Tilskudene er forholdsvis størst for de lavt lønnede Arbejdere. Herefter skal Statens Tilskud udgøre fra 40 ned til 10, Kommunernes fra 30 ned til 5 % af Medlemsbidragene. Loven af 1927 ophævede dernæst den hidtidige ekstraordinære Arbejdsløshedshjælp. I Stedet herfor faar Kasserne Ret til at oprette de saakaldte Krisefonds, som skal yde ekstraordinær Hjælp, og hvortil Medlemmerne skal give mindst 20 % af deres almindelige Bidrag. Krisefonden modtager desuden Tilskud fra Staten og Kommunerne efter samme Regler, som gælder for de ordinære Tilskud, samt fra Arbejdsløshedsfonden. Sidstnævnte opretholdes, men der tildeles den ogsaa andre Opgaver som at yde Støtte til Nødhjælpsarbejder, Foredrag for Arbejdsløse m. m. Arbejdsløshedskassernes Medlemstal steg voldsomt som Følge af Krigsforholdene, fra 1914 til 1920 fra 130000 til 313000, men er senere gaaet noget tilbage og udgjorde i 1927 c. 274000, deraf c. 41000 Kvinder. Kassernes Indtægter udgjorde i Finansaaret 1926-27 22986000 Kr., hvoraf 12344000 Kr. var Medlemsbidrag, 7619000 Kr. Stats- og Kommunetilskud. Under forskellige Former af Understøttelse udbetaltes i det nævnte Aar 28585000 Kr. Formuen udgjorde pr. 31. Marts 1927 1517000 Kr. og var under den store Arbejdsløshed i de foregaaende Aar gaaet stærkt ned. I Tyskland er der under 16. Juli 1927 udkommet en Lov om A. og Arbejdsanvisning, der administreres gennem en Rigsanstalt, bestaaende af et Centralorgan, Landskontorer og kommunale Afdelinger. A. er tvungen og omfatter Personer, der hører under Rigssygeforsikringen eller Rigsforsikringen for Funktionærer samt desuden Mandskab paa tyske Skibe. Land- og Skovbrugsarbejdere er ikke forsikrede, hvis de er antagne for mindre end et Aar eller med 6 Maaneders Opsigelsesfrist. Understøttelsen bestaar i en Hovedunderstøttelse og en Familieunderstøttelse, der i første Lønklasse udgør ugevis henholdsvis 6 og 0,40 Mark, i den højeste Lønklasse henholdsvis 21,05 og 16,75 Mark. Midlerne tilvejebringes af Arbejdsgiverne og Arbejderne med Halvdelen hver. I Krisetider ydes desuden ekstraordinær Understøttelse, af hvilken Riget udreder 1/5, Kommunerne 4/5. I England, hvor en tvungen Arbejdsløshedsforsikring oprettedes ved National Insurance Act of 1911, er Forsikringen senere blevet stærkt udvidet, navnlig ved en Lov af 1920, hvorved den i det væsenlige er kommet til at omfatte hele Arbejderstanden, naar undtages Land- og Skovarbejdere samt Tyende. Derved er Antallet af forsikrede Personer vokset fra c. 2 1/2 til c. 8 Millioner. Ogsaa i Italien, Schweiz, Tschekkoslovakiet m. fl. Lande bestaar der en Lovgivning om A. C. T. Arbejdsløshedsstatistik. Nedenstaaende Oversigt efter »Statistisk Aarbog« 1928 belyser den danske Arbejdsløsheds Størrelse sammenlignet med nogle andre Landes ved Hjælp af den af Fagforeningerne opgjorte Arbejdsløshed angivet i Procent af deres Medlemstal: <table> <td><td>Danmark<td>Norge<td>Sverige<td>England<td>Tyskland <td><td c>pCt.<td c>pCt.<td c>pCt.<td c>pCt.<td c>pCt. <td>1920<td r>6,1<td r>2,3<td r>5,4<td r>2,4<td r>3,8 <td>1921<td r>19,7<td r>17,6<td r>26,2<td r>15,3<td r>2,8 <td>1922<td r>19,3<td r>17,1<td r>22,7<td r>15,4<td r>1,5 <td>1923<td r>12,7<td r>10,7<td r>12,5<td r>11,5<td r>10,2 <td>1924<td r>10,7<td r>6,5<td r>10,1<td r>8,1<td r>13,1 <td>1925<td r>14,8<td r>11,8<td r>11,1<td r>10,5<td r>6,8 <td>1926<td r>20,8<td r>24,3<td r>12,2<td r>12,6<td r>18,0 <td>1927<td r>22,3<td r>25,4<td r>12,0<td r>9,7<td r>8,8 <td>1928<td r>18,1<td r>19,2<td r>10,7<td r>10,9<td r>8,6 </table> Man vil se, at Arbejdsløshedsprocenten i Danmark som Helhed er stor i Forhold til de andre i Tabellen anførte Landes. Af de skandinaviske Stater var Sverige den første til at genindføre Sedlernes Guldindløselighed, her var Arbejdsløsheden stor i Overgangsaarene 1921 og 1922, men holder sig senere betydelig lavere end i de to andre nordiske Lande, medens den i Danmark og Norge som Følge af Valutaens Bevægelse op til Parikurs og den deraf følgende Prisnedgang var stærkt stigende i 1926 og 1927, men for Danmark igen aftagende i 1928, hvor Arbejdsløshedens Procenttal kan sættes til c. 18. C. T. Arbejdsorganisation, den internationale, se Nationernes Forbund, S. 699. Arbejdsoverenskomster, se Arbejderoverenskomster. Arbejdsspor. Rettelse. S. 28, Sp. 1, L. 33 f. o.: Décanville læs: Décauville — Sp. 1, L. 3 f. n.: Planrum læs: Planum — Sp. 2, L. 1 f. o.: paalægges læs: maa lægges Arbejdsstridigheder. I England vedtoges i 1919 efter Forslag af den saakaldte Whitley Komité af 1916 en Lov om Industriretter. Loven gælder for Strid mellem Arbejdsgivere og Arbejdere (herunder Funktionærer og Lærlinge). Retten bestaar af Arbejdsgivere og Arbejdere og uafhængige Medlemmer. Der findes i England ingen Lovbestemmelser for en retmæssig Gennemtvingelse af kollektive Arbejdsoverenskomster. Om de i 1927 paa Initiativ af Sir Alfred Mond indledede Forhandlinger om Samarbejde mellem Arbejdere og Arbejdsgivere se Artikel: Fagforeninger i Supplementsbindet. I Tyskland blev 1923 vedtaget en ny Lov om Mæglingsvæsen, hvorefter der er oprettet Forligsudvalg, bestaaende af en eller flere upartiske Formænd og et lige Antal Arbejdere og Arbejdsgivere som Bisiddere. For større økonomiske Omraader udvælges en Forligsmand. De træder i Virksomhed efter Anmodning af den ene Part eller paa Statsmyndighedernes Initiativ. Den upartiske Formand i Forligsudvalget eller Forligsmanden skal først forsøge at opnaa Indgaaelse af en kollektiv Overenskomst; lykkes dette ikke, kommer Sagen for et Forligskammer, bestaaende af Formanden for Forligsudvalget eller Forligsmanden med en eller flere Arbejdere og Arbejdsgivere som Bisiddere. Forligskamrene skal søge at forlige Parterne; lykkes dette ikke, afsiges en Kendelse, der er et Forslag til Parterne om Indgaaelse af en kollektiv Overenskomst. Bliver denne Kendelse ikke accepteret af begge Parter, kan den erklæres for bindende, naar den trufne