betydelig udvidet, og i Anlægget nedenfor er udgravet en Skovsø. Nord for Byen er anlagt en Spadseresti langs Stranden, og der er her anlagt Veje med fremtidig Villabebyggelse for Øje. Jernstøberiet med Maskinfabrikken er nedlagt. Havn og Skibsfart. Havnen bestaar af 3 Bassiner: den nordlige Havn, Mellemhavnen og den sydlige Havn med Dybder indtil henholdsvis 6,9, 5,0 og 4,4 m. 1926 indgik fra Indlandet 2094 Skibe med 45393 t Ladning, deraf 1666 Dampskibe med 30983 t Ladning, og fra Udlandet 152 med 20174 t Ladning, deraf 16 Dampskibe med 8258 t Ladning. S. A. udgik til Indlandet 2032 Skibe med 23103 t Ladning, deraf 1626 Dampskibe med 15536 t Ladning, og til Udlandet 214 Skibe med 4603 t Ladning, deraf 56 Dampskibe med 1911 t Ladning. Den hjemmehørende Flaade bestod ved Udgangen af 1926 af 14 Skibe paa 20 Reg. Tonn. (brutto) og derover med i alt 655 Reg. Tonn., deraf 3 Damp- eller Motorskibe med i alt 242 Reg. Tonn. Desuden er der 206 mindre Fiskerfartøjer. Finansielle Forhold. Kommunens Indtægter og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 484000 og 424000 Kr.; dens Formue og Gæld ved Aarets Udgang henholdsvis 1,74 og 0,82 Mill. Kr. Ved Vurderingen til Ejendomsskyld 1924 var hele Summen 15,97 Mill. Kr., deraf Grundværdi 4,39 Mill. Kr. Sammen Aar var Bygningernes Brandassurance 18,37 Mill. Kr. Administrative Forhold. Købstaden udgør et Pastorat i Baag Herreds Provsti (Fyens Stift); den hører til 42. Retskreds (A. Købstad og Baag Herred m. m.) og til 31. Politikreds (samme Omraade) med Tingsted, Dommer og Politimester i A.; endvidere til A. Amtslæge- og Lægekreds, 3. Udskrivningskreds (Omraade VII 3), Odense Amts 4. Folketings-Opstillingskreds (Valgsted i A.), 4. Landstingskreds og til A. Skatte-, Skyld- og Vurderingskreds. Byens Øvrighed bestaar af Politimesteren og den folkevalgte Borgmester, der tillige er Formand for Byraadet, som desuden tæller 12 Medlemmer. M. S. Assens, Landsby og Fabriksby, havde 1925 1553 Indb. (1921: 1402, 1916: 1313). Der er stor Skole (8 Lærere og Lærerinder), Afholdshotel med Forsamlingssal, Brevsamlingssted, Købmandsforretning, 2 Brugsforeninger m. m. Et Ligkapel er opført 1922. — Nord for Byen ved Stranden ligger 3 store Cementfabrikker: »Cimbria«, oprettet 1873, senere stærkt udvidet, beskæftiger henimod 100 Personer; »Dania«, oprettet 1886, ogsaa meget udvidet, beskæftiger c. 250, og »Kongsdal«, oprettet 1907, da Kongsdal Kalkværk overtoges og indrettedes, den beskæftiger c. 200 Arbejdere. Alle disse Cementfabrikker er Aktieselskaber og har hver især store Udskibningsbroer med 4,7—5,7 m Vanddybde. M. S. assentere, se Assens. * Asserballe, Stationsby, Sønderborg-Nordborg-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.). Assessor. Dette Udtryk er nu antikveret i dansk Retssprog, idet Medlemmerne af de kollegiale Retter nu kaldes Dommere: Byrets-, Landsrets- og Højesteretsdommere. De særlige militære Retter er nu afskaffede. K. B. * Assets ['ä-], engelsk Betegnelse for Aktiver. Assir, se Asir. Assireter, se Kurdere. Assisi, (1925) 20103 Indb. Assmanns Fugtighedsmaaler, se Fugtighedsmaaler, S. 136. * Associationsceller er Navnet paa særegne Nerveceller, hvis Udløbere skaber Forbindelse mellem andre Nerveceller, men derimod ikke fortsættes som motoriske eller sensitive Nervetraade. De findes f. Eks. i stor Mængde i Hjernebarkens Associationszoner; se iøvrigt Nervesystem. R. H. S. Assuan er ogsaa Navn paa en Provins i Øvre Ægypten med et Areal af 940 km² med (1927) 266542 Indb. - Byen A. havde s. A. 16366 Indb. Nildæmningen ved A. (se Nilen, Bind XVII, S. 964). C. A. Assuay, (1926) 150000 Indb. Assur. Dr. Andrae's Udgravning af A. for det tyske Orientselskab har givet en tydelig Plan af Assyriens ældste Hovedstad. Dens Omraade var c. 3/4 km². Det danner ligesom en ligebenet Trekant med konveks Basis mod Landsiden, medens Tigris begrænser Østnordøst Siden og en Tigrisarm (eller -kanal) Nordvest Siden. Her — paa Nordvestfronten — ligger de vigtigste Bygninger. Paa Forbjerget mod Nordøst mellem Vandløbene opførtes Hovedhelligdommen for Guden Assur; i sydvestlig Række herfor kommer Byens Tempelbjerg (Zikkurrat), det gamle Palads, Templer for Anu og Adad (Dobbelttempel med 2 Taarne) og det nye Palads; tæt bagved byggedes Templer for Ishtar, Sin, Shamash og Nabu. Byen omgaves i gammel Tid med Mure; da den udvidedes mod Syd med en »Nystad« mod Tigris, førtes den ydre Mur og Grav mod Syd og Øst udenom denne. Hvor Muren bøjer mod Syd, ligger den mærkelige »Stele-Plads«, hvor Konger og høje Embedsmænd havde Privilegium paa at sikre deres Ihukommelse ved at lade en Stenstøtte rejse; en af dem er Dronning Semiramis'. Langs Tigris sikredes Landsiden med en Kaj, som paa store Strækninger ligger velbevaret den Dag i Dag. (Litt.: Eck. Unger, »Das Stadtbild von Assur« [Leipzig 1929]; se ogsaa Artiklerne: assyrisk Kunst og assyrisk Litteratur). O. R. Assur-bàni-pal. Rettelse, S. 273, Sp. 1, L. 8 f. o.: S. 281 læs: S. 279 Assyrien. Over Tiden omkring det assyriske Riges Undergang er der faldet klart Lys ved Fremdragelsen af »Nabopalassar-Krøniken« af British Museums Arkiver. Efter Assurbanipal af Assyriens Død (626 før Kristus) optraadte Nabopalassar som uafhængig Konge af Babylonien. Han søgte først at ramme A. ad Eufrat-Vejen, idet han (616) foretog en Ekspedition mod assyrisk Omraade ved Mellem-Eufrat. Han naaede kun forbigaaende Resultater, idet han maatte retirere for et Fremstød af Assyrerne og deres nye allierede, Ægypterne. 615 prøver han Lykken mod den gamle Hovedstad Assur ved Tigris, men uden Held; han forfølges, indtil han slipper ind i Tekrit, hvorpaa Assyrerne vender hjem. I 614 opstaar en ny Fjende for A. i Mederen Kyaxares; hans Angreb paa Ninive