3,06 Kr. (
Litt: »Statistiske Meddelelser«,
4. Række, 78. Bind, 1. Hefte: Arbejdslønnen i
Industrien m. v. i Danmark 1914—25; de nyeste
Tal fremkommer i »Statistisk Aarbog« og
»Statistiske Efterretninger«, for Landbruget henvises
til Meddelelser fra Det landøkonomiske Driftsbureau).
Sv. N.
Arbejdsløshedsfond, se
Arbejdsløshedsforsikring (
Suppl.).
Arbejdsløshedsforsikring. Efter
Verdenskrigens Udbrud er dansk
Arbejdsløshedsforsikring undergaaet store Forandringer. Paa Grund
af Krigens vanskelige Erhvervsforhold lettede
man Adgangen til Arbejdsløshedskasserne og
forhøjede Hjælpens Størrelse og Varighed,
hvilket muliggjordes ved stærkt forøgede offentlige
Tilskud. Senere vendte man dog noget mere
tilbage til Selvhjælpen som den almindelige
Arbejdsløshedshjælps Hovedgrundlag. Og ved en
Lov af 22. December 1921 drog man en skarp
Skillelinie mellem ordinær og ekstraordinær
Arbejdsløshedshjælp. For den første bibeholdt man
væsentlig de tidligere gældende Regler, dog at
ikke alene Statens, men ogsaa Kommunernes
Bidrag gjordes obligatoriske. Derimod skulde den
ekstraordinære Hjælp udredes af den
nyoprettede Arbejdsløshedsfond, der modtog Bidrag fra
Arbejdsløshedskasserne, Arbejdsgiverne og
Staten. Dernæst knyttedes A. og
Arbejdsanvisningen fastere sammen, og henlagdes begge under
en fælles Arbejdsdirektør. Ved en Lov af 1. Juli
1927 har man bestræbt sig for at nedbringe de
offentlige Tilskud til A. Men tillige indførtes et
nyt Princip for Tilskudenes Beregning, idet de
sattes i omvendt Forhold til de enkelte Fags
gennemsnitlige Aarsfortjeneste, saaledes at
