Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 65 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arbejdsløshedsforsikring - Arbejdsløshedsstatistik - Arbejdsorganisation - Arbejdsoverenskomster - Arbejdsspor - Arbejdsstridigheder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilskudene er forholdsvis størst for de lavt
lønnede Arbejdere. Herefter skal Statens Tilskud
udgøre fra 40 ned til 10, Kommunernes fra 30
ned til 5 % af Medlemsbidragene. Loven af
1927 ophævede dernæst den hidtidige
ekstraordinære Arbejdsløshedshjælp. I Stedet herfor
faar Kasserne Ret til at oprette de saakaldte
Krisefonds, som skal yde ekstraordinær Hjælp,
og hvortil Medlemmerne skal give mindst 20 %
af deres almindelige Bidrag. Krisefonden
modtager desuden Tilskud fra Staten og
Kommunerne efter samme Regler, som gælder for de
ordinære Tilskud, samt fra Arbejdsløshedsfonden.
Sidstnævnte opretholdes, men der tildeles den
ogsaa andre Opgaver som at yde Støtte til
Nødhjælpsarbejder, Foredrag for Arbejdsløse m. m.
Arbejdsløshedskassernes Medlemstal steg
voldsomt som Følge af Krigsforholdene, fra 1914 til
1920 fra 130000 til 313000, men er senere gaaet
noget tilbage og udgjorde i 1927 c. 274000,
deraf c. 41000 Kvinder. Kassernes Indtægter
udgjorde i Finansaaret 1926-27 22986000 Kr.,
hvoraf 12344000 Kr. var Medlemsbidrag, 7619000
Kr. Stats- og Kommunetilskud. Under
forskellige Former af Understøttelse udbetaltes i det
nævnte Aar 28585000 Kr. Formuen udgjorde pr.
31. Marts 1927 1517000 Kr. og var under den
store Arbejdsløshed i de foregaaende Aar gaaet
stærkt ned.

I Tyskland er der under 16. Juli 1927
udkommet en Lov om A. og Arbejdsanvisning, der
administreres gennem en Rigsanstalt,
bestaaende af et Centralorgan, Landskontorer og
kommunale Afdelinger. A. er tvungen og omfatter
Personer, der hører under Rigssygeforsikringen
eller Rigsforsikringen for Funktionærer samt
desuden Mandskab paa tyske Skibe. Land- og
Skovbrugsarbejdere er ikke forsikrede, hvis de
er antagne for mindre end et Aar eller med 6
Maaneders Opsigelsesfrist. Understøttelsen
bestaar i en Hovedunderstøttelse og en
Familieunderstøttelse, der i første Lønklasse udgør
ugevis henholdsvis 6 og 0,40 Mark, i den højeste
Lønklasse henholdsvis 21,05 og 16,75 Mark.
Midlerne tilvejebringes af Arbejdsgiverne og
Arbejderne med Halvdelen hver. I Krisetider ydes
desuden ekstraordinær Understøttelse, af
hvilken Riget udreder 1/5, Kommunerne 4/5.

I England, hvor en tvungen
Arbejdsløshedsforsikring oprettedes ved National Insurance Act
of 1911, er Forsikringen senere blevet stærkt
udvidet, navnlig ved en Lov af 1920, hvorved
den i det væsenlige er kommet til at omfatte
hele Arbejderstanden, naar undtages Land- og
Skovarbejdere samt Tyende. Derved er Antallet
af forsikrede Personer vokset fra c. 2 1/2 til c.
8 Millioner.

Ogsaa i Italien, Schweiz, Tschekkoslovakiet
m. fl. Lande bestaar der en Lovgivning om A.
C. T.

Arbejdsløshedsstatistik. Nedenstaaende
Oversigt efter »Statistisk Aarbog« 1928 belyser
den danske Arbejdsløsheds Størrelse
sammenlignet med nogle andre Landes ved Hjælp af
den af Fagforeningerne opgjorte Arbejdsløshed
angivet i Procent af deres Medlemstal:

	Danmark	Norge	Sverige	England	Tyskland
	pCt.	pCt.	pCt.	pCt.	pCt.
1920	6,1	2,3	5,4	2,4	3,8
1921	19,7	17,6	26,2	15,3	2,8
1922	19,3	17,1	22,7	15,4	1,5
1923	12,7	10,7	12,5	11,5	10,2
1924	10,7	6,5	10,1	8,1	13,1
1925	14,8	11,8	11,1	10,5	6,8
1926	20,8	24,3	12,2	12,6	18,0
1927	22,3	25,4	12,0	9,7	8,8
1928	18,1	19,2	10,7	10,9	8,6

Man vil se, at Arbejdsløshedsprocenten i
Danmark som Helhed er stor i Forhold til de andre
i Tabellen anførte Landes. Af de skandinaviske
Stater var Sverige den første til at genindføre
Sedlernes Guldindløselighed, her var
Arbejdsløsheden stor i Overgangsaarene 1921 og 1922,
men holder sig senere betydelig lavere end i de
to andre nordiske Lande, medens den i
Danmark og Norge som Følge af Valutaens
Bevægelse op til Parikurs og den deraf følgende
Prisnedgang var stærkt stigende i 1926 og 1927,
men for Danmark igen aftagende i 1928, hvor
Arbejdsløshedens Procenttal kan sættes til c.
18.
C. T.

Arbejdsorganisation, den internationale, se
Nationernes Forbund, S. 699.

Arbejdsoverenskomster, se
Arbejderoverenskomster.

Arbejdsspor. Rettelse. S. 28, Sp. 1, L. 33
f. o.: Décanville læs: Décauville — Sp. 1, L. 3
f. n.: Planrum læs: Planum — Sp. 2, L. 1
f. o.: paalægges læs: maa lægges

Arbejdsstridigheder. I England
vedtoges i 1919 efter Forslag af den saakaldte
Whitley Komité af 1916 en Lov om
Industriretter. Loven gælder for Strid mellem
Arbejdsgivere og Arbejdere (herunder Funktionærer og
Lærlinge). Retten bestaar af Arbejdsgivere og
Arbejdere og uafhængige Medlemmer. Der
findes i England ingen Lovbestemmelser for en
retmæssig Gennemtvingelse af kollektive
Arbejdsoverenskomster. Om de i 1927 paa Initiativ
af Sir Alfred Mond indledede Forhandlinger om
Samarbejde mellem Arbejdere og Arbejdsgivere
se Artikel: Fagforeninger i
Supplementsbindet.

I Tyskland blev 1923 vedtaget en ny Lov
om Mæglingsvæsen, hvorefter der er oprettet
Forligsudvalg, bestaaende af en eller flere
upartiske Formænd og et lige Antal Arbejdere
og Arbejdsgivere som Bisiddere. For større
økonomiske Omraader udvælges en Forligsmand.
De træder i Virksomhed efter Anmodning af
den ene Part eller paa Statsmyndighedernes
Initiativ. Den upartiske Formand i
Forligsudvalget eller Forligsmanden skal først forsøge at
opnaa Indgaaelse af en kollektiv Overenskomst;
lykkes dette ikke, kommer Sagen for et
Forligskammer, bestaaende af Formanden for
Forligsudvalget eller Forligsmanden med en eller
flere Arbejdere og Arbejdsgivere som
Bisiddere. Forligskamrene skal søge at forlige
Parterne; lykkes dette ikke, afsiges en Kendelse,
der er et Forslag til Parterne om Indgaaelse
af en kollektiv Overenskomst. Bliver denne
Kendelse ikke accepteret af begge Parter, kan
den erklæres for bindende, naar den trufne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>